Turistsmart i Paris
“Vågner op på vores lillebitte hotelværelse og har optur over livet. Tager en bådtur op af Seinen og føler os meget turistsmarte. Bruger dagen på sightseeing og gudstjeneste i Notre Dame. Meget smuk oplevelse.”
Om aftenen snakker vi med dem, der ejer hotellet vi bor på, og de anbefaler os et lille, hemmeligt sted der skulle have byen bedste fondue. Vi finder det efter lidt søgen, og det er virkelig autentisk. Føler os indfødte og overmodige og bestiller snegle. Jeg er ikke begejstret for konsistensen, men Louise er sej og spiser fem, mens jeg kæmper med min ene. Fonduen er fantastisk, og vi bliver nødt til at trille hjem fordi vi spiser for meget. Fantastisk hvordan man må alt på ferier. Alle ved at usund mad ikke er usund, når man er i udlandet.
Inden vi falder i søvn beslutter mig og Louise os for at se et show på Moulin Rouge dagen efter, fordi vi kan.