Ugens leder: 1 ud af 3 drikker mælk
1 ud af 3 drikker mælk Hvis du har nogle ledige minutter, kan jeg anbefale dig at på ind på ALTfordamerne.dk. Her vil du altid kunne finde et lille hjørne, hvor du kan hygge dig lidt.
På redaktionen synes vi, at det er særligt sjovt at følge afstemningerne. Det giver os mulighed for at lære jer læsere lidt bedre at kende. Lige nu kan vi f.eks. se, at 82 procent af jer mener, at I kan klare en uge uden alkohol. Og at hele 12 procent af dem af jer, der har været inde at stemme – og det har hele 2.149 – slet ikke drikker alkohol. Og det er da i og for sig overraskende nok.
Andre afstemninger afslører, at 4 procent ALTID går i høje hæle, at 34 procent drikker mælk dagligt, og at 52 procent går med dyre smykker hver dag. Ja, det er faktisk helt utroligt, hvad man kan få at vide: 30 procent vasker hår hver dag, 62 procent laver selv mad hver dag, 32 procent ville overveje en plastikkirurgisk operation. Og vi kan blive ved, for hver gang du har stemt, får du mulighed for at stemme igen, hvis du orker. Og gør du det, får du flere og flere resultater at se.
Samlet set bliver det et portræt af en ALT for damerne-læser anno 2011. På godt og på – lidt – ondt. 80 procent af os bor f.eks. med hvide vægge – men de fleste af os tænker nok os selv lidt mere farverige!
Alle de her små ting, der ændrer vores hverdag, registrerer afstemningerne også. Hvad laver vi f.eks. i sofaen? Jo, hele 37 procent anvender computeren der. Og sms-gale er vi også. En tredjedel sender flere end 20 om ugen. O.k., der var så nogle stykker herinde på redaktionen, der mente, at det ville være svært at holde sig på.
Vil du vide mere? Så følg afstemningerne på ALTfordamerne.dk. Og stem selv! Så vi kan lære dig endnu bedre at kende.