Uge 1 - Vejen fra crunchy og bulet til mere glat

Uge 1 - Vejen fra crunchy og bulet til mere glat

Ja, så er jeg startet på min store chance for at ændre min livsstil. Jeg har været luksusspiser i 18 år, og helt ærligt, man er kun lykkelig kortvarigt.

Jeg er nu så træt, tyk og nedslidt af min dårlige besættelse, og hver dag tænker jeg på, hvad det næste måltid skal være og hvornår det skal nydes. Øv, ærgerligt, at det har stået på så længe. Men så kom fit4life og ALT for damerne på banen, de fik den fede laks i nettet, og ja, jeg er så meget på nu.

Uge 1

Diætisten – nye og gamle vaner hånd i hånd

Nervøsiteten er i top. Nye tider venter på mig lige rundt om hjørnet. Jeg står på Strandvejen og tænker, er det nu jeg skal springe fra, eller er det nu jeg skal ruske den store tyr i hornene?

Valget faldt på det sidste. Sidder nu og venter på vægten og damen, der skal styre min kost og besættelse. Diætisten Charlotte kommer og henter mig, og hun starter med at veje mig og forklare om alle de kedelige tal.

Så er vi i gang, og nu er det så pludseligt ikke så farligt. Det, der betyder meget er, at min kost bliver sammensat af det, jeg rigtig godt kan lide. Det mest chokerende er, at alle den skønne juice og most, som jeg i god tro har drukket, ikke er fantastiske for vægten. Alt for meget sukker!

Jeg skal tilbage til vand, te, saft uden sukker og kaffe med minimælk. Min nye kostplan indeholder tre hovedmåltider og to mellemmåltider som består af frugt. Glæden er i top, og motionen begynder også nu, træningstøjet er shoppet!

Rikke i tal                                

Alder:36 år
Højde:175 cm
Vægt:112 kg
BMI37,1
Muskelmasse58,2 kg
Fedtmasse50,4 kg
Kropsalder51 år

»På ALTfordamerne.dk finder du også opskrifter på sund og slankende mad.