I anledning af at William og Kate er blevet forældre til den næste britiske tronarving, så kig med her, hvor hotelsøgemaskinen Trivago guider os igennem 5 elegante hoteller verden over, hvor den britiske kongefamilie har boet. Fra Royal Suite, hvor Kate gjorde sig klar til det kongelige bryllup, til det idylliske øparadis hvor parret tilbragte deres bryllupsrejse.
The Goring (London, Storbritannien)
Turen starter naturligvis i London hos The Goring, som er hotellet hvor Kate lod sig inkvartere natten før hendes bryllup med prins William. Hotellet blev bygget i 1910 og har en enestående beliggenhed i Belgravia, der støder op til Buckingham Palace. Bryllupsforberedelserne fandt sted i Royal Suite, en fire-værelses suite som strækker sig over hele den øverste etage af The Goring. Suiten kan blandt andet prale af en privat balkon med panoramaudsigt over hotellets private haver og Londons skyline.
En af de lækre suiter, der er at finde på ø-resortet.
2. Desroches Island Resort (Seychellerne)
William og Kate valgte dette afsides ø-paradis for deres 2 ugers bryllupsrejse tilbage i maj 2011. Desroches Island er en 6,2 km lang privat ø i hjertet af Det Indiske Ocean – en del af øgruppen Amirantes i Seychellerne. Gæsterne er forsynet med kajakker og cykler, så man nemt kan komme omkring i den uberørte natur som øen tilbyder.
William og Kate boede i juli 2011 i det femstjernede The Beverly Hills Hotels præsidentsuite på 122 kvadratmeter med udsigt over Los Angeles. Hotellet har områder i klassisk Hollywoodglamour, en swimmingpool omkranset af palmer og et udvalg af elegante lounger og barer. Det åbnede for mere end 100 år siden på den verdensberømte Sunset Boulevard. Trods sin centrale beliggenhed tæt på shopping og underholdningsmuligheder i Rodeo Drive, Santa Monica Boulevard og Wilshire Boulevard, tilbyder hotellet fred og pusterum i knap 5 hektar af frodige, tropiske haver.
Raffles Singapore hævder at være ”muligvis verdens mest berømte hotel”, hvilket gjorde hotellet til en vigtig destination for William og Kate i løbet af deres Queen’s Diamond Jubilee Tour i september 2012. Mens parret markerede 40-årsdagen for det første besøg af dronning Elizabeth II, fejrede dette ikoniske hotel sit 125 års jubilæum samme måned. William og Kate blev, ikke overraskende, indkvarteret i en af de to elegante præsidentsuiter. Det er de største suiter i hovedbygningen og er kendetegnet ved deres originale 14-fods loft, private balkon, værdifulde antikviteter og originale kunstværker. Gæsterne på Raffles kan vælge mellem 15 barer og restauranter, herunder den berømte Long Bar, hjemsted for den originale Singapore Sling.
5. Mandarin Oriental Hyde Park (London, Storbritannien)
Dette fornemme hotel i London havde fornøjelsen af at være vært for William og Kates reception før brylluppet. Dronningen var vært for den royale galla middag, som blandt andet havde deltagelse af de kongelige familier fra Spanien, Grækenland, Belgien og såmænd også vores eget kongehus. Gæsterne blev modtaget på hotellets røde løber med egen indgang fra Hyde Park. Dette luksuriøse hotel har 173 værelser og 25 unikke suiter med marmorbadeværelse og udsigt over enten Knightsbridge, Hyde Park eller hotellets fantastiske gårdhave.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.