Hvornår gik det op for dig, at du har en særlig evne?

– Jeg er født i en lille by, hvor man enten gik til fodbold eller i kirke. Man dyrkede ikke andet end det. Så hvis man var god til noget andet, blev det ikke opdaget. Min mor siger, at siden jeg kunne tale, har jeg sagt ting som: "Den dame har fem dufte på", eller: "Her dufter mærkeligt", og så var det fordi, der var noget mad, som ikke var godt mere. Sådan har jeg det stadig.

– Det gik dog først for alvor op for mig, da jeg var 16 år, og vi var på klassetur til Frankrig. Vi skulle blandt andet besøge en parfumeur, hvor vi fik et ark med navnene på 100 dufte, og så skulle vi dufte til nogle pinde og kæde dem sammen med navnene. Det var rosen, persille, geranium og den slags. Normale, utrænede næser kan dufte omkring 10, hvis de er gode. I min klasse fik andenpladsen syv rigtige, mens nummer et havde 92. Det var helt usædvanligt, men jeg kunne godt regne ud, at det var mig. Jeg havde kunnet mærke undervejs, at det kom let til mig. Det eneste, jeg ikke kunne skelne, var sort og hvid vanilje samt sort og hvid peber, men dem kan jeg godt skelne mellem i dag. Jeg tror ikke engang, at jeg vidste, at der var noget, der hed hvid peber og sort vanilje. I dag er jeg vild med blandingen af sort vanilje, lime og figen. Nogle gange blander jeg bare de tre ting for duftens skyld.

Hvordan kommer din evne til udtryk i dag?

– Jeg kan komme ind i et rum, hvor der ligger noget rugbrød, som jeg kan lugte er for gammelt, selv om man endnu ikke kan se det på det. Forleden dag stod der nogen og pakkede varer ud på lageret i min virksomhed. Jeg kunne dufte, at det var varer, der kom fra Indien. Det viste sig, at jeg havde ret. Der var også engang, vi skulle have leveret en motorcykel til vores showroom. Da jeg mødte om morgenen, kunne jeg dufte, at motorcyklen allerede var leveret. Jeg kunne simpelthen genkende duften af jern. I går kørte jeg i min venindes bil, og jeg kunne dufte, at hun lige havde fået den vokset. Så spurgte hun, om jeg kunne dufte, hvad der ellers var blevet gjort ved bilen, og jeg vidste straks, at det var måtterne, der også var blevet renset. Jeg kunne dufte kemikalierne.

Hvornår er din evne en fordel?

– For ikke så lang tid siden gik jeg til tandlæge, fordi jeg kunne lugte og smage, at jeg havde betændelse i en tand. Tandlægen kunne ikke se noget, men da han tog et røntgenbillede, viste det sig ganske rigtigt, at der var betændelse. Begge mine børn kom i øvrigt og fortalte mig første gang, de havde prøvet at ryge. Sjovt nok går det først nu op for mig, at det var fordi, de vidste, at jeg ville kunne lugte det.

Er der nogen ulemper forbundet med din særlige evne?

– Folk spørger altid, om det ikke er en ulempe nogen gange, når der er en dårlig lugt, men det tænker jeg slet ikke over til hverdag. Jeg har vist bare lært at skille tingene ad. Gylle er for eksempel ikke værre for mig end for alle andre.

Hvilken evne besidder du til gengæld ikke?

– Jeg er ikke verdens bedste til det med struktur. Jeg er godt til at smide en masse bolde op i luften, men det er andre, der skal gribe dem.

Hvad ville du ønske, du kunne?

– Synge, danse, spille teater. Det gad jeg godt.