Smugkig på Isabel Marant’s efterårskollektion

Smugkig på Isabel Marant’s efterårskollektion

Hvad byder efterårets mode på? Det kan mit besøg hos Isabel Marant i Paris give dig et godt indblik i, da hendes kollektion altid er spot on på de bedste tendenser for sæsonen.

Da Mette Mikkelsen (vores stylist) og jeg i marts måned var til modeuge i Paris, benyttede jeg mig af muligheden for at kigge forbi Isabel Marant’s hovedkontor, og se den kommende kollektion.

Og jeg blev absolut ikke skuffet, da jeg fandt en masse styles, som jeg rigtig gerne vil eje.

En erstatning på blazeren er bomberjakken, som her er kombineret uld og læder, hvilket giver en god effekt. Vi har allerede fået en forsmag for jakken denne sæson, men vil absolut se mere til den til efteråret.

Isabel Marant forrige kollektioner har været mere ”hippie” inspireret, hvorimod denne byder på flere stilarter, både det rå, klassiske og boheme.

Her er et godt eksempel på dette, looket til venstre er i den kommende sæsons jordfarver og print i en boheme-silhuette med haremsbukser, flæser og silkemateriale. Det andet look har den klassiske skjorte kombineret med en rå guld nederdel, som virkelig skaber blikfang.

Denne jakke er en kombination af begge stilarter, da den med guldprintet er mere rå og festlig, som kan vendes på vrangen til de brune og printede nuancer.

Kollektionen bød også på army-looket i form at de grønlige nuancer og detaljer på jakker og skjorter.

Rulamsjakken er uundgåelig næste sæson, og den blev vist til samtlige shows i mange forskellige udgaver. Så selvfølgelig havde Isabel Marant også lavet en i forskellige nuancer, som jeg sagtens kunne se mig i. Den var simpel i snittet med en rå lynlys og stor krave.

Isabel Marant er også kendt for sin skokollektion, som hver sæson er revet fra hylderne. Denne gang har hun lavet en sneaker med skjult plateau, så man kan snyde sig højere uden at kunne se det. En fest sneaker:-) Den anden er en lækker lang støvle, som har en flot kilehæl og elegant snude.

Så alt i alt kan du godt glæde dig til efterårets mange fristelser.