Syre-jazz på Louisiana

Kommer hjem fra Paris, pakker ud og nusser lidt med Louis. (tasken).

Senere tager jeg til Lousiana for at se min guitarist spille impro-syre-jazz iført fuglekostume. Hele fuglebandet sidder i et stort træ. De kalder sig parus major, (vist nok latin for musvit) og ser meget alvorlige ud mens de spiller.

Forsangerfuglen, som hedder ulrik, præsenterer et af numrene med ordene: ”det næste nummer har vi aldrig spillet live før… blandt andet”. Det griner jeg meget højt af, men ingen andre synes det er særlig sjovt. Måske ved de ikke at hele koncerten er improviseret. Eller også er det ikke god skik at grine på Louisiana. Mener dog at kunne ane at klarinetfuglen griner lidt inde bag næbbet.

“De spiller en lang koncert som lyder utrolig underlig. Der er mange mennesker, og de klapper begejstret efter hvert nummer. Jeg tænker over om de mener det alvorligt, nogen af dem. Altså, både publikum og fuglebandet virker lettere forvirrede omkring hvad der egentlig foregår. ”

Men jeg synes det er smukt. Og imponerende at man kan lave musik på den måde. Altså ikke det med at sidde i et træ, men det med bare at føle hinanden og spille det der falder en ind. Drikker en dyr kop kaffe under et træ i støvregnen og glæder mig til at se fuglene spille en anden gang. På Lousiana var de nemlig blevet bedt om at blive siddende i træet under hele koncerten. Men jeg så dem engang i Malmø hvor der både indgik en parringsdans og en utrolig masse kasten med fuglefrø. Actionpacked.