Cecilie Hother og Annelise Ladegourdie
Foto: Rikke Romme Alder er blot et tal i et venskab, mener Cecilie Hother og den 11 år ældre veninde Annelise Ladegourdie.

Cecilie Hother om aldersforskel: ”Jeg fik et female crush på hende”

Til en fest får vejrvært og smykkedesigner Cecilie Hother et “female crush” på den lidt ældre vinekspert Annelise Ladegourdie. Det nye afsnit af ”Søstersind - veninder på godt og ondt” handler om aldersforskel i venskabet. For betyder det overhovedet noget?

Der er 11 år imellem tv-vært Cecilie Hother og hendes veninde, vinekspert og -importør Annelise Ladegourdie. Men det lægger de to kvinder ikke noget særligt i, fortæller de blandt andet i det nye afsnit af podcasten "Søstersind - veninder på godt og ondt" fra Talk Town. 

- Jeg føler det ikke til dagligt. Men grunden til, at vi klikker rigtig godt sammen, er fordi, at du er en klog og driftig kvinde. Du har fingeren på pulsen, og det kan jeg godt lide. Og på mange måder synes jeg også, du virker mere livsklog end din unge alder på 41. Det giver stor respekt og lydhørhed fra mig, forklarer Annelise til Cecilie i podcasten.

LÆS OGSÅ: 38 populære podcasts, du bør unde dine ører

- Jeg har det på samme måde. Jeg synes ikke, jeg mærker det. Måske er det fordi, vi bare har det enormt godt i hinandens selskab. De snakke, vi har, er dybe. Man fortæller, hvordan det egentlig går. Det er enormt befriende, supplerer Cecilie.

Female crush

Det var egentlig de to kvinders mænd, der kendte hinanden. Men pludselig stod Cecilie overfor Annelise til en fest og var solgt på stedet, fortæller hun:

- Det sugede mig nærmest ind, da vi stod og talte sammen. Og jeg tænkte “Vi skal have en middag. Vi skal have en dobbeltdate”. Jeg havde fået et female crush på Annelise, og det var så spændende at lytte til hendes passion omkring vin.

Annelise derimod vidste ikke, hvem Cecilie var. Hun havde aldrig set hende på tv:

- Jeg lagde jo bare mærke til denne her meget smilende, livsglade person, som overstrålede rigtig meget.

Venindegrebet

I foråret 2019 mistede Cecilie sin ufødte søn, Carl, og her kom Annelise til at spille en stor og sorgbearbejdende rolle.

- Der gik nogle måneder, før jeg var klar til at mødes med mennesker igen. Noget af det, jeg lige så stille startede med var at træne, fortæller Cecilie.

LÆS OGSÅ: Pia Olsen Dyhr om sin barndom: ”Det meste af tiden var jeg virkelig bange”

På nervøse bambiben fik Cecilie kæmpet sig op til træningscentret, der myldrede med mennesker. Med sig havde hun Annelise, der tog hendes arm i sin og på den måde gav Cecilie ro og tryghed:

- Jeg kalder det venindegrebet. Det var en lillebitte gestus, men det fyldte megameget i min verden. For mig var det bare grundstenen til alt, der var godt, forklarer Cecilie.

Lyt til det nyeste afsnit af Søstersind, hvor Cecilie og Annelise snakker om vin, bonusbørn og hvad de to kvinder også kan lære af hinanden og deres aldersforskel.

Om podcasten: "Søstersind - veninder på godt og ondt"

SøsterSind_VeninderPåGodtOgOndt.jpg

Hvornår er man egentlig en god veninde? Og ikke mindst hvordan? Flere forskere har udråbt venskabet til at være den nye grundsten i det moderne menneskes til tider kaotiske liv. Men det der med at få gode venner er ikke lige nemt for alle. For podcastvært Freia Dam har det altid været svært at gennemskue de mange uskrevne regler og forventninger, som (potentielle) veninder har haft til hende.

Derfor har hun inviteret en række kendte kvinder og deres udvalgte veninder i studiet for at blive klogere på de uskrevne veninde-regler. For hvordan holder man egentlig fast i en veninde, og hvorfor er det overhovedet umagen værd?

Lyt til podcasten "Søstersind - veninder på godt og ondt" i appen Talk Town lige her.

Talk Town - Historier du ikke kan slippe

FB_profilbillede.jpg

Lyt til de bedste podcasts i appen Talk Town.


Find stærke personlige fortællinger og masser af inspiration om alt fra parforhold og børn til mode og sundhed. Talk Town er et nyt podcastunivers med kvalitetsindhold fra velkendte brands som ALT for damerne, Euroman, FIT Living, Vores Børn, ALT.dk mm.

Prøv 14 dage GRATIS nu.

Kun 59 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding

Download via iTunes lige her

Download via GooglePlay lige her

Se, hvad vi ellers skriver om: Podcast