Uge 3 - Slank med venners opbakning

Uge 3 - Slank med venners opbakning

Mit motto er, at jeg skal behandle mig selv lige så godt, som jeg behandler mine bedste venner og veninder. Det er en ny tankegang. Det er svært at tænke på sig selv først hver dag, jeg lever jo af at servicere andre dagen lang.

“Jeg er nu kommet dertil, at der er mange sjove aftaler og fristelser, jeg vælger fra. Det giver overskud til den daglige gåtur, og en ekstra time til mig selv er lig med mere luft i kasketten.”

Det her er ikke noget, jeg selv finder på. Min coach, Charlotte Hjerl, hjælper på sidelinjen med at komme med nye løsninger, der kan kvæle de gamle og give positiv plads til nye.

Et eksempel er, at hver gang min hjerne får tilbagefald og står i stampe efter noget uartigt, så ringer jeg kæresten op for at dyrke ham i stedet. Det er da fantastisk let, jeg har bare aldrig haft de redskaber implementeret i min hverdag før. Selv mine veninder er på. De træner og spiser sundt med mig, så de skal med på tøj shopping til sommer!