Sådan stopper du en stalker

At true eller bede en stalker om at stoppe er kun benzin på bålet for ham, siger Helle Øbo, som er direktør for behandlingscentret Dialog Mod Vold. Det er nemlig ligegyldigt, om han får negativ respons fra dig – det er selve din reaktion, han tænder på.

– En stalker lever i en opdigtet og indbildt relation. Han er besat af forestillingen om, at lige netop du er kvinden i hans liv – eller at du har krænket ham så dybt, at du skal bøde for det. Og det er chikanen og forfølgelsen af dig, der giver hans liv indhold. Derfor er han også – næsten – umulig at slippe af med, siger Helle Øbo, som er direktør for behandlingscentret Dialog Mod Vold, der hver eneste uge får henvendelser fra kvinder, der desperat har brug for hjælp til at ryste en stalker af sig.

– Stalking var tidligere et fænomen, man forbandt med berømtheder. F.eks. studieværter og filmstjerner, som blev forfulgt af en fan. Vi får også henvendelser fra kendte kvinder, men det er i lige så høj grad almindelige kvinder, som udsættes for stalking i dag. Og den nye medieverden med Facebook, Twitter og andre muligheder for at „overvåge" og skabe kontakt via internettet har gjort det meget lettere for stalkeren at hægte sig på sit offer. Han kan så let google dit navn og finde din adresse og dit telefonnummer. Eller han kan følge med, hvis dit navn indgår i sammenhænge, som offentliggøres på nettet, f.eks. bestyrelsesreferater fra din beboerforening eller daginstitutionen.

Du har ret til at takke nej

I nogle tilfælde har stalkeren og ofret haft en relation. Han kan være en ekspartner. Eller kollega eller kunde, du har mødt via dit arbejde. Men det kan også være en mand, der falder for ét eller andet ved lige præcis dig, mens du står i kassekøen i Kvickly. Eller ham, der ser din profil på Facebook eller en datingside. Pointen er, at uanset om du har haft et kærlighedsforhold til en mand eller aldrig nogensinde har mødt ham, så har du al ret til at takke nej til at have kontakt, siger Helle Øbo. Og når han – på trods af din afvisning – fortsætter med at opsøge dig, så er det ham, der har en grænseoverskridende og uacceptabel adfærd.

Stalkingen er i begyndelsen typisk kærlige sms'er, e-mails, breve og gaver på din bopæl – ofte med et indhold, hvor stalkeren gør opmærksom på, at han holder øje med dig – og din familie, og f.eks. skriver: „Jeg kunne godt lide din kjole i dag", eller „Er Emma og Emil glade for deres skole?" Og jo mere du afviser ham, jo mere aggressiv bliver chikanen, siger Helle Øbo, hvis vigtigste råd er:

– Du skal først og fremmest undgå al kontakt fra din side. Du må ikke svare på sms'er eller e-mails. Og lad være med se ham i øjnene eller at tale til ham på gaden, selv om han står og venter på dig. For det er selve kontakten med dig, der nærer ham. Det er faktisk ligegyldigt, om han får positiv eller negativ respons fra dig. For ham er al respons lig med, at I har en relation – og det er den, der driver ham.

Gem al dokumentation

– Du skal også indsamle al dokumentation på, at han chikanerer og forfølger dig. Og du skal gå til politiet og få et tilhold, så han kan straffes, når han fortsætter med at opsøge dig. Det er svært i dag, for vi har stadig ikke en egentlig stalking-lov i Danmark, hvor det er klart defineret, hvad stalking er – og at det er strafbart, som man har i andre lande. Og en stalker er ofte i stand til at have et velfungerende liv udadtil, hvilket gør bevisbyrden tungere for dig – for „han gør jo ikke noget". Faktisk ser vi også indimellem, at stalkeren forsøger at vende sagen mod kvinden og i stedet anklager hende for at chikanere ham. Nogle gange med held, fordi kvinden efterhånden er så psykisk nedbrudt af forfølgelsen, at hun ikke magter at følge sagen til ende.

Det er ikke ualmindeligt, at en stalker har flere ofre, som han forfølger med skiftende intensitet, siger Helle Øbo. Men som regel er han ikke psykisk syg i en retslig forstand, hvor man kan dømme ham til behandling – som lovgivningen er i dag.

– Han er ikke normal, men han er heller ikke „syg". Handler stalkingen om at forfølge en ekspartner, kan han have nogle psykopatiske træk, hvor han er voldsomt jaloux og kontrollerende. Og er der tale om en anonym stalker, vil han ofte være en ensom mand med et meget begrænset netværk. Men stalking er et overgreb på lige fod med andre former for vold, understreger Helle Øbo.

Behandlingscentret Dialog Mod Vold arbejder primært med voldelige mænd, som slår eller anvender psykisk vold mod en partner eller ekspartner. Og stalking følger den samme typiske voldspiral, der starter i det små, men eskalerer og bliver stadig mere ekstrem.

– Jo mere hun afviser ham, jo mere ondskabsfuld og truende bliver han – direkte eller indirekte. Om en stalker altid er fysisk farlig for kvinden, er svært at sige. Mange af dem nøjes jo med at overvåge og konstant gøre kvinden opmærksom på, at hun aldrig er alene. Men nogle ender også med at overfalde kvinden.

– Men uanset om stalkingen resulterer i fysisk vold, er det i høj grad farligt for kvinden – for hun bliver nedbrudt af det – uanset hvor stærk og velfungerende hun er. En stalker kan blive ved i årevis, 10-15 år, og mange af kvinderne ender med at måtte flytte, have anonym adresse, skifte job og ikke at kunne se deres familie og venner – for dem holder han også øje med. Deres livskvalitet og handlemuligheder bliver voldsomt forringet – og det er en forbrydelse.

„Du må ikke svare på sms'er eller e-mails. Og lad være med se ham i øjnene eller at tale til ham på gaden, selv om han står og venter på dig"

Bliver du stalket? Test det på næste side...Bliver du stalket?

Opdag signaler på, at du – måske – bliver stalket.

Typiske advarselstegn kan være:

• Forfølgelse eller overvågning af din adfærd og færden.

• Upassende, grænseoverskridende og påtrængende opførsel.

• Han begynder pludselig at dukke op på steder, hvor du normalt færdes.

• Uønskede telefonopkald, som ofte bliver afbrudt. Mails, breve og sms'er.

• Uønskede gaver, blomster, chokolade – eller døde fugle, råddent kød, visne blomster.

• Bestilling af service i offerets navn, f.eks. taxa, ambulance, pizzaer og lign.

• Identitetstyveri med bl.a. oprettelse af bankkonti, web-site eller kontakter til offentlige institutioner i dit navn.

• Direkte eller indirekte trusler.

• Trusler mod familie og venner.

• Falsk rygtespredning, f.eks. om at du er utro, pædofil, socialbedrager eller misbruger.

• Beskadigelse af ting eller ejendom.

• Fysisk overgreb.

• Seksuelt overgreb.

De færreste stalkere bruger alle ovenstående metoder. Nogle anvender to til tre forskellige, andre flere.

Svar aldrig en stalker

Stalkere tænder på kontakten til deres offer. Om responsen fra dig er positiv eller negativ er underordnet – det er din reaktion, han er ude efter. Så tag initiativet fra ham, så godt du overhovedet kan ved at ignorere ham fuldstændig, f.eks. sådan her:

• Tal ikke til eller med ham.

• Forklar ikke, hvorfor du ikke ønsker kontakt med ham.

• Undgå øjenkontakt, hvis du ser ham, og forlad området.

• Lad være med at vise ham opmærksomhed. Selv den mindste ændring i dit kropssprog eller din mimik kan hos ham tolkes som kontakt.

• Undlad at svare på henvendelser, uanset hvor provokerende de er.

• Reager ikke på selvmordstrusler. Han vil gøre alt for at komme i kontakt med dig.

Kilde: „Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler" af Lise Linn Larsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Læs hvad du gør, når du er udsat for stalking og se de 5 stalker-typer på næste side...Når du er udsat for stalking...

• Fortæl alle omkring dig, hvad du er udsat for: Familie, venner, naboer og kollegaer – samt dit barns institution. Mange stalkere vil prøve at få oplysninger om dig – og kontakt til dig gennem andre. Dine omgivelser skal derfor vide, hvad der foregår – og at de ikke må videregive oplysninger om dig.

• Kontakt politiet. Saml forinden beviser, f.eks. sms-beskeder, mails, breve, gaver. Optag opkald på din mobil, hvis du kan.

• Noter alle fysiske og konkrete henvendelser med dato og tidspunkter. Noter eventuelle vidner.

• Få en advokat.

• Kontakt en kriserådgivning for at få råd og vejledning. Især hvis du er utryg i dit hjem.

• Opsøg professionelle hjælpere, f.eks. din læge, en psykolog eller psykoterapeut. Gå ikke alene med det. Stalking skader dig psykisk.

• Træk dig ikke væk fra dit netværk. Du har brug for dem.

• Hold fast i dig selv. Du er eksperten, og det er dig, der ved, hvad du oplever!

Kilde: Dansk Anti Stalking Forening, Anti-stalking.dk

Fem stalker-typer

Stalkeren er typisk en mand og i få tilfælde en kvinde. Over halvdelen af ofrene kender stalkeren i forvejen. I en tredjedel af tilfældene er han en fuldstændig fremmed. Mange stalkere er i stand at have et arbejde og opretholde en normal facade udadtil. Få er egentlig psykisk syge, men mange har afvigende karaktertræk, hvor han er overdrevet jaloux, dominerende, manipulerende, humørsvingende, aggressiv, har lavt selvværd, klæbende adfærd og udviser sygelig forelskelse og selvoptagethed. Overordnet er der fem typer:

Den afviste

Er blevet afvist af f.eks. en kæreste eller date, en ven, nabo, bekendt eller lignende. Han opfatter sig selv som offer, kan være meget vedholdende og stalker typisk den person, der har afvist ham, i flere år. Den afviste stalker udgør den største gruppe af stalkere og anses for at være den potentielt farligste type med størst sandsynlighed for at begå vold.

Den intimitetssøgende

Ønsker at etablere en intim relation med et udvalgt menneske. Er typisk meget vedholdende og uanfægtet af offerets negative respons. Er typen, der stalker berømte personer.

Den inkompetente

Søger en partner gennem metoder, der i sig selv har den modsatte effekt. Fungerer ofte ikke så godt socialt. Stalker typisk i en kortere periode.

Den hævngerrige

Oplever at være blevet krænket eller fornærmet. Stalker for at hævne og drives af behovet for at skabe frygt og spolere offerets liv.

Den psykopatiske

Er relativt sjælden. Søger at opnå seksuel tilfredsstillelse og kontrol som en del af stalkingen, der typisk går forud for et egentligt overfald. I modsætning til den hævngerrige stalker ønsker den psykopatiske ikke at skræmme eller advare sit offer før det fantaserede eller planlagte overfald.

Kilde: „Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler" af Lise Linn Larsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck samt Anti-stalking.dk