Den store guide til barselsorlov

Det er ikke kun barnevogn, børneværelse og din fremtidige forælderrolle, du skal tage stilling til, inden dit barn kommer til verden. Din barselsorlov skal planlægges og beregnes, så både mor og far/medmor kan få ro og tid til at være sammen med jeres lille ny.

Men det kan være noget af en jungle at gennemskue regler og lovgivning, når det kommer til barselsorlov og barselsdagpenge. Hvordan er reglerne nu for øremærkede uger? Og hvad gør du, hvis du vil udskyde orloven?

I samarbejde med Bella Lea Buono, chefkonsulent i Djøfs rådgivningscenter, har vi samlet en oversigt over de gældende barselsregler for almindelige lønmodtagere, som er trådt i kraft 2. august 2022.

Der findes andre regler for enlige forældre, hvis I er studerende, selvstændige eller hvis du f.eks. er soloforælder. Der gælder også andre regler for barsel og orlov, hvis I er en regnbuefamilie eller får trillinger.

Dem kan du læse mere om hos borger.dk, Djoef.dk eller hos din egen fagforening.

Barselsberegneren fra borger.dk eller din fagforening kan også hjælpe dig godt på vej. 

Undersøg dine rettigheder for din barselsorlov

Det kan være en god ide at begynde at planlægge jeres barselsorlov tidligt i graviditeten, så I som kommende forældre har god tid til at sætte jer ind i reglerne og overveje jeres muligheder og drømme. Det gælder også, hvis du får et barn alene.

Som udgangspunkt kører barselsreglerne i tre spor:

1. Det længste spor: Fraværsretten, som dækker over hele perioden, hvor du har retten til at være hjemme med dit barn.
2. Det mellemlange spor: Dagpengeretten, som dækker over de uger, hvor du har ret til barselsdagpenge fra staten.
3. Det korteste spor: Lønretten, som dækker over de uger, hvor du får fuld eller delvis løn af din arbejdsgiver. Antallet af uger afhænger af din kontrakt.

Hvis du er medlem af en fagforening, vil en konsulent kunne hjælpe dig med at navigere i planlægningen af din barselsorlov. Ellers vil tillidsrepræsentanten eller HR-afdelingen på dit arbejde ofte kunne svare på spørgsmål om dine rettigheder og din overenskomst.

Hvor længe har du ret til at være væk fra dit job?

Som mor har du som minimum ret til at tage orlov fra dit arbejde i fire uger før forventet fødsel og helt op til 56 uger efter fødsel. Det kaldes fraværsretten, og samlet set er det altså over et år, du har ret til at være hjemme og passe dit barn. Bemærk, at der her kun er tale om retten til at være væk fra dit arbejde - ikke hverken løn- eller dagpengeret.

Som far/medmor har du ikke ret til orlov før fødslen. Efter fødslen har du som far/medmor ret til 2 ugers sammenhængende fravær umiddelbart efter fødslen. Herefter har du ret til op til 46 ugers fravær.

Hvem har ret til barselsdagpenge?

Du har ret til barselsdagpenge, når du skal holde barselsorlov, hvis du opfylder beskæftigelseskravet og skal være forælder. Det vil sige, at du enten er i arbejde eller er ledig og får dagpenge fra en A-kasse. Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, mister du din ret til barselsdagpenge.

Et andet krav for at få barslesdagpenge er, at du fysisk er sammen med dit barn hver dag.

Du har altså altid lov til at benytte fraværsretten og være væk fra arbejde for at passe dit barn, men du skal opfylde beskæftigelseskravet for at få udbetalt barselsdagpenge og/eller at din arbejdsgiver kan få refusion, så du kan få din løn. Ellers vil orloven være selvfinansieret.

Fravær før fødsel

Det har du som minimum ret til

Gravide kvinder har som minimum ret til graviditetsorlov i fire uger med dagpenge inden termin (dit forventede fødselstidspunkt) ifølge barselsloven. Det gælder, hvis du venter barn og er ansat i en virksomhed, der ikke har en særlig overenskomst i forhold til barsel, eller hvis du er ledig på dagpenge.

Nogle har ret til mere orlov før fødsel

Mange private og offentlige arbejdspladser har aftaler om, at deres ansatte har ret til graviditetsorlov med løn i fire, seks og nogle steder helt op til otte uger inden fødslen. Derfor skal du altid tjekke din overenskomst og din ansættelseskontrakt.

Hvis du bliver syg under graviditeten

Hvis du bliver syg under din graviditet med for eksempel bækkenløsning eller svangerskabsforgiftning, har du ret til at få barselsdagpenge indtil den dag, dit barn bliver født.

Det er din jordemor eller læge, der sygemelder dig, hvis der er risiko for dit eller barnets helbred. Herefter er det din arbejdsgivers ansvar at indberette det til Udbetaling Danmark, som udbetaler dagpenge til dig under sygemeldingen. Hvis du er ledig, skal du selv give din a-kasse besked senest 8 uger efter fødslen, mens selvstændige skal give Udbetaling Danmark besked senest tre uger efter fraværets begyndelse.

En del arbejdspladser har overenskomster eller ansættelseskontrakter, der giver ret til fuld løn under sygdom, så husk at tjekke dine rettigheder.

Den periode, du har været sygemeldt, forkorter ikke din orlov, når dit barn først er født.

Orlov efter fødsel

Hvor meget barsel og orlov har I som minimum ret til?

Opfylder du og barnets anden forælder beskæftigelseskravet, har I som nybagte, retlige forældre krav på minimum 48 ugers barselsorlov med dagpenge til sammen. Det gælder fra dagen for eller dagen efter barnets fødsel.

Måske har du hørt, at man som forælder har 52 ugers orlov. Det er heller ikke forkert, men det inkluderer de fire ugers orlov til mor før fødslen.

I den nye barselsaftale, som gælder for børn født efter 2. august 2022, er de 48 ugers orlov fordelt ligeligt mellem begge forældre, så I hver har ret til at holde orlov i 24 uger med barselsdagpenge efter jeres barns fødsel. Vær dog opmærksom på, at nogle af ugerne i de nye barselsregler er øremærkede uger.

Har du ret til mere barsel?

Rigtig mange arbejdspladser har overenskomster, der giver dig ret til barsels- eller forældreorlov efter fødslen med fuld løn i en bestemt periode, og derfor skal du se nøje efter, hvad der står i din overenskomst eller i din ansættelseskontrakt.

Har du ikke ret til mere barselsorlov, så husk, at det er noget, du kan forhandle dig til. Det kan din fagforening også hjælpe dig med.

Hvordan fungerer den øremærkede orlov - og kan I frit overdrage orlov?

Med de nye barselsregler (gældende for børn født 2. august 2022 eller senere) kan I ikke frit bestemme, hvordan alle ugerne med barselsdagpenge skal deles. Det skyldes, at en del af ugerne nu er øremærket orlov, sådan at de følger mor eller far/medmor og ikke kan overdrages til den anden. Hvis far f.eks. vælger ikke at bruge al orloven, vil de øremærkede uger frafalde.

Ud af jeres i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge, skal 2 af ugerne afholdes i forbindelse med barnets fødsel. Det gælder for begge forældre, og disse uger kan ikke overdrages.

Er I lønmodtagere, er der yderligere 9 ud af de 24 ugers resterende orlov, som er øremærket orlov, og som derfor ikke kan overdrages til den anden forælder. Bemærk, at det kun gælder for lønmodtagere. I det scenarie vil både mor og far/medmor altså have 11 ugers orlov efter fødslen, som ikke kan overdrages.

De resterende uger med barselsdagpenge (13 uger til hver) kan I planlægge, som det passer jeres familie bedst. Her må I som forældre gerne overdrage, som I har lyst til. I må også gerne holde en del af barslen samtidig – dog kan I højst holde 48 uger med barselsdagpenge efter fødslen til sammen.

Ifølge barselsloven skal arbejdsgiveren give lov til den fordeling, I laver, hvis I melder den senest seks uger efter fødslen.

Hvor mange penge får du udbetalt på din orlov?

Denne del afhænger af, hvordan din barselsorlov er opbygget, og om du får hel eller delvis løn eller er på barselsdagpenge.

Hel eller delvis løn
Som lønmodtager og mor har du som minimum ret til halv løn i 4 uger før forventet fødsel. Ofte vil du dog have ret til fuld løn - nogle steder i 4 uger, andre 6 eller 8 uger.

Står der ikke noget om barsel i din kontrakt eller personalehåndbog, eller er der alene henvist til funktionærloven, har du som mor kun ret til halv løn i 14 uger efter fødslen. Er din halve løn mindre end dagpengesatsen, har du som minimum ret til dagpengesatsen.

Som far/medmor har du ikke ret til noget lønnet fravær efter fødslen.

Mange privatansatte har dog bedre barselsvilkår end disse minimumsvilkår. Tjek derfor din kontrakt for at se, hvad der gælder, når du skal på barsel.

Vær opmærksom på, at retten til både hel og delvis løn ofte betinget af, at din arbejdsgiver får fuld dagpengerefusion i den periode, hvor du får løn.

Opfylder du beskæftigelseskravet, og er du berettiget til barsel med løn, får du det samme i løn, som du gjorde før barslen i det antal uger, der står i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.

Dagpenge
I de uger, hvor forældre holder orlov med barselsdagpenge, bliver beløbet sat ud fra det antal timer, du er ansat om ugen og den timeløn, du er ansat til.

Langt de fleste er ansat 37 timer om ugen til en timeløn, der er højere end 122,97 kroner (2023-sats), og det betyder, at de får 4.550 kroner (2023-sats) om ugen i dagpenge - før skat. Er du ansat færre timer eller til en lavere løn, vil din dagpengesats også blive lavere.

Er du ledig på dagpenge, vil du få udbetalt det samme i barselsdagpenge, som du får i almindelige dagpenge.

Du får barselsdagpenge den sidste torsdag i måneden.

Få højere løn via en barselsfond
Hvis du er lønmodtager, får din arbejdsgiver refusion, når du får løn under barsel. Refusionen består af dine barselsdagpenge plus et beløb fra den barselsfond, som din arbejdsgiver i forvejen betaler til.

Er du privatansat, og står der i din kontrakt, at dine barselsvilkår følger funktionærloven - eller står der ingenting om barsel – er det oplagt, at du forsøger at forhandle dig til fuld løn i den periode, hvor din arbejdsgiver kan få refusion. Mange arbejdsgivere er ikke opmærksomme på muligheden for at betale mere i løn i kraft af refusionen, så fortæl dem om det.

Er din arbejdsgiver ikke villig til at betale fuld løn, så forsøg i stedet at forhandle dig til en løn, der som minimum svarer til det beløb, din arbejdsgiver får i refusion - hvis det beløb er højere end din halve løn. Bliver I enige om, at du skal have løn svarende til refusionssatsen, får din arbejdsgiver dækket timelønnen og ferieoptjeningen, men ikke pension og fx betalt telefon eller internet, under orloven.

Brug noget af orloven til at arbejde på nedsat tid

For nogle familier kan det være rart at begynde hverdagen efter orloven på nedsat tid. I kan godt holde dele af jeres forældreorlov fleksibelt, så du for eksempel kan genoptage arbejdet på halv tid, mens du i den resterende tid kan holde orlov med dagpenge. Det vil ikke ændre på det samlede antal uger, du har ret til, men blot forskyde eller forlænge barslen.

Det kan dog kun lade sig gøre, hvis din arbejdsgiver siger god for det – det er ikke noget, du har krav på.

Ønsker du at arbejde deltid, er det en god ide at tale med din chef om det så tidligt som muligt – gerne allerede inden du går på graviditetsorlov, så han eller hun kan undersøge, om det er muligt at lave sådan en ordning.

Vær opmærksom på, at du som mor ikke må genoptage arbejdet delvist de første to uger efter fødslen. Men fra tredje uge kan du arbejde ved siden af din barsel, hvis du har lyst.

Hvis din arbejdsgiver siger god for det, skal du oplyse ændringerne i 'Min barsel' på Borger.dk.

Hvis I vil udskyde noget af barselsorloven

Vil I gemme noget af orloven til efter, jeres barn er fyldt ét år, kan I gøre det ved at udskyde noget af jeres fravær enten retsbaseret eller aftalebaseret. I kan også gøre begge dele.

Retsbaseret udskydelse af fravær

Du har som mor ret til at udskyde op til 5 uger af det fravær, der ligger efter de første 10 uger fra barnets fødsel. Som far/medmor har du ret til at udskyde op til 5 uger af orloven, der ligger efter de første 2 uger fra fødslen.

Du kan både udskyde uger med og uden barselsdagpenge. Selvom du har fået overdraget flere uger med barselsdagpenge fra den anden forælder, har du dog stadig kun ret til at udskyde maksimalt 5 uger af orloven. De øvrige uger vil være aftalebaseret udskudt fravær.

Du har som lønmodtager garanti for at kunne holde den udskudte orlov senere, hvis du varsler det til din arbejdsgiver senest 8 uger før, du vil holde ugerne. Det gælder også, selvom du skifter job.

Aftalebaseret udskydelse af fravær

Hvis I aftaler det med jeres arbejdsgiver, har I mulighed for at udskyde fravær til efter, jeres barn er blevet ét år.

Aftalebaseret udskudt orlov skal holdes, inden jeres barn fylder 9 år, og i modsætning til det retsbaserede udskudte fravær, kan I holde det drypvis - helt ned til dage og timer.

Vil I udskyde fravær med barselsdagpenge, skal I være opmærksomme på, at det kun er de uger, hvor I modtager barselsdagpenge, der kan overdrages. Da du som mor ikke kan udskyde de første 10 uger efter fødslen og skal bruge dine 9 øremærkede uger inden ét år, kan du maksimalt aftale at udskyde 18 ugers orlov med barselsdagpenge - dine egne 5 + 13 uger, hvis du får overdraget orlov fra den anden forælder.

Som far/medmor kan du aftale at udskyde op til 26 ugers orlov med barselsdagpenge - dine egne 13 + 13 uger overdraget fra mor.

I har også mulighed for at aftale med jeres arbejdsgiver, at I udskyder orlov uden barselsdagpenge. Det vil sige ren fraværsret uden nogen former for finansiering. I kan begge aftale at udskyde op til 32 uger af det fravær, der ligger efter de første 10 uger efter fødslen. På den måde kan I gemme en selvbetalt fraværsret, som I kan bruge på et senere tidspunkt, når jeres barn er blevet ældre.

Skifter I arbejde, inden I har brugt de aftalte, udskudte ugers orlov, skal I huske at indgå en tilsvarende aftale med den nye arbejdsgiver for at kunne udnytte den ekstra orlov. Den nye arbejdsgiver er nemlig ikke forpligtet til at overtage en aftale, som er indgået med din tidligere arbejdsplads.