Så klæderne passer
Fitting til showet. Det er altid en oplevelse! Det betyder egentlig, at jeg får besøg af alle de modeller, jeg har booket til mit show.
Vi prøver alle sæt på hver enkelt pige for at tilpasse, således hver enkelt stykke tøj sidder helt perfekt. Dette er mest af alt fordi, vi laver alle vores prøvekollektioner størrelse 36, og de fleste modeller passer str. 34 ( nu om stunder. Dette qua deres alder ca. 16-17 år).
Det er altid forløsende at se ens kreationer på rigtige, ægte mennesker. Det er som om hele kollektionen bliver levende - en skøn oplevelser som be- og afkræfter gode og dårlige designs.
Der er så mange elementer, der skal spille sammen for at skabe et fuldendt design. Det er pasform, materialevalg, farver, artwork, fuldendthed osv. Det hele skal passe sammen for at skabe en optimal balance.
Desuden synes jeg, det er rart at tale med pigerne for lige at finde ud af, hvem de er, og hvor de er henne i deres liv lige nu. Man kan få MEGET ud af 15 minutter, hvis man vælger den rette tilgang.
“Ih hvor går godt - det er virkeligt skønt se tøjet på pigerne. Det er faktisk - helt som en drøm!”
Faktum er, at det jeg ser, ikke er særligt langt fra min oprindelige tanke, og så kan jeg konkludere, at det er lykkes !!! Og det føles rart !
Der er mange udfordringer og hver gang man tager en ny opgave, gælder det om at bringe det ypperste.
Da dagen er omme er jeg tilfreds. Det har alt i alt været vellykket. Der er en del underdele, som skal rettes til, men sådan er det altid og min skrædder Sanne tager tålmodigt alle klæderne med hjem og går i gang med at sy weekenden over.
Klokken er 18.30, og nu er jeg så videre til et netværksmøde. Jeg tænker:
“I aften vil jeg blot være tilstede flyde med, men orker ikke at tage stilling – og det er også i orden. For jeg er i den grad udtømt!”
Glad og tilfreds på et meget mageligt plan. Tak for det – min gud – så sover jeg også godt i nat.
Kan næsten ikke vente til i morgen !!!
Take care where ever you are!
Karen