-
Nervesystemet på overarbejde: Jeg sked i bukserne
-
Fik særlig støtte fra Victor Lander: Sådan er forholdet i dag
-
Eva Jin: ”Jeg valgte at følge min mavefornemmelse, hvilket man aldrig skal gøre”
-
Efter voldsomt "Forræder"-exit: Blev grebet af psykolog
-
Ærlige Tine Aurvig-Huggenberger åbner op: Min søn sidder i fængsel
-
“Forræder” eller portvinsklub: Deltagerne drak fra morgenstunden
-
Det så du ikke i “Forræder”: Marie måtte trække sig
-
En clairvoyant forudså en stor ændring i Line Kirstens liv – og endte med at få ret
-
82 år, body age 65: Helge Adam Møller lever livet i overhalingsbanen
-
Havshen afslører: Takkede nej til "Forræder"
-
7 ting, du (måske) ikke vidste om André Babikian
-
Victor Lander havde pakket noget helt særligt i sin kuffert til “Forræder”

Ugens bøger: Fifty Shades er fortid
Endnu en erotisk bogserie har set dagens lys. Se hvad boganmelderne synes om den og to andre bøger.
”Gnist”
Af Maya Banks
Pretty Ink, 384 sider, 149,95 kr.
Har du også for længst læst sidste del af "Fifty Shades"? Så kommer du sikkert til at elske en ny erotisk serie, der i sit hjemland går under navnet "Breathless". Forfatteren, Maya Banks, bor i Texas med mand, tre børn, masser af dyr og en afsindigt livlig fantasi. I "Gnist" møder vi den kontrollerende (og velhavende) Jake, der lokker den 14-år yngre Mia til at skrive under på, at han ejer hende. Derefter følger et drama af dimensioner, der involverer uendelige mængder af pisk, bondage og mandlig dominans. Det bliver trivielt i længden, og sproget kunne godt trænge til en fornyelse. Men hvis du er til ufortyndet porno, er du kommet til det rette sted. knj

”Russeren er en, der elsker birketræer”

Af Olga Grjasnowa
C&K Forlag, 320 sider, 249 kr.
Hele livet ligger foran Masjas fødder. Hun er ung, højtuddannet og i fast parforhold. Men hendes kuffert er tung af traumer, fordi hun som barn måtte flygte fra krigen i Aserbajdsjan sammen med sin russisk-jødiske familie. Da Masjas kæreste dør, ramler det hele for hende. Hendes immunforsvar giver op, og dødslængslen overtager. Hun lider af skyldfølelse og lavt selvværd. Hun søger sandheden hos sin kusine i Jerusalem og bebrejder sig selv for, at hendes familie aldrig har solet sig i lykken. Selvom Olga Grjasnowas er født i 1984, skriver hun som en livsklog dame på mindst 84 somre. "Russeren er en, der elsker birketræer" er skrevet med en enorm nerve og poesi, der vælter de fleste andre generationsromaner omkuld. knj

LÆS OGSÅ: Ugens bøger: Topkarakterer til Fitzgerald

”Forsvindinger”
Af Amity Gaige
Lindhardt og Ringhof, 224 sider, 249,95 kr.

Eric er på flugt fra politiet med sin seksårige datter Meadow og fortæller i et brev til sin ekskone sin historie, fra han som barn flygtede fra Østtyskland med sin far, hvordan han som ung tog det ikoniske efternavn Kennedy og nu altså er på flugt med sin datter, fordi han ikke kan bære at undvære hende. Den gør ondt i hjertet at læse, fordi Eric og datteren er helt inde under huden på en. Og man håber til det sidste, at det ender godt. Jeg – og fantastiske Jonathan Franzen – er fans. mk
LÆS OGSÅ: Kim Leine: Denne bog er mere tåkrummende end "Klovn"