Slankesucces? Tja, på en måde…

Så nåede jeg til vejs ende i mit 14 ugers slanke-blog projekt. Sidste vejning og måling viste, at jeg havde tabt 1,7 kg og, at min BMI var gået fra 25,4 til 24,8. Det var ikke alle steder på kroppen, at jeg havde de store udsving i målene, men min hofte er da reduceret med 5,5 cm, taljen med 3 cm og brystet med 3 cm. Og ja, fint nok, men jo langt fra overbevisende! I hvert fald ikke, hvis man sætter det i forhold til det, jeg havde regnet med – og håbet på – at skrumpe.

Men, men, men. Til gengæld har jeg lært så uendelig meget andet af dette forløb. Jeg har lært – eller måske rettere fået repeteret – at livet ikke altid kører ad det spor, som man gerne vil have. At der er sideveje, omveje og deciderede afveje, som man kan komme til at bevæge sig hen ad. At det at ville ned i vægt kræver et helt utroligt fokus og overskud, som kan være svært at mønstre i en periode, hvor kalenderen bugner af aftaler af både privat og arbejdsmæssig karakter. At en træner i hånden ikke er nogen garanti for, at man kan klare det hele for man skal faktisk selv gøre arbejdet IMELLEM besøgene hos træneren! Og endelig – at et slankeprojekt i meget høj grad sidder mellem ørerne. Det, som foregår på øverste etage, påvirker dig hele vejen ned igennem kroppen, og hvis du ikke stopper op og lytter efter, bliver det meget svært at få bugt med pølsen på maven og bulerne på lårene.

Nu er jeg jo lidt en pleaser-type, har jeg fundet ud af, og derfor er det rart at høre, at Ida Krak har været meget tilfreds med forløbet. Hvis du kigger tilbage på mit første indlæg her på bloggen, kan du se, at Ida fra begyndelsen slet ikke ville sætte mål og vægt på, hvor jeg skulle ende. Hendes mål var, at ”vi skulle bygge om”! Det jeg i hvert fald ikke vidste på det tidspunkt var, at ombygningen især kom til at foregå i hovedet. Ida har – kender jeg hende ret – haft på fornemmelsen, at det var det, der ville ske, for hun glædede sig som et lille barn til, at vi skulle gennem et langt forløb frem for et kort og meget intensivt forløb. At hun her i de sidste par uger også koblede Pia Kornval på som coach var klogt set, for på det tidspunkt var jeg selv nået frem til en erkendelse af, at det jeg skulle lære var noget helt andet end at løfte håndvægte. At jeg så OGSÅ – i parentes bemærket – har lært at lave squats og armstrækninger på den helt rigtige måde, er jo så bare en ekstra bonus! Så tak Ida. For din store, store indsats. For dit helt utrolige engagement og for din enorme og meget smittende energi. Det har været en fornøjelse!

Og hvad kan du så som læser få ud af alt dette? Jeg håber, at du har følt dig underholdt undervejs, at du måske har kunnet nikke genkendende til nogle af mine tanker og oplevelser, og at du – hvis du også gerne vil smide nogle kilo – er blevet opmærksom på, at en slank krop er så meget andet og mere end rigtig træning og kalorielet kost. Det skal der meget mere fokus på, og jeg håber, at jeg får mulighed for at skrive nogle artikler i ALT for damerne, som giver et nuanceret billede af, hvad der skal til for at få en krop i balance.

Fordi man dårligt kan se mine reducerede mål med det blotte øje, viser jeg ikke et rigtigt „efter-billede“. I stedet får du et billede fra en afslappet og dejlig tur til Hven, hvor jeg sammen med familie og gode venner bl.a. nød en dejlig let frokost på en lille gårdcafé med masser af røde roser. Livet skal nemlig nydes – det er faktisk det allervigtigste. Så skal alt det andet nok komme hen ad vejen.

“Rigtig god sommer – og tak til jer, der fulgte med! ”

Læs også Eurowomans skønhedsredaktørs slankeblog, og hvordan hendes slankeprojekt gik. Klik her.