Pharrell møder Maggie Rogers

Se Pharrell blive dybt rørt af ung piges musik

Denne unge pige havde næppe regnet med at få så meget ros af selveste Pharrell, da hun mødte op til masterclass på New York University.

Man skulle måske tro, at netop Pharrell, den ukronede konge af mainstreampop, ville være svær at imponere med noget som helst. Men Maggie Rogers fik ikke desto mindre den erfarne sangskriver, producer og rapper til at tabe både næse og mund, da hun under en masterclass på New York University spillede et af sine egne numre for ham.

– Wow. Jeg har ingen, ingen, ingen kommentarer til dét! sagde den åbenlyst forbløffede Pharell henvendt til Maggie Rogers efter at have hørt hendes nummer "Alaska".

LÆS OGSÅ: Her er de 10 podcasts, du bør høre

Konceptet bag masterclassen var ellers, at Pharell, sammen med professorerne Bob Power og Jason King, skulle give konstruktiv kritik til eleverne på deres medbragte numre, men Maggie Rogers fik kun ros med på vejen.

Kunstneren RevSou har på Facebook postet dette klip, som viser Pharells reaktion:

Hele masterclassen blev filmet og kan ses her:

Mon ikke vi kommer til at høre meget mere fra Maggie Rogers i den nærmeste fremtid efter dette lille optrin?

LÆS OGSÅ: "Jane Bond": Skal næste Agent 007 være en kvinde?

LÆS OGSÅ: Følgere i tusindvis: Sådan blev disse kvinder nogle af landets største YouTube-stjerner

LÆS OGSÅ: 25 stærke citater fra Beyoncés "Lemonade"