SATC: Sådan ser mændene ud 15 år senere

SATC: Sådan ser mændene ud 15 år senere

Åh, Aidan! Den bløde, dejlige mand, Carries overspringshandling til Big endelig sadlede om og en væsentlig mindre poleret fangst end den første. Ikke desto mindre vandt han - for en stund - krøltoppens hjerte. Aidan er spillet af John Corbett, der i dag er 52.

Hans lokker har bevæget sig over i en surfermanke, der er Matthew McConaughey værdig og skægget på hagen vil Craig David vist gerne have tilbage. Men han holder sig nu meget godt.

Harry, den jødiske mand, der vandt Charlottes hjerte og gav hende alt det, hun gerne ville have, men ikke troede hun kunne få; en familie. Harry Goldenblatt er spillet af Evan Handler, der siden 2007 har spillet Charlie Runkle - en gennemgående rolle - i Californication.

I dag ligner han ret meget sig selv. Skaldet og velstrøget.

Det er godt og vel 15 år siden, at vi første gang hørte den åh så genkendelige jingle med bongotrommer og zylofon til vores allesammens yndlingsserie (eller i hvert fald rigtig mange kvinders yndling) Sex and the City.

Siden da er der løbet meget vand i åen, og vi har taget et tjek på, hvordan seriens mandlige stjerner tager sig ud i dag.

Vi starter selvfølgelig med Carries store kærlighed Mr. Big. Eller John James Preston, som han viste sig at hedde i serien og Chris Noth, som han gør det i virkeligheden. Chris er i dag 58 år gammel, væsentligt mindre barberet og håret mere gråsprængt - i hvert fald på billedet her.

Manden, der fik tæmmet Samantha. Sådan da. Smith fulgte hende i tykt og tyndt (hår - hun får nemlig konstateret brystkræft og mister alt håret, hvortil han i sympati fjerner sit eget).

Han har i dag stadig den flotte hårpragt og er med undtagelse af det lidt forskræmte blik en flot dreng, der er blevet voksen.

Galleriets sidste billede er nok også det mest overraskende. Det er nemlig Mirandas mand Steve Brady, der i serien er karateriseret ved de mindre udtalte adonistræk, men derimod eftertænksomhed og følsomhed i kontrast til Miranda.

Steve er spillet af David Eigenberg, der i dag ser ud som om, han har taget en form for revanche og tilegnet sig noget af en brystkasse og kastet brillen ud til højre.

Se også de kvindelige stjerners forandring fra dengang og til nu på Eurowoman.dk