Uuuuhm...
“Søllerød kro har været scene for mangt og meget i mit liv.. Her har jeg lært at spise god mad og drikke god vin, her har jeg haft alverdens diskussioner med mine madglade, livsnydende venner, her har jeg været ved at blive gift og skilt et utal af gange i selskab med min elskede Nikolaj, her holdt vi min mormors gravøl og mortensaftnerne med min morfar, da jeg var barn, her blev min svigerinde gift og min svigerfar 60, og her lærer vi vores dejlige piger at gå på fin restaurant i selskab med en håndfuld gale gudforældre.. .
Her er også verdens bedste vært – Jan Restorff – manden der ikke kan lade være at danse vinens smag og sjæl, når han fortæller om den, manden som altid og helt ude fra køkkenet fornemmer, om vi har brug for ham lige nu – eller om han hellere skal holde sig langt væk…
I aftes havde Nikolaj og jeg kærestemiddag her. Med alt det der sker i vores liv hele tiden, nyder og prioriterer vi vores kærestestunder højt… hold kæft, hvor er det vigtigt at bruge tid på hinanden, jeg elsker at være i selskab med den mand – han er godt nok dejlig – og umulig...”