Smugkig på Acnes modeshow fra London

Smugkig på Acnes modeshow fra London

“Acne afholdt sit første show i London under den nuværende modeuge på en fuldstændig fantastisk lokation hos den verdenskendte fotograf Lord Snowdon's lejlighed på det smukke Kensington Palace. Kontrasten mellem den engelske elegance og Acne's rå look var super spændende. ”

Jeg var så beæret over at komme med til showet, da jeg var inviteret som den eneste fra den danske presse. Der var nemlig kun plads til 80 mennesker, som blev placeret rundt i de forskellige stuer. Jeg sad i samme rum med Kine fra norske Elle og

»bloggeren Hanneli

.

Showet var ikke mindre end fantastisk. Super eksklusivt look kombineret med både rå og feminine detaljer.

Der var blazer jakker i raffineret slangeskind, samt læderkjoler med feminin perlebrodering, som gav en god kontrast.

Farverne spændte mellem råhvide nuancer, knald rød og sort/ mørkeblå i rene grafiske sæt.

Kombinationen af transparente materialer, læder og silke giver et legende og smuk udtryk, som Acne er yderst stærke til.

Min favorit var klart en cremefarvet læderkjole med indprintet mønster i, som gav den et eksklusivt og grafisk look.

Efter showet blev vi kørt ind til butikken i Dover Street, som er et helt hus på 4 etager med lækker tagterasse. Acne har indgået et smykke-samarbejde med designeren Husam el Odeh, en meget smuk og enkel kollektion, som var udstillet på øverste etage. Her ses en ring og armbånd.

Hele øverste etage var spækket med lækre accessories, samt en udstilling af sofaen fra deres nye interiør-kollektion.

Efterfølgende var der en intim middag på Harry's, hvor direktør Johnny Johansson holdt en rørende tale, hvor han takkede alle for et fantastisk show. 

Det var en rigtig hyggelig aften, som afrundede hele arrangementet på bedste vis. Jeg sad sammen med Martin, som er skandivanisk direktør for Acne (øverste foto), samt Rasmus fra butikken Storm.