Annonse

Den store skadeguide

Af: FEBRUAR 2009, TEKST RIKKE BERG, ILLUSTRATION VIBEKE HØIE

Børn

Vores Børn

1. Jul. 2009

Hvad stiller du op med en blødende næse eller en bule i panden? Det er smart at vide, inden ulykken er ude, så her får du en række gode råd til at takle de mest almindelige skader.

Slag i hovedet og buler

Pak isterninger eller frosne ærter ind i et viskestykke eller engangsvaskeklud, og hold pakken på det forslåede sted i op til tyve minutter, eller indtil barnet er faldet til ro. Kulde mindsker blødningen under huden og lindrer smerte. Hvis barnet har slået hovedet voldsomt, skal du holde et vågent øje de næste 24 timer. Søg læge eller skadestue, hvis barnet får hovedpine, som ikke forsvinder, eller kraftig kvalme og opkastninger. Symptomerne kan være tegn på hjernerystelse. Hos små børn kan hovedpine og kvalme vise sig ved, at barnet mister appetitten, sover meget eller ikke vil lege eller se tv. I det hele taget skal du reagere, hvis dit barn har slået hovedet og opfører sig anderledes, end det plejer. Ring 112, hvis barnet får kramper, der flyder klar væske eller blod fra ører og/eller næse, eller hvis barnet bliver bevidstløst. Så kan der være tale om kraniebrud. Hvis barnet er bevidstløst uden vejrtrækning, skal du give hjertemassage og kunstigt åndedræt, indtil ambulancen kommer. I sjældne tilfælde kan et slag mod hovedet give en blodansamling i barnets hjerne. Blodansamlingen kan udvikle sig på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af 24 timer efter slaget, men det er ikke muligt at se på barnet, om det har en blodansamling. Derfor skal du altid søge læge, hvis der er symptomer på hjernerystelse. Lægen vil tage stilling til, om barnet skal indlægges til observation, eller informere dig om, hvad du skal holde øje med det næste døgns tid.

Klemte fingre og tæer

Hold den klemte del opad – det mindsker hævelsen. Læg noget koldt på, gerne i tyve minutter. Hvis der er sår, så vask med vand og sæbe. Søg læge, hvis leddet ser forkert ud, barnet ikke vil bruge fingeren, neglen er blå, eller der er sår, der skal syes – det er tilfældet, hvis såret er over halvanden centimeter langt eller en halv centimeter dybt eller sidder over et led.

Næseblod

Tør det synlige blod væk, og lad dit barn pudse næse. Få det til at sidde med hovedet bøjet lidt fremover, og klem med to fingre om næsen i 10 minutter. Giv barnet noget koldt i munden, gerne knust is eller en ispind. Det får de bristede blodkar til at trække sig sammen. Søg læge, hvis det ikke er holdt op med at bløde efter en halv time, hvis næsen er skæv, hvis der stikker en knogle frem, eller hvis næseblodet er opstået på grund af et kraftigt slag.

Sår og hudafskrabninger

Vask såret grundigt i vand og sæbe. Gerne under rindende vand. Fjern forsigtigt småsten og andet skidt med pincet eller neglebørste, eller lad såret ligge i blød, så skidtet løsner sig selv. Brug plaster, hvis det bløder, hvis der skal tøj ud over såret, eller hvis der let kommer skidt i såret. Ellers er det bedst med frisk luft. Dit barn er sikkert glad for plastre, men lær det, at plastre skal af igen, når de er beskidte, eller når der er kommet skorpe på såret. Søg læge, hvis du ikke kan få såret rent, eller der er tegn på infektion: varme, rødme, hævelse, smerte eller gult pus. Hvis du er usikker på om dit barn er vaccineret mod stivkrampe, så forhør dig hos din læge.

Forbrændinger

Bliver dit barn skoldet eller forbrændt, kræver det lynhurtig hjælp. Skyl med rigelige mængder køligt vand i en behagelig temperatur. Brandsår skal køles. Også selv om dit barn ikke bryder sig om det. Bliv ved, til det ikke gør ondt længere, og mindst en halv time. For små børn kan dette bedst afgøres ved, om barnet begynder at græde igen, når du holder pause med vandet. Fjern først eventuelt tøj, efter at du er begyndt at køle barnet ned. Ved større forbrændinger kan du tage barnet med under bruseren. Forsøg at holde resten af barnet varmt, mens du køler de forbrændte områder. Søg læge eller skadestue, hvis der tale om anden- eller tredjegradsforbrænding. Første grad: Rødme, varme og smerter. Anden grad: Desuden blærer. Tredje grad: Desuden bleg eller sort hud. Ring 112, hvis barnet bliver bevidstløst, hvis brandsåret er i ansigtet eller på halsen, eller hvis forbrændingen er cirkulær, for eksempel går hele vejen rundt om en arm.

Forgiftninger

Annonse

Hvis dit barn har spist noget giftigt, typisk medicin, vitaminpiller, kemikalier eller giftige planter, så fjern eventuelle rester fra munden. Skyl munden med vand, og giv barnet lidt mælk eller vand. Forsøg aldrig at få barnet til at kaste op, medmindre en fagperson har anbefalet det. Det kan give skader, hvis du stikker fingrene i halsen på dit barn, og hvis forgiftningen skyldes noget ætsende, øger opkastningen skadens omfang. Ring altid til Giftlinjen, som er bemandet døgnet rundt. Her får du vejledning i, hvad du skal gøre, og om du bør tage på skadestuen.

(Giftlinjen: Tlf. 8212 1212)

Hele boligen

• Sæt vinduessikring på vinduer og altandøre.

• Undlad at sætte møbler foran vinduerne.

• Sæt blindpropper i alle ubenyttede stikkontakter.

• Sæt hjørnebeskyttere på borde med skarpe kanter.

• Sæt gitter for trapper, både foroven og forneden. Men lær dit toårige barn at gå på trapper – i den alder er det nemlig i stand til at kravle over et trappegitter.

• Stil alle former for medicin, rengøringsmidler og kemiske produkter uden for barnets rækkevidde, helst ved at låse det inde i et skab.

• Sæt altid kopper med varme drikke uden for barnets rækkevidde. Det samme gælder askebægre, stearinlys, lightere, tændstikker og lignende.

• Sørg for, at der ikke ligger legetøj og små ting frit fremme, som dit barn kan få galt i halsen.

Badeværelse

• Lad ikke barnet være alene på badeværelset.

• Sørg for, at der ikke ligger vand på gulvet.

Annonse

• Køb et skridsikkert underlag til badekar og bruseniche.

• Lad aldrig barnet sidde uden opsyn i badekarret.

Noget galt i halsen

Når barnet får noget galt i halsen, vil det hoste og måske græde. Det er ubehageligt, men går oftest over ved, at dit barn får hostet det løs. Tal roligt, og hold øje med barnet. Hvis det ikke kan få hostet genstanden løs, så læg barnet på din underarm, hvis det er under et år, med ansigtet nedad og hovedet lavt. Støt hovedet. Giv op til fem dunk i ryggen mellem skulderbladene. Vend barnet om på ryggen, og giv op til fem tryk på brystbenet, som ved hjertemassage. Bliv ved, til det hjælper. Hvis barnet bliver bevidstløst, så ring 112. Hvis barnet er over et år, så bøj det forover med hovedet nedad. Giv fem dunk i ryggen mellem skulderbladene. Giv op til fem tryk i maven. Bliv ved, til det hjælper. Hvis barnet bliver bevidstløst, så ring 112, og giv hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Ulykker for småbørn involverer typisk:

• Køkkenborde, pusleborde, andre borde 9%

• Stole 5%

• Døre 5%

• Trapper 4%

• Senge 3%

• Radiatorer 3%

• Barne- og klapvogne 2%

• Te og kaffe 2%

• Sofaer 2%

• Biler 2%

• Rengøringsmidler 1%

• Cigaretter 1%

Kilde: Børneulykker i Danmark,

Statens Institut for Folkesundhed

Snitsår

Løft det blødende sted op over hjertehøjde. Sæt eller læg barnet ned, og pres et sterilt kompres eller et rent stykke stof mod såret. Vask såret med vand og håndsæbe, hvis det er beskidt. Sæt plaster på små snitsår. Søg læge, hvis såret er over halvanden centimeter langt eller en halv centimeter dybt, eller hvis det sidder i ansigtet eller over et led, bliver ved med at bløde eller ikke vil blive rent.

Tandskader

Skader på mælketænderne kan ødelægge de blivende tænder – søg derfor altid tandlæge. Hvis barnet har fået en løs tand eller mistet en flig, så lad tanden sidde, og søg tandlæge samme dag eller dagen efter. Hvis tanden er slået ud, så sørg for, at den ikke tørrer ud, ved at lægge den i et glas mælk eller saltvand (1 tsk salt til 1 liter vand). Søg tandlæge hurtigst muligt. Når barnet slår munden, betyder det typisk, at der går hul på læben, hvilket ofte bløder en del – også selv om der ikke er sket noget med tænderne. Anbring et stykke gaze mellem tænder og læbe til at suge blodet, og giv gerne barnet en isterning eller en is at sutte på. Det lindrer smerter og mindsker blødningen. Søg læge eller skadestue, hvis det bliver ved at bløde, eller hvis såret er over en halv centimeter, går igennem læben eller sidder på overgangen mellem huden og selve læben.

Køkken

• Hold opsyn med dit barn, mens du laver mad, ikke mindst hvis du lader det sidde på køkkenbordet.

• Sæt skuffe- og skabssikring på de skuffer og skabe, hvor der er knive, plastikposer og lignende.

• Sørg for, at ledninger til elkedlen eller kaffemaskinen ikke hænger, så barnet kan nå dem. Træk altid stikket ud, når du har brugt køkkenmaskinerne, og sørg for, at de står uden for barnets rækkevidde.

• Sæt en beskyttelseskant på komfuret, så barnet ikke kan nå gryder og pander, eller brug primært de bagerste kogeplader, og lad aldrig håndtag stikke ud over kanten.

• Soveværelse

• Lad aldrig barnet ligge alene på puslebordet. Sørg desuden for, at barnets vugge eller seng overholder sikkerhedsreglerne. Der findes regler for, hvor stor afstanden mellem tremmerne i sengen må være, se eventuelt Forbrug.dk

Insektstik

Vær opmærksom på, om dit barn er allergisk over for bi- og hvepsestik. Det kan give barnet udslæt og ved stik i munden også vejrtrækningsbesvær. Hvis der er en brod, så fjern den med en nål. En pincet dur ikke, da den presser giften ud af brodden. Køl med isterninger eller frosne ærter i et viskestykke eller en engangsvaskeklud. Søg læge, hvis barnet får kraftig hævelse, og ring 112, hvis det får vejrtrækningsbesvær.

Overforsigtig eller dumdristig?

Du vil gerne skærme dit barn fra at blive forgiftet, forbrændt og forslået. Men hvor går grænsen mellem at være varsom/forudseende og ængstelig/pylret? Risikovillige forældre mener typisk, at barnet skal lære på den hårde måde: Når den etårige én gang har rørt ved brændeovnen, skal barnet nok lade være at gøre det igen. “Men etårige børn vil typisk rejse sig ved at støtte sig op af brændeovnen med brug af hele håndfladen og vil ikke automatisk trække hånden til sig, når det brænder,” forklarer læge og førstehjælpsinstruktør Henrik Torup. Omvendt mener overpylrede forældre typisk, at barnet ikke kan mærke nogle grænser eller passe på sig selv overhovedet, og skærmer det mod alt. Det nytter dog ikke at rense hjemmet for alt, hvad der kan pilles ved, bandlyse stearinlys og gribe ind over for hvert et hop fra sofaen – for så lærer barnet ikke, hvad det kan og ikke kan. Vejen frem er at afstemme beskyttelsen efter alder. Det vil sige sikre hjemmet meget for den nul til etårige, men derefter ‘afsikre’ løbende, efterhånden som barnet bliver ældre. “Sæt gitter for trappen til en etårig, men husk at fjerne det igen, når den toårige har lært at kravle sikkert på trapper. Der skal gitter for brændeovnen, når barnet er et år, mens I kan snakke med den to-treårige om, at man kommer til skade ved at røre den varme ovn,” råder Henrik Torup. At finde en balance kræver, at du gør dig klart, hvor dit barn er i sin udvikling. Putter det alt i munden? Så gem småting væk. Er det holdt op med det, så find småtingene frem igen.

OBS!

Læg aldrig isterninger eller andet koldt direkte på huden, men pak det ind i et viskestykke eller en engangsvaskeklud. Direkte kulde kan give forfrysninger og gøre ondt.

Vidste du, at …

… tre ud af fire ulykker med nul til toårige børn sker i boligen, nemlig 73%? 9% sker i daginstitutionen og 4% i haven.

Kilde: Børneulykker i Danmark,

Statens Institut for Folkesundhed

Det skal du have i førstehjælpskassen:

• Plastre i forskellige størrelser til små sår

• Forbindinger til større sår

• Sterilt kompres i forskellige størrelser

• Trekantet tørklæde til at stoppe blødninger eller lave en slynge til armen

• Kølepose

• Saltvandsampuller eller øjenskyllevæske

• Alu-tæppe til indpakning af den skadede