Projekt slank: saboteret af sygdom
Bedst som jeg troede, at jeg var blevet rask, fik jeg et tilbagefald og så røg fokus på kuren endnu engang. Får penicillin og blomsterdråber i massevis og lå under dynen i 7 dage.
Jeg har faktisk aldrig været så sygdomsramt som nu. Og det har konsekvenser. Desværre.
Kiloene er ikke røget, og vægten står helt stille, så mine hurtige rugbrødsmadder skal være mere grønne igen.
“Målebåndet er dog en god ide at tage i brug, når vægten ikke flytter sig. For jeg har jo tabt mig siden jeg startede på mit slankeprojekt.”
Og mine mål ER gode, så det er bare op på hesten igen.
Jeg minder mig selv om, at jeg endda også passe noget af min gamle garderobe igen. Mine jeans skal smides ud, de falder ned, når jeg går.
Har allerede smidt arbejdsbukserne i skraldespanden, og det er en super følelse at sige farvel til telttøjet og velkommen til lidt mere feminint tøj.
Selv mine sko er blevet for store. En halv størrelse. Det er lidt skidt. Da mit sko-udvalg er pænt stort og ikke sådan lige at skifte, vil jeg prøve med hjælp fra skomageren.
»Læs også hvordan Rikke klarede sig igennem sin første sygdom under projekt slank.
Nøgleord: sygdom, målebånd, penicilin, Rikke Gryberg.