Se Marie Jo's nye designsamarbejde

Se Marie Jo's nye designsamarbejde

Det belgiske lingeribrand, Marie Jo l’Aventure inviterede for nyligt ALT for damerne til lanceringen af et nyt samarbejde med designerduoen A.F. Vandeworst i Antwerpen. Assisterende moderedaktør, Christian Hansen tog imod invitationen – og blogger her fra Antwerpen.

Da jeg ankom på mit hotelværelse, stod der en fin goodiebag og lå et velkomstbrev.

Jeg smuttede omgående ud i den pulserende lille by på jagt efter de bedste shoppingsteder. Og jeg fandt dem. Her er det den cool butik ”Walter”, som mest ligner et galleri med flotte installationer.

Butikken ejes af Walter van Beirendonck, der er en del af ”the Antwerp Six” (gruppen af designere, som i 1980’erne skabte den belgiske stil og blandt andet også inkluderer Dries Van Noten, Ann Demeulemeester og Dirk Bekkemberg). Derudover er han i dag rektor ved designskolen i Antwerpen.

Derefter gik turen videre til Dries Van Notens flotte butik, hvor jeg lige måtte købe et silketørklæde i sæsonens flotte print.

Her står jeg foran Ann Demeulemeesters flotte butik, som er magisk at gå på opdagelse i. Her kan man blandt andet købe sidste sommers kollektion med 60% rabat – for som de selv siger ”vores tøj går aldrig af mode”. Og det kan der være noget om.

Om aftenen var jeg videre til Marie Jo l’Aventures lancering. Her er det tre unikke styles, som er lavet af A.F. Vandeworst, som udgangspunkt for samarbejdet med Marie Jo. De tre filtsager er udstillet på håndskårne giner og vil komme på europæisk turne i løbet af det næste år – for til sidst at blive en del af den permanente samling på Modemuseet i Antwerpen. (det skal jeg for øvrigt besøge i morgen).

I den modsatte ende af rummet stod levende modeller i den kollektion, som er resultatet af samarbejdet mellem Marie Jo l’Aventure og A.F. Vandeworst.

Det er en smuk og cool kollektion, der emmer mere af rå attitude end romantisk koketteri.

I den kommercielle kollektion er filtmaterialet omdannet til det blødeste, lækreste og tyndeste micofiber-materiale, som er rigtig lækkert at have mod huden – men som stadig ligner udgangspunktet.

Derefter så vi afgangsshowet fra designskolen i Antwerpen. Skolen er kendt verden over som en af de absolut bedste og har blandt andet udklækket designere som Dries Van Noten, Viktor & Rolf, Martin Margiela, Ann Demeulemeester og Raf Simons. Showet var super flot og helt fantastisk – og »du kan se meget mere fra showet her