I ”Badehotellet” er året 1939, og det lille smørhul i Nordjylland, hvor Andersens badehotel ligger, bliver i den grad berørt af situationen ude i verden.

Thomas Levin er Robert Hertz, den unge jødiske mand, der er østrigsk gift og har østrigsk statsborgerskab, men har mistet både hustru, job og statsborgerskab efter Krystalnatten 9. november 1938. (Under Krystalnatten blev jøder i Østrig og Tyskland udsat for overfald, synagogeafbrændinger, rasering af butikker og myrderier. Næste morgen var gaderne overstrøet med glasskår – deraf navnet Krystalnatten, red.) Han har forgæves forsøgt at komme tilbage til Danmark og videre til sin søster, Sibylle, i Sverige.

For Thomas Levin var det ikke nødvendigt at læse op på historien, for Thomas’ jødiske familie var selv en del af begivenhederne.

– Det er en del af mine bedsteforældres generations historie. Min farmor var østriger og blev taget i Wien. Hun mistede en stor del af sin familie. Af mirakuløse årsager endte hun ikke i en udryddelseslejr, men i den lejr, som hed Theresienstadt, hvor hun mødte min farfar. Han var blevet taget i Danmark, som en af dem, der ikke var nået over til Sverige. På min mors side blev de hjulpet til at flygte til Sverige, fortæller Thomas Levin, 40, der glæder sig over de alvorlige emner i rollen som Robert.

Hjælp i mørke tider

– Det er fint at bringe problematikken, som Robert repræsenterer, ind i et så fint, kærligt og varmt univers som ”Badehotellet”. Det er ret forbilledligt, siger Thomas, og uddyber:

– Som jøde har jeg selv et personligt forhold til historien. Det er spændende at skabe noget kreativt ud af noget, som er en del af min families bagage, og en del af at være en fuldstændig liberal jøde. Historisk og kulturelt er jeg meget bevidst om, hvad jeg kommer fra, og hvad jeg er dannet af. At jeg overhovedet er her i dag, er betinget af, at der har været mennesker undervejs, som har hjulpet mine bedsteforældre gennem nogle absurde og meget mørke tider i europæisk historie.

Rollen som Robert er en, som Thomas har været meget glad for at spille:

– Der er masser af tråde, som jeg meget instinktivt har kunnet hægte mig op på. Jeg har sendt nogle tanker til min farmor, som ikke er her mere. Det er minder om hende og om familiemedlemmer. Jeg har taget lidt yderligere stilling til at lave det her, fordi jeg vidste, at der var en personlig forbindelse i historien, som jeg jo stadig reflekterer over. Det er jo ikke noget, man er færdig med.

Selvom det at være jøde ikke definerer Thomas’ karriere, så dukker det op med jævne mellemrum i hans roller.

– I foråret spillede jeg en rolle i Sverige, hvor jeg var en israelsk sikkerhedsvagt. 2018 har åbenbart været et år, hvor jeg har skullet forholde mig til min identitet og min baggrund.