Skaberglæde i Sommerland

Skaberglæde i Sommerland

“Der er ikke nogen sko, flotte fyre og vilde aftner på et dansegulv, der kan konkurrere med følelse af at sætte noget sammen med sine hænder. Gi' mig et stykke lækkert værktøj og nogle brædder - og jeg er lykkelig. I øjeblikket bygger vi udhus og sommerhus, og vi har det skide skægt med det. Morten griner tit af, at den kæreste han drømte om som ung, ikke lige var sådan en, der kan betjene alle maskiner, men det har han fået.

Jeg elsker trætheden efter sådan en dag, hvor vi har stået udenfor og knoklet. Vi er ikke gode til at sidde ned og læse aviser, og vi har måtte sande, at den måde vi slapper bedst af på, er ved at lave noget. Ikke særligt oppe i tiden, måske en generationsting, et levn fra yuppie-dagene, at vi sætter en stolthed i at knokle igennem. ”We try harder”, som min veninde plejer at sige, når vi med stolthed får fat i hinanden sent på jobbet.

Firser-fjolser eller ej, så er sandheden selvfølgelig, at hvis du laver noget, du synes er sjovt, så er det svært at finde på en undskyldning for at gå hjem og sidde i en sofa. Og at bygge hus, det er smadder sjovt.”