Bliv slank: Hvor der er vilje, er der vej!

Bliv slank: Hvor der er vilje, er der vej!

Krisen kradser helt ærligt! Hvorfor kan mine dårlige vaner komme tilbage på et splitsekund, når nu jeg selv troede, at de var begravet?

“To fødselsdage med fantastisk mad og drinks. Min djævel i hjernen tager magten. Kender I det, eller er det bare mig der er skør?”

Hjælp, hvad gør jeg? Lige meget, hvor jeg er, ser mine øjne hele tiden noget, der er forbundet med hygge og ekstra kilo. Nej, nej, nej, vil ikke! Bliver nødt til at få en samtale med Charlotte Hjerl fra Fit4Life. Det er som at være 10 år, og de voksne skal flytte mit fokus. Sms er sendt til Charlotte. Sidst jeg havde brug for lidt stof til hovedet var spørgsmålet, hvordan jeg stopper min besættelse af mad og fokus på næste måltid. Charlottes svar var: Elsker du din kæreste? Tænk på ham, hver gang besættelsen tager magten, og er det ikke nok, gi’ ham et ring. Og det virkede.

“Manden er glad, han får lige pludselig meget mere opmærksomhed, så måske skal jeg have ham i røret dagen lang.”

Måske er det en gang kvindecyklus, der styrer mig, men jeg giver ikke op. Piver bare lidt.