Alt du skal vide om dit barns trampolin
Foto: Getty Images og privat Hvornår må et barn hvad på et trampolin? Og hvad skal du ellers være opmærksom på? Her kan du læse alt, du skal vide om trampoliner.

Alt du skal vide om dit barns trampolin

I mange haver indtager trampoliner store dele af græsarealet, og selvom den ikke just klæder æbletræer, højbede og havemøbler i sortmalet mahogni er den et sikkert kort på hånden, når det kommer til dit barns udvikling. Motorisk såvel som mentalt. Men hvilken trampolin er bedst og hvad må barnet (ikke) på trampolinen?

Skal den være rund eller rektangulær? Skal den have sikkerhedsnet for at mindske risikoen for skader, og skal den egentlig være nedgravet? Flere spørgsmål melder sig helt sikkert på banen, hvis du overvejer at udstyre haven med en stor trampolin, som børn og barnlige sjæle kan slå sig løs på.

Selvom du har en lang liste af spørgsmål eller krav til, hvad din nye trampolin skal kunne, er der én ting, der er helt sikkert. Nemlig, at trampolinen er en fantastisk måde at stimulere og udvikle især dit barns motorik. Faktisk fra de er helt små. Vi har spurgt motorikekspert og –konsulent, Paula Martinez, til råds om, hvad man skal skrive sig bag øret, når man overvejer at købe en trampolin, som både store og små skal udfolde sig på.

Styrker en trampolin børns motorik?

Ja. En trampolin er et fantastisk redskab til at styrke og udvikle børns motorik. Især balancen. Balancesansen fungerer som en GPS, der fortæller hjernen, hvor hovedet befinder sig, og når du hopper på trampolin, flytter hovedet sig op og ned og ofte også fra side til side. Du skifter altså retning hele tiden, og det er rigtig god træning for balancen og for hjernen, fordi den registrerer forskellige højder og retninger. Når den gør det, bliver balancen stimuleret, men også muskel- og ledsansen. Muskel- og ledsansen giver information til hele kroppen om, hvornår den skal stabilisere sig og spænde op, og du kan ikke hoppe på en trampolin, hvis ikke du spænder op i hele kroppen. For gør du ikke det, bliver du som en slatten spaghetti, hvilket resulterer i, at du ikke kan blive skubbet op fra trampolinen. Din muskel- og ledsans fortæller derfor hele din krop, hvornår den skal spænde op, hvilket stimulerer og udvikler stabiliteten.

Hvilke fordele har trampolinhop, som gulvhop ikke har?

Vi hopper på en helt anden måde, når vi hopper på trampolin, end når vi hopper på gulvet. På gulvet skal du bøje benene, hvorfor det er dine ben, der skubber dig op, men på trampolinen skal du være helt stiv som en pind, før du kan blive skubbet op af trampolinens underlag. Du lægger dog vægt i ved at spænde op i hele din krop, og ikke kun benene, som du gør ved et gulvhop. selvom du også får stimuleret dine muskler og muskelsans ved at hoppe på trampolin, får dine muskler en større belastning ved et gulvhop end et trampolinhop grundet en kontraktion i dine benmuskler – altså en sammentrækning af benmusklerne. På trampolinen er det især balancen og stabiliteten, du bruger, ja, men også din såkaldte core. Når du træner din core, stabiliserer du mavemuskler og ryg, fordi du spænder op for at holde overkroppen på plads. Du spænder også i balder, lår og bagben, men det er mere for ikke at knække sammen, når du lander på trampolinens underlag, og når du er i hop i luften. Det er knapt så meget for at skubbe dig op, for det klarer trampolinens underlag nemlig for dig.

Hvilken trampolin er den bedste?

Hvert år bliver en ny trampolin kåret til ’bedst i test’, og det betyder, at det kan variere fra år til år, hvilken der bliver anbefalet, at man køber. Mit råd til dig, når du skal købe den allerbedste trampolin til dig og din familie, er, at du får kyndig vejledning fra et decideret trampolinfirma, når du skal ud at investere i en trampolin – med mindre du selvfølgelig vil skifte din trampolin ud hver gang, en ny bliver kåret til ’bedst i test’, men det er trods alt de færreste, der vil det. Du kan sagtens købe din trampolin i en legetøjsforretning, men det er altid godt at få vejledning af nogle, der er specialister i trampoliner, og som kan fortælle dig, hvilken der passer bedst til jeres behov. Når det er sagt, er en god tommelfingerregel altid, at jo større trampolinen er, jo nemmere er det at udnytte hoppearealet, og jo mindre risiko er der for at blive kastet ud over trampolinens sider.

Rund eller rektangulær trampolin?

Du bør altså være opmærksom på at anskaffe en trampolin med et så stort diameter som muligt – alt efter hvad I har plads til, selvfølgelig. Men der er også lidt forskellige fordele ved de forskellige typer og former af trampoliner. De runde trampoliner er gode til at hoppe og lave mindre tricks på, mens rektangulære med en god bredde er bedst til at lave tricks, der kræver lidt mere plads. Eksempelvis flikflak eller spring, hvor det kræver, at du tager tilløb eller slår en kollebøtte i den anden ende. Er trampolinen til helt almindelig have- og hoppebrug, er en rund, bred trampolin derfor et rigtig godt valg, og på denne type af trampolin er der for det meste også et lille kryds eller en ring inde i midten af hoppearealet. Dette illustrerer, hvor midten på trampolinen er, og hopper du, så du lander og tager afsat derfra hver gang, er du sikker på ikke at ryge ud over siderne. Det er altid et godt udgangspunkt, og så er spørgsmål bare, hvorvidt I skal grave den ned eller ej…

trampo_ny.jpg

Skal børnene hoppe på trampolinen, er det bedst, de ikke har sko på. Men når de bare sidder og hygger, og slapper, er det helt ok. 

Skal trampolinen være gravet ned eller ej?

Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Rent praktisk kommer du cirka en meter højere op i luften med en trampolin, der ikke er gravet ned, og det betyder, at når du kravler op på trampolinen, udfordrer og træner dit barn allerede sin balancesans inden, det er begyndt at hoppe. Samtidig udfordrer du også, hvor modig du er i forhold til højder, og det kan komme dig til gode senere i livet. Er din trampolin ikke nedgravet, er det dog vigtigt, at der er sikkerhedsnet omkring for at mindske risikoen for faldulykker ud over trampolinens kant. Overvejer du i stedet at grave trampolinen ned, er der også nogle ting, du skal være opmærksom på. Dit barn vil helt naturligt bruge trampolinen mere, når den er i græshøjde, fordi barnet let kan tilgå den fra alle mulige vinkler. Barnet hopper bare lige ind på hoppeområdet, og så er det ellers i gang, hvilket er en kæmpe fordel, for jo mere barnet bruger trampolinen, jo mere træner og udvikler det motorikken. Derfor er vores trampolin herhjemme også gravet ned, og det har ikke sikkerhedsnet. Mine børn har gået til springgymnastik hele deres liv samtidig med, at vi har nogle helt klare regler om, hvad man må og ikke må på en trampolin. Er dine børn ikke vant til trampoliner eller andre former for hop, er det dog vigtigt også at have sikkerhedsnet på en nedgravet trampolin. Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed.

Er der mentale fordele ved at hoppe på trampolin?

Der er altid en styrke at hente psykisk, når man træner og forsøger at udvikle sig på det motoriske. Når hjernen registrerer, at man hopper, får man et sug i maven, og er man utryg ved den følelse, vil barnet være tilbøjeligt til ikke at gøre det igen. Er dit barn ikke glad for at opleve dette sug i maven, kan det begrænse det mentalt til at tænke, at der er noget, det er dårligt til eller ikke kan finde ud af. En trampolin bliver ofte opfattet som en ting, børnene kan lege på, og derfor er den også et rigtig godt redskab til netop at udvikle barnet og skubbe dets grænser i forhold til at mærke og føle sig tryg ved et lille sug i maven eller højder, hvis en del af udfordringen også ligger heri. Som forælder kan du derfor forsøge at gøre trampolinen til en integreret del af legen, og især sammen med andre børn, for at forsøge at skubbe lidt til dit barns grænser, naturligvis til en vis grad, men især de utrygge og motoriskudfordrede børn kan i så fald glemme utrygheden for et kort øjeblik og i stedet fokusere på leg og samvær med vennerne. Derfor kan trampolinen hjælpe et barn til at blive modigere. For mestrer barnet noget, det først fandt udfordrende, får det en stor succesoplevelse, og det giver barnet større lyst til at prøve igen – en lyst og en udvikling, der giver mental styrke.

Hvordan undgår man bedst skader på en trampolin?

Nøgleordet, for at undgå skader i forbindelse med en trampolin, er at træne sine børn til at bruge trampolinen rigtigt. Vi forældre kan i den forbindelse lære dem, hvordan de skal hoppe rigtigt og gøre dem opmærksomme på, hvor mange der må være på trampolinen ad gangen. Det er vigtigt, at der ikke er for stor ubalance mellem de børn, der er på trampolinen, for hopper børn, der vejer eksempelvis 15 og 25 kilo på trampolinen på samme tid, er der stor chance for, at det mindste barn bliver kastet højt og pludseligt op på trampolinen. Det kan resultere i, at barnet flyver ud over siden eller lander forkert, fordi det pludseligt bliver kastet op i luften og derfor ikke får kontrol over sin krop i tide. Tænk på, at en trampolin oprindeligt er udviklet som en træningsdel i en gymnastiksal og ikke som en del af legepladsen, og hopper børn bare helt uhæmmet eller ukontrolleret, kan der sker slemme uheld. Placér derfor også altid trampolinen et sted, hvor barnet ikke kan ramme et stort træ, et stakit eller et fliseunderlag.

Tip!

Tag hele familien med i et trampolincenter eller i en trampolinforening for at have en hyggelig dag med masser af timer på store trampoliner. Her kan I få kyndig vejledning og gode råd af en specialist til, hvordan både store og små skal hoppe og tage sine sikkerhedsforanstaltninger på en trampolin hjemme i haven.

trampo3-ny.jpg

Lad barnet prøve sig frem i sit eget tempo. Det er vigtigt, barnet føler sig trygt, før hun går i gang med at hoppe. 

 

5 ting, du skal være opmærksom på, når trampolinen er købt:

1. Lad små børn hoppe én ad gangen. Det er en god idé at lade de mindre børn stå på kanten og så have et ’hoppenummer’, år der er flere børn på trampolinen ad gangen. Giv hvert barn et nummer, og lad dem herefter hoppe efter tur. Så har det enkelte barn mulighed for at hoppe alene og fokusere på sin balance og sin opspænding.

2. Hop altid uden sko. Når dit barn hopper uden sko, kan det bedre mærke og justere sit afsæt på trampolinen. Det er lige som, når man står på hænder, hvor det faktisk er fingrene, der justerer kroppens positur og balance, men på en trampolin bruger barnet tæerne til at justere afsæt og holde balancen. Har barnet sko på, vil det mangle fornemmelsen af, hvor og hvordan det står og lander, og derfor er det vigtigt altid at hoppe uden sko. Helst i bare tæer.

3. Lav kun tricks med voksne i hjemmet. Det er simpelthen for farligt, hvis børnene laver en salto eller flikflak, uden der er andre hjemme, for sker der en ulykke, hvor der skal handles hurtigt eller ringes efter en ambulance, skal nogen kunne hjælpe. Derfor har vi den regel derhjemme, at der ingen tricks er på trampolinen, så længe der ingen voksne er hjemme. Leg i stedet lege med eller uden en bold på trampolinen.

4. Vær bevidst om, hvad barnet vil lave på trampolinen. Det er vigtigt, at dit barn har fået den rette vejledning til at hoppe og udføre sine tricks korrekt. Der er risiko for at slå nakken voldsomt i en salto eller en flikfalk, og derfor er det vigtigt, at barnet bliver sikret den rette teknik gennem eksempelvis gymnastik eller i en trampolinforening. Samtidig er det en god regel, at hopper man skævt, starter man forfra med at hoppe, for rammer man ikke trampolinen rigtigt, er der stor risiko for at ryge ud over. Det vigtigste er, at barnet er bevidst om det, det er i gang med.

5. Vær sikker på, trampolinen ikke kan flyve væk. Når man køber en trampolin skal man være sikker på, den står fast, så den ikke bliver blæst omkuld eller blæst helt væk. Hvis først vinden får rigtig fat i trampolinen, kan den uheldigvis ramme andre, men er dit barn på trampolinen, er der faktisk også risiko for, at den kan flyve væk med dit barn oppe i den. Det ér sket før.

Hvornår må et barn hvad på trampolinen?

Det er nærmest umuligt at opdele, hvad børn må, kan og bør gøre på en trampolin efter alder, da det afhænger af det enkelte barns motoriske udvikling. Uanset barnets alder er det nemlig vigtigt at være opmærksom på, hvor stabilt det er – hvis barnet kan spænde op og holde kroppen helt stiv, er det okay, men kan barnet ikke det, må det ikke hoppe på en trampolin endnu. Det er dog de færreste børn, der kan hoppe rigtigt og sikkert på en trampolin, før de er to år gamle, men det er mere sikkert for det enkelte barn, hvis det bliver vurderet efter dets motoriske kunnen i stedet for alder:

Helt små børn uden stivhed og kropskontrol:

- Er barnet for småt til at spænde nok op og blive stiv som et bræt i et hop, kan du i stedet lave kravleøvelser eller fangeleg på trampolinen. Det er noget, jeg selv gør rigtig meget med de børn, jeg træner, som stadig er for svage i kroppen til at hoppe, og det er supergod træning for deres motorik at kravle, gå eller løb let hen over den bevægende trampolin.

- Ellers kan du lade børnene sidde på numsen, mens du får trampolinen til at bounce. Det er vigtigt, at du ikke hopper, men får trampolin til at bevæge sig blidt ved at skubbe den lige så forsigtigt ned. Det er en måde, hvorpå børnene også får trænet balancen og stabiliteten, da de kan sidde eller lege, mens de begynder at forholde sig til de små bevægelser under sig.

Større forståelse for aktiviteter og bedre bevægelighed:

- I kan lege den leg, jeg kalder for ’popcorn’. Popcorn er en sjov leg, som hele familien kan være med til. Her skal man rulle som en lille bille, spænde i kroppen og holde fast, mens de voksne går rundt og hopper lidt på trampolinen. I så fald er det nemlig svært for børnene at holde stillingen, stivheden og opspænding i coren, hvilket får børnene til at skulle koncentrere sig endnu mere og bruge deres sanser. Når barnet mister opspændingen i kroppen, ’popper’ det op som en popcorn, og heraf kommer legens navn.

- En rigtig god sanseleg til de børn, der har lidt mere kontrol over kroppen, er ved at lade dem lægge sig på maven og give dem bind for øjnene. Herefter skal enten I voksne eller andre børn bevæge sig rundt om trampolinen og lave små bevægelser ude i siden heraf. Børnene med bind for øjnene skal så rulle hen mod det sted, de fornemmer, at bevægelsen kommer fra – det er en form for rulle- og bevægelsesfangeleg, og legen kan også udføres på knæ, hvis børnene hellere vil kravle end rulle. Her er det vigtigt, at det er en trampolin, der enten er gravet ned eller har sikkerhedsnet på, da børnene skal kunne bevæge sig frit med bind for øjnene.

Store børn med tjek på stivhed og opspænding:

- For de lidt større børn, der har styr på at spænde op og være helt stiv, når de hopper, er der masser af muligheder. I princippet kan de jo bare give los og hoppe rundt på trampolinen (hvis der er sikkerhedsnet), men de kan også træne balancen og sanserne yderligere, hvis de prøver at hoppe med lukkede øjne eller på et ben ad gangen.

- Børnene kan også prøve at lege med en stor bold på trampolinen, eventuelt en yogabold. Her kan legen være at hoppe rundt på trampolinen og skubbe bolden rundt mellem hænderne, uden den rører jorden. Dette er en god stabilitets- og koordinationsøvelse, da børnene skal ramme bolden og skubbe den væk med hænderne uden at vælte, hvorfor det kræver en god opspænding, men det kræver også, at barnet kan koordinere det at skulle hoppe, spænde op og samtidig gribe og ramme bolden rigtigt.

trampo2-ny.jpg

Om eksperten

Paula Martinez er specialist i motorisk udvikling og sansemotorik, og har i mange år arbejdet med at hjælpe, udvikle og vejlede børn med motoriske udfordringer. Hendes engagement i børns motoriske udvikling har giver hende muligheder for at arbejde med blandt andet Læger Uden Grænser, UNICEF og idrætsforeninger for handicappede – både i privat- og offentlig-regi. Paula har over 24 års erfaring med børns motoriske udvikling.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skolebørn, Udvikling, Børnehave og Have