Tips til efterårets 3 store makeup-looks
Gregory har været hos MAC de sidste 18 år, og rejser verden rundt for at finde inspiration; f.eks. skal han altid besøge museer i den by han arbejder i. Han lægger også makeup til modeugerne for blandt andre Costume National, Kenzo, Giles og Zac Posen. Derudover lærer han sine makeup-kundskaber fra sig, som vi her vil få et lille indblik i.
Temaet var hentet fra den røde løber, hvor det ikke drejer sig om at skeje ud med makeup’en som på catwalken, men nærmere at fremhæve sin naturlige skønhed komplimenteret af en smuk kjole. Første look hed “Redd Velvet”, som var inspireret af 1940’ernes røde læber - altså en mørkere, dyb rød som er mat og fløjsblød. Hvis man mere er til det shiny look, kan man bruge en helt rød gloss, som refererer mere til 80’erne, men med resten af makeup’en holdt klassisk, bliver looket tidløst.
Dita von Teese er en af de Hollywoodstjerner Gregory jævnligt lægger makeup på, og han fortalte at hendes yndlingsfarve fra MAC er ‘Russian Red’. Hendes signaturrøde læber er essensen af Redd Velvet-looket.
Et andet udtryk man kommer til at se meget denne sæson er ‘Satin Eyes’, men med en mere grafisk tilgang til det, med masser af kantet eyeliner i sort, koksgrå, stål, metallic - ja “alle de farver du kan finde i et askebæger”, som Gregory sagde.
Hos Zac Posen, hvor MAC stod for makeup-delen, er tendensen tydelig. Til dette look skal man altid have en sort khol med sig i tasken til at friske op.
Sidste trend hedder ‘Cashmink’ - en blanding af cashmere og mink, hvor makeup’en ikke skal være overvældende, men varm og gylden, tilsat farver som karamel, chokolade, vanille og andre ting der kan gøre en lækkersulten. Det er et rent look, med en bronzet og glødende hudtone der leder tankerne hen på St. Tropez.
Gregory lagde også makeup på Minnie Driver til hendes Emmy-nominering, hvor hun er indbegrebet af ‘Cashmink’.
Her er jeg sammen med de 3 smukke modeller og Gregory i midten. Alle modellernes kjoler er fra Sand.