Tag på strandtur i NY

Tag på strandtur i NY

En af de mest undervurderede elementer ved New York er, at den rent faktisk er omgivet af en helvedes masse vand.

De fleste kommer til byen for at opleve den som den verdens metropol den er, men jeg er personligt aldrig ked af en tur til stranden. Slet ikke når man på Rockaway Beach på Long Island har glimrende surfbølger rullende ind fra Atlanterhavet.

“Sæsonen er lang med New Yorks fantastiske indian somre, og i september og oktober er der på ingen måde overfyldt i hverken sandet eller vandet. ”

Rockaway beach har et glimrende liv med en lang promenade, der strækker sig flere kilometer, hvor folk går tur. Der spilles basketball og køres på skateboard på de omkringliggende faciliteter, og den lokale isbil kommer ofte forbi for at servicere kvarterets multietniske beboere.

Så hvem sagde, at stranden ikke også er en del af metropolen New York?