Skændes I om penge?

Laura har fælles økonomi med sin mand, som hun har været sammen med i seks år. Hun er mådeholden, når det gælder penge, for hun har behov for økonomisk tryghed. Derfor bryder hun sig ikke om at optage gæld og vil helst altid have en buffer på kontoen, hvis noget uforudset skulle ske. Men når Laura vil holde igen, bliver hendes mand provokeret og føler sig bremset i sin handlefrihed. Derfor har parret haft mange skænderier om, hvad de skal bruge deres penge til. Efter at de har købt hus sammen og i den forbindelse optaget lån til finansieringen, har de skændtes meget om, hvordan de skal gå frem med renoveringen. Laura vil helst få huset sat i stand lidt hen ad vejen, mens hendes mand har lyst til at ordne det med det samme og optage lån. Det har taget dem lang tid at nå til enighed om, hvordan de skal gå frem.

Skænderierne i Lauras parforhold er langt fra et særsyn. Omkring 70 procent af ægteskabers opløsning skyldes nemlig pengeproblemer, så den måde, et par taler om penge på, kan være et barometer for, hvordan parforholdet fungerer. Ironisk nok har mange af os svært ved at tale om penge, selv om vi som kvinder oplever en økonomisk uafhængighed, som de fleste af vores mødre ikke gjorde. Penge er fortsat tabu. Hvorfor er det så vanskeligt at tale om penge med vores partner, uden at det ender i skænderier?

Opdragelsens betydning

– Skænderier om penge afspejler vores forskellige livsholdninger, vores opfattelse af os selv og af parforholdet. Penge handler om værdier. Så når vi skændes om penge, skændes vi i virkeligheden om vores holdninger, som ofte går helt tilbage til barndommen, siger Ingrid Ann Watson, der er parterapeut og forfatter til bogen „Elsk ham igen".

Vi er forskelligt opdraget, og nogle af os gør, som vi er opdraget til, når vi bliver voksne. Det kan for eksempel betyde, at en kvinde, der som barn har lært at passe godt på pengene, fordi der ikke var så mange af dem i barndomshjemmet, også som voksen er mere mådeholden. Hvis hun så bor sammen med en mand, der kommer fra et hjem med godt råd, har han måske en mere sorgløs holdning til det at bruge penge. Det kan let føre til skænderier, som det har gjort i Lauras tilfælde. Andre gør det stik modsatte af, hvad de er opdraget til. Ofte er det sådan, at hvis vi er vokset op med forældre, der har været samlere og sørget for at efterlade sig penge til deres børn, så bruger børnene pengene, og deres børn bliver så igen samlere. Efter en samler kommer en spreder, og efter en spreder kommer en samler osv.

Penge og magt

Ifølge Ingrid Ann Watson handler penge i høj grad om magt og kontrol.

– I dag er det fortsat oftest mændene, der tjener flest penge, og jeg oplever tit i min parterapi, at kvinden af sig selv overlader magten til manden. Hun siger til sig selv, at hun ikke kan tillade sig at købe det, hun gerne vil, for det er jo ham, der tjener mest. Men når det kommer til stykket, viser det sig ofte, at manden ingenting har sagt, og at det er en spændetrøje, kvinden selv har lagt sig i. Måske har han kun sagt, at det var en dårlig idé, når hun fortalte om noget konkret, hun ville købe, og dermed har hun bildt sig ind, at hun generelt ikke må bruge penge, siger Ingrid Ann Watson.

– Der findes dog en del parforhold, hvor den, der tjener mest, gør opmærksom på det og på den måde giver udtryk for at have størst ret til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.

Førhen fik kvinder udbetalt penge af manden, som de kunne bruge på husholdning osv. Det tager flere generationer at komme ud af den måde at tænke på. Så når kvinder af sig selv fortsat lægger magten hos manden, fordi han tjener flest penge, har vi det med hjemmefra, og det foregår på et ubevidst plan. Det er desuden nemmere at lægge magten hos manden, for når du selv har magten, så er alt, hvad der sker, din skyld. Så magt handler også om ansvar.

Undertiden ændrer magtbalancen sig i forholdet, når den ene pludselig tjener mindre end den anden – man bliver måske fyret, beslutter sig for at gå hjemme og passe barn, begynder at studere osv. Amerikanske undersøgelser viser, at hvis manden tjener mindre end sin kone, så er der større risiko for, at han er hende utro. Det omvendte er tilfældet, hvis kvinder tjener mindst – her gør den økonomiske afhængighed, at hun oftere er ham tro.

Snak åbent om penge

Penge forbindes også ofte med kærlighed og tryghed. Hvis den, der har færrest penge i parforholdet, forbinder penge med tryghed, kan det let føre til en offerrolle, hvor man gør alt for at behage den anden. Man føler sig som et offer, fordi man opfatter det som ydmygende at skulle bede om penge, og man har det dårligt med ikke at bidrage med lige så meget til økonomien. Det kan også føre til vrede og bitre følelser, hvis den anden til gengæld bruger mange penge på sig selv. Når pengeskænderier i dag fylder så meget i parforholdet, kan det også skyldes, at vi er meget længere tid om at gifte os og få børn end tidligere. Vi kan være i forhold i årevis uden at skændes om penge, fordi vi bor hver for sig og har helt adskilt økonomi. Så når vi flytter sammen og danner familie, har vi ikke lært at dele og snakke sammen om, hvad vi vil bruge vores penge til. Blandt andet af den grund holder Ingrid Ann Watson førægteskabelige samtaler, hvor man også snakker om livsdrømme og værdier for at forebygge pengeskænderier.

– Det gælder at kortlægge jeres værdier hver især og finde ud af, hvordan I ønsker jeres økonomiske samliv. Tal åbent om penge, før I begynder at skændes. Snak om, hvad der giver jer størst og mindst glæde at bruge penge på. Det gælder om at finde en balance, hvis den ene af jer f.eks. er til økologi, og den anden ikke går op i det. Væn jer til at lave noget hyggeligt, hver gang I har snakket økonomi, så I vil se frem til jeres samtaler i stedet for at lade dem udvikle sig til skænderier, siger Ingrid Ann Watson.

Læs 2 kvinders beretninger om pengeproblemer i et forhold - på næste side"Han brugte sine penge helt åndssvagt"

I 10 år var Anna Sørensen sammen med en mand, der havde svært ved at betale sin del af parrets udgifter. Efter daglige skænderier gennem flere år, valgte Anna at flytte for sig selv i håb om, at han ville bedre sig.

Anna Sørensen havde kendt sin kæreste i to år, før de flyttede sammen. Kæresten, der før tjente gode penge på sin sport, begyndte at studere, mens Anna blev færdig med sine studier og begyndte at arbejde. Snart skændtes de om praktiske gøremål og om penge. Anna og kæresten havde adskilt økonomi og delte de faste udgifter imellem sig. Men tit kunne kæresten ikke betale sine regninger, så Anna gjorde det for ham. I seks år skændtes de næsten dagligt om økonomi.

– Nogle gange startede vi med at snakke om, hvordan han skulle få betalt sine regninger – han fik for eksempel altid et chok, når telefonregningen kom, og igen når de truede med at lukke abonnementet. Vores skænderier blev altid meget følelsesladede. Jeg syntes, at han brugte sine penge helt åndssvagt. Han ville gerne købe computerspil, selv om han ikke havde råd. I stedet for at finde sig et job og deltage i de huslige gøremål brugte han meget tid på at spille computer, fortæller Anna, 33.

Svært ved at klare sig

– Mange af vores skænderier bunder nok i, at han ikke satte sig mål. Han havde det heller ikke godt med sin økonomiske situation, for han var ofte sur, allerede når han vågnede om morgenen, men han gjorde ikke noget for at komme ud af det. Vi prøvede at lave et budget, men han klarede ikke at overholde det, så jeg måtte forsætte med at betale hans udgifter. Han sagde tit til mig, at han bare ville være sammen med mig og have børn, men jeg gik i panik, for jeg så ham for mig foran sine computerspil, mens jeg tog mig af vores børn, fortæller Anna.

På et tidspunkt startede hun og kæresten et firma, hvor de solgte rulleskøjter, men det fik skænderierne til at accelerere, fordi Anna følte, at hun kæmpede hårdt for at få rulleskøjterne solgt, mens kæresten bare forærede dem væk til sine venner. Parret flyttede til en lidt dyrere lejlighed, og så gik det helt galt.

– Han tjente ikke penge nok. I de sidste måneder sammen med ham kunne jeg se på hans konto, at han brugte sine penge helt forkert i forhold til, hvad han havde råd til, for eksempel på fredagsøl eller færdigmad i frokostpausen på studiet i stedet for at lave madpakke. For at kunne blive boende lejede jeg et værelse ud til en veninde, og på den måde klarede vi det akkurat, fortæller Anna.

Er blevet klogere

– Når man er 22 år, som jeg var, da vi flyttede sammen, tænker man ikke så meget over det. Jeg var nyforelsket og havde boet sammen med mine veninder før. Jeg flyttede sammen med ham, lige da han selv var flyttet hjemmefra. Når jeg tænker tilbage, kan jeg se, at det var for tidligt at flytte sammen, siger Anna.

Efter 10 år som kærester besluttede Anna sig for at flytte for sig selv for at se, om det kunne hjælpe på hans brug af penge. Men han ønskede ikke at være kærester med hende, når de ikke boede sammen. Efter et halvt år fandt Anna ud af, at han havde fundet en anden, som han nu har barn sammen med.

– Jeg havde ellers håbet, at vi ville finde sammen, når han havde fået styr på sin økonomi. Alligevel har jeg svært ved at tro, at han har ændret sin indstilling til penge, så måske betaler hans nye kæreste for ham. Hvem ved?! Jeg er blevet klogere og har siden kun haft kærester, der kan betale for sig selv, siger Anna.

"Han synes, jeg forkæler vores døtre"

Jane Rasmussen har i mange år skændtes med sin mand, om de skulle bruge deres penge på økologiske madvarer. De har skændtes om indkøb til hjemmet og til parrets to piger. I dag er skænderierne færre, for manden har resigneret.

Skænderierne startede, da børnene var små. Jane Rasmussen gik meget op i, at familien spiste sundt og økologisk, mens hendes mand syntes, at økologiske madvarer var for dyre.

– Vi skændtes ofte, når jeg kom hjem med mine indkøbsposer fyldt med økologiske madvarer. Der var ikke så mange, der spiste økologisk dengang som i dag, og økologi var også dyrere. Men det har altid været vigtigt for mig at spise sundt, så jeg insisterede på, at vi skulle spise økologisk, fortæller Jane, 45.

Hvis hendes mand købte ind, gik han efter de billigste madvarer, og Jane kunne finde på at smide noget af det væk, han havde købt. Det kunne for eksempel være en røget medister eller en rød spegepølse med masser af tilsætningsstoffer, der fandt vej til skraldespanden. Efterhånden har Janes mand resigneret og finder sig i at spise økologisk.

– Vores ældste datter på 15 år er meget kostbevidst, så hvis han køber dårlig mad, vil hun ikke spise det, og så ender det alligevel med at blive smidt ud. Så min mand har forstået, at der ikke er så meget at stille op, og han køber nu også selv økologisk, siger Jane.

Køber uden at spørge

– Jeg står for køb af tøj og sko til vores to teenagepiger. Tidligere kunne det blive til skænderier, når han syntes, at jeg havde brugt for mange penge på flyverdragter og støvler. I dag surmuler han, når han synes, at jeg har brugt for mange penge på pigerne. Han siger ikke noget, men er tavs i flere timer. Han synes, at jeg har det med at forkæle pigerne.

For et par måneder siden købte Jane en ny seng til den yngste datter på 13 år, fordi hun har problemer med sin nakke, efter at hun for lang tid siden faldt af en cykel. Hendes mand blev vred over, at hun kunne bruge 5.000 kr. på en seng. Han bryder sig heller ikke om, at Jane køber pynteting til hjemmet. Jane har gennem årene vænnet sig til bare at købe det, hun synes, familien trænger til, uden at spørge manden først – især når hun kan fornemme, at han ikke vil være enig i anskaffelsen.

– Det er ikke, fordi jeg bruger særligt mange penge, men vi er bare uenige om, hvad vi skal bruge vores penge til. Det handler om prioriteringer. Jeg blev for eksempel vred, da han for nogle år siden købte et nyt fjernsyn uden at spørge mig, fordi vi ikke tjente så meget på det tidspunkt, siger Jane.

Lige ret til at bestemme

Ifølge Jane handler pengeskænderierne i høj grad om deres baggrund. Manden kommer fra en meget sparsommelig familie, der især sparede på maden, da han var barn. I Janes barndom blev forældrene skilt, og hendes far kom efterfølgende til at tjene mange penge og var meget gavmild. Det, mener Jane, har betydet, at hun i dag selv er mere gavmild og spontan i sine køb, mens manden er mere tilbageholdende. I dag tjener hun mindre end manden, fordi hun er ved at opbygge sin egen forretning. Da han en dag sagde, at det er ham, der tjener flest penge og derfor har ret til at bestemme mest, blev Jane vred.

– Godt nok tjener han flest penge, men jeg udfører masser af opgaver i hjemmet, så jeg har lige så meget ret til at bruge af vores penge som ham. Hvis min mand kommer med negative kommentarer, når jeg har købt noget, så har jeg lettere ved at sige pyt, hvis jeg har overskud. Ellers siger jeg til ham, at det var dumt sagt. Efter 22 år sammen har vi dog ikke længere så mange skænderier, nu surmuler min mand i stedet. Han føler nok, at han ikke kan tillade sig at brokke sig, fordi han har fralagt sig ansvaret ved at lade mig købe ind, siger Jane.

– Jeg har lært, at det er meget vigtigt ikke at snakke om økonomi, når stemningen er dårlig, for det kommer der ikke noget godt ud af. Hvis han brokker sig over mine køb, så har jeg lært, at det er hans problem – ikke mit, siger Jane.

Jane Rasmussen optræder anonymt, fordi hun ikke har lyst til at blive genkendt. Redaktionen kender hendes rigtige navn.