Efter et møde med et par i krise fik psykolog Frej Prahl en åbenbaring

"Husk den positive intention," sagde Frej Prahls far altid til ham 

Men hvad er den positive intention egentlig, og findes den i alle mennesker? For selvom Frej Prahl har arbejdet som psykolog og parterapeut i mange år, er det først for nyligt gået op for ham, hvor radikalt han burde forstå netop dét.

I sit virke har Frej altid været problemløseren. Ham, hvis job var at spotte en klients fejlprogrammering, analysere fejlen og til sidst hjælpe med at rette op på den, så klienten igen kunne se lyset. 

LÆS OGSÅ

Da Theas kæreste fortalte om sin fremtidige løn, krakelerede hendes selvbillede

Thea Ditlevs selvbillede krakelerede, da hendes kæreste pludselig fik udsigt til en højere løn. For hvordan bærer man ligestillingens fane, når lønsedlen altid vil sige det modsatte?

Med en idé om, at klienten bare skulle instrueres i, hvordan problemet burde håndteres – og at vedkommendes nuværende problemløsningsstrategier var mangelfulde eller inkompetente.

Men den tilgang ændrede sig en dag, da et par, som han kalder Michael og Isabella, kom ind ad døren på hans kontor på Østerbro. Michael var intellektuel, politisk engageret og trænet i argumentere for sin sag, og han udfordrede tit Frejs analyser. Faktisk udfordrede han Frej så meget, at kontoret ofte udviklede sig til en debat-arena.

Han hustru, Isabella, sad med som passiv tilskuer, og ifølge hende var deres problem, at Michael ikke kunne snuppe kritik, og altid ansvarsfraskrev sig alting. Og det førte altid til, at Isabella ikke følte, at hun kunne dele, hvordan hun havde det.

"Jeg sad virkelig fast i nogle lange diskussioner med Michael omkring hans selvretfærdige sider. Jeg prøvede i lang tid og på alle mulige måder at nå ind til ham, men vi kom bare aldrig nogen vegne – han ville ikke tage ansvar for de ting, der var sket."

"På et tidspunkt huskede jeg på min fars råd om de positive intentioner og prøvede at tage det ind i praksis. Så jeg spurgte Michael, hvad han troede, den del, der hele tiden ansvarsfraskrev sig, egentlig ville hjælpe ham med? HVORFOR blev han så kritisk overfor sin hustru, og HVAD ønskede han at få ud af det?"

"Pludselig skete der en kæmpe åbenbaring inden i ham, og Michael kom i kontakt med en masse barndomstraumer, der havde gjort, at det var farligt for ham at tage ansvar for tingene."

"Dét sad fast i ham, og pludselig begyndte vi at forstå, at den ansvarsfraskrivende side bare ville ham noget godt og havde kærlige intentioner. Og da jeg begyndte at forstå og møde den side af ham i stedet for at modarbejde eller overvinde den, som jeg havde haft en tendens til at gøre, skete der noget afgørende nyt i vores relation."

Det var lige pludselig, som om Michael begyndte at se sig selv på en anden måde, fordi den selvretfærdige del af ham følte sig forstået. Den havde gjort et enormt arbejde i hans indre, som på linje med andre overlevelsesstrategier og forsvarsmekanismer fortjente at blive æret og respekteret for dens vigtige indsats, forklarer Frej Prahl og fortsætter:

"Han så pludselig sig selv i et helt andet positivt lys, fordi han indså, hvor vigtigt det havde været for ham at være selvretfærdig, at han bare prøvede på at løse et forankret problem eller frygt i ham selv. Den anerkendelse var forudsætningen for, at han forsigtigt kunne løsne sig fra sin selvretfærdige side."

LÆS OGSÅ

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Efter at Helene Reingaard Neumann var med i sin første film af instruktøren Thomas Vinterberg, blomstrede et kærlighedsforhold til filmbranchen og året efter også til ham. I dag er hun både skuespiller og præst – og har nu to arbejdsfællesskaber sammen med sin mand.

Opdagelsen

Efter dén opdagelse ændrede Frejs metode sig radikalt. Han begyndte at arbejde konsekvent med den idé, at der lå kærlige intentioner bag al adfærd.

"Der opstod en fornemmelse af, at under alle de hårde måder vi behandler os selv og hinanden på, ligger der virkelig en længsel efter noget andet, der har en positiv intention. At grunden til, vi nogle gange handler uhensigtsmæssigt, er et kærligt forsøg på at komme et bedre sted hen. Og når jeg konsekvent arbejdede med den indstilling, var det, som om tingene forandrede sig."

"Folk blev pludselig mere kærlige overfor sig selv og hinanden, fordi vi indså, at der ikke var onde eller inkompetente intentioner bag. Der er en kærlighed under det hele, der bare arbejder for noget godt," fortæller han og fortsætter:

"Jeg begyndte at tænke videre over, om dette også gjaldt for de mest vanvittige mennesker: Folk, som har begået mord, seksuelle overgreb, terrorangreb osv. Og jeg kunne finde den positive intention overalt."

"Det var ikke, fordi det retfærdiggjorde deres handlinger eller gjorde dem moralsk rigtige. Men handlingerne var stadig et forsøg på at løse eller undslippe et gammelt traume eller problem, der var ubehageligt, eller på at opnå noget, der var rart."

"Handlingen løste ikke traumet eller problemet, tværtimod blev det ofte værre, men det var et forsøg på det. Det var en impuls, der gerne ville fri dem fra traumet, og det er jo en kærlig intention. Og så tænkte jeg, at hvis det virkelig er sådan, at der ligger en positiv intention under alt, hvad er ondskab så, og findes det overhovedet?"

Frej kom frem til, at ondskab nok ikke findes som grundkerne i nogen mennesker. Vi kan gøre ondt på os selv og hinanden, men vi er ikke onde. Og bare fordi man har kærlige intentioner, er det ikke ensbetydende med, at det også har kærlige effekter – det er to forskellige ting. 

Men hvorfor er det så, at vi gør ondt på os selv og hinanden, når vi har kærlige intentioner? 

"Så kom tanken om frygt ind i billedet. Grunden til, at vi kan gøre ondt er, at vi er bange. Vi er alle bange for at blive afvist, ikke at være gode nok osv. Og frygten motiverer os til at gøre ting, som ofte risikerer både at gøre ondt på os selv og andre. Dén måde at se på os selv og hinanden på er fundamentalt anderledes, fordi vi indser, at vi alle bare er bange og handler ud af frygt."

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

"Frygt bliver nemlig ofte forvekslet med ondskab, og frygten har så mange forskellige udtryksformer. For nogle ser frygten sådan ud, at man bliver hård ved sig selv eller andre. For andre ser den sådan ud, at man får lyst til at gå i et med tapetet eller får lyst til at fylde det hele."

"Frygt kan gøre alt muligt forskelligt, men uanset hvad den vil have os til, så vil den bare hjælpe os. Den vil have, at vi kommer et rart sted hen. Frygten hjælper os ikke altid, men den VIL gerne hjælpe os – og den intention skal den på en måde have en form for anerkendelse for."

Frej opdagede altså, at denne nye tilgang kunne rykke hans klienter hen imod et langt mere omsorgsfuldt forhold til sig selv og hinanden, hvis de bare indså, at de dybest set var meget mere uskyldige, end de troede, og at alt, de gjorde, kom fra et godt og kærligt sted.

"Hvis vi går rundt og tror, at mennesker er onde, så bliver vi bare hårdere mod hinanden. Men hvis vi derimod tror, at alle har positive intentioner, så opstår der mere kærlighed og empati i verden."

"Så hvis vi indser, at de sider af os selv, vi oftest kæmper imod og er frustrerede over, bare prøver at hjælpe og beskytte os, får vi et meget mildere blik på verden."

Det er ikke din skyld

Mistrivslen stiger på vores plet i verden. Mange, inklusiv Frej selv, har peget på ydre faktorer som årsagen: sociale medier, perfekt- og vurderingskultur, en usikker og fragmenteret verden mv. Og ifølge Frej betyder disse ting på det ydre plan noget, men han er overbevist om, at det, der har allerstørst betydning for mistrivslen, findes på det indre plan.

Der er ifølge Frej to indre forestillinger, der har været med til at fremmedgøre os fra vores kærlige natur og ”fucket os totalt op”. Og den ene af synderne er "skylden".

"Jeg opdagede, at uanset hvor jeg kiggede hen, så handlede alt om skyld. Jeg så det i mine par, der hele tiden jagtede, hvis skyld det var, og kastede skylden på hinanden. Jeg så det i medierne, hvor hver en overskrift, jeg kom forbi, handlede om, hvem der var skyldig. Jeg så det hos forældre, der gav lærerne, pædagogerne og neurologien skylden for deres børns opførsel – og omvendt var der også meget forældrebashing."

"Det handlede altid om at kaste skylden rundt, og jeg tænkte, hvorfor kaster vi så meget skyld rundt? Og der kom jeg frem til, at det er, fordi vi alle sammen har alt for meget skyld på vores skuldre og derfor har et naturligt behov for at komme af med skylden. Desværre er det sjældent hjælpsomt at give den videre til andre, for så giver de den bare videre igen, og så fortsætter kredsløbet."

Frej begyndte derefter at undersøge vores forhold til skylden. Han opdagede, at de mennesker, som har en stærk religiøs tro, nemmere kan placere skylden hos en gud. Men hvad gør vi så, når mange ikke længere har en stærk religiøs tro? Hvor ender skylden?

"Der er helt klart sket noget i vores samfund – for hos mange af os er der ingen religion længere og dermed ingen gud, som vi kan give skylden. Men vi har stadigvæk den frie vilje, og på den måde er vi blevet vores egne små guder i vores egne liv."

"Og lige dér giver det mening, for når vi selv er blevet guder i vores eget liv, har vi også kun os selv at skyde skylden på, hvis tingene ikke lykkes."

LÆS OGSÅ

Anna Thygesen fik scannet sin ryg – nu har hun et vigtigt budskab til kvinder om træning

Anna Thygesen døjede i en længere periode med rygsmerter, og derfor anskaffede hun sig en personlig træner. Generelt tror hun på, at man skal søge hjælp og gøre noget ved det, hvis man har enten fysiske eller psykiske skavanker.

Frej begyndte også at tænke mere filosofisk over den frie vilje. Han undrede sig over, om viljen egentlig er fri, og om vi virkelig selv er skyldige i alt det, der ikke lykkes for os.

"Der er ikke nogen, der kan bevise, at vi har fri vilje. Det er en filosofisk idé, som nogle på et tidspunkt har fået – og en lorteidé, som jeg ser det, for viljen er ikke nødvendigvis helt fri."

"Jeg er født af nogle forældre, som har mødt mig på en særlig måde, og jeg er vokset op i den kultur, jeg er født ind i. Og de forudsætninger skaber også visse begrænsninger for mig, som jeg ikke selv kan gøre for. Det er jo heller ikke min skyld, at jeg ikke kan flyve til månen. Så jeg tror ikke, at viljen er så fri, som vi gør den til."

"Og i forestillingen om, at viljen er fri, så gør det, at vi kommer til at føle os megaskyldige, fordi vi BURDE kunne gøre det bedre. Jeg BURDE være bedre, jeg burde, burde, burde. Men hvad nu, hvis du bare er prædestineret til at have nogle begrænsninger i livet? At du ikke kan alt?"

"Mange bilder sig ind, at de kan meget mere, end de egentlig kan, og derfor også er meget mere skyldige, end de egentlig er, når tingene ikke lykkes. Men vi er slet ikke så skide skyldige i virkeligheden."

Til at starte med ville Frej have idéen om skyld helt væk. At skylden slet ikke skulle fylde. Men så opdagede han, at skylden også har en kærlig intention, og at den kommer fra et godt sted. Så vi behøver måske slet ikke at skælde ud på skylden, men i stedet forholde os til den som noget, der bare gerne vil hjælpe os.

"Vi skal lære os selv, at vi ikke er så skyldige, som vi går og tror, og at vi også bare er et produkt af det, vi kommer fra. For når vi først tager vores uskyld på os, så bliver det nemmere at tage ansvar i verden."

Alt kommer fra noget godt

Den anden forestilling, der ifølge Frej har været med til at fremmedgøre os fra vores kærlige natur, er, at vi tror, der findes ”onde”, afvigende eller på andre måder forkerte mennesker og handlinger.

"Det ligger så dybt i vores natur, at der er noget ondt, som skal uddrives eller bekæmpes i os. Altså at vi tænker, at der findes nogle egenskaber i os, som kommer fra et dårligt sted. Den forestilling er en grundfortælling i samfundet og findes overalt: det gode vs. det onde i eventyr, i film, i medierne mv. Men min erfaring er bare, at der ikke findes noget dårligt i os."

"Der er intet i os, der kommer fra en dårlig eller ond intention. Jeg vil gerne væk fra ideen om det dårlige og onde i os og frem til, at alt kommer fra noget godt," fortæller han og fortsætter:

"Når vi hele livet har bildt os selv ind, at der er noget mangelfuldt eller forkert i os, der skal korrigeres eller laves om, så overser vi virkelig, at der er noget totalt kompetent i os, der bare forsøger at løse vores problemer."

LÆS OGSÅ

Sofie tager på pengedate med sin mand hver måned: ”Det har gjort en kæmpe forskel for vores økonomi”

Hjemme hos Sofie Bay og hendes mand er evnen til at kunne tale om penge én af de vigtigste prioriteter for, at familien når deres mål – og så er det afgørende, at alle penge på kontoen har ”et job,” som Sofie kalder det.

"Vi skal indse, at vi ikke skal korrigeres eller laves om. Der er mange, der går i terapi for at ”blive lavet om” eller ”blive fikset”, men den tanke skal vi væk fra. For den tanke overser, at alle de sider i dig selv, du ikke bryder dig om, faktisk er super kompetente forsøg på at løse noget bøvlet, du allerede er i gang med. Psyken har en intelligens, vi har totalt overset."

Og selvom bogens titel lyder, at ”alt er godt”, skal det måske mere forstås som, at ”alt kommer fra noget godt”. Og som Frej siger det: ”alt bliver bedre, når vi forstår, at alt kommer fra noget godt”.

For uanset hvor åndssvage og destruktive vores handlinger er, så er der en kærlig intention bag. Det er en helt afgørende erkendelse i Frejs opdagelse, at alt, der synes at være ondt, i virkeligheden er et forsøg på at håndtere frygt.

"Og når vi virkelig forstår dét, så er min erfaring også, at det bliver nemmere at håndtere frygten. For i det øjeblik vi erkender, at alt det ”onde”, vi gør, eller ”det gode”, vi ikke får gjort, udspringer fra et kærligt ønske om noget godt, sker der noget, der føles magisk: Frygten bliver en anelse mindre, og kærligheden får mere plads."

Et nådigt blik

Efter Frej har indset, at kærligheden findes i alt, og at der skete et mirakel, når den kærlighed blev genkendt, har han selv mærket, hvordan opdagelsen har forandret hans liv til det bedre.

"Jeg tror, at opdagelsen har gjort, at jeg ser på mig selv som et mere kompetent menneske end før. For da jeg fandt ud af, at jeg bare har prøvet det bedste, jeg kunne, med de redskaber, jeg havde, fik jeg et mere nådigt, overbærende og kærligt blik på mig selv. Så det har helt klart ændret mit selvbillede, men i dén grad også på den måde, jeg ser andre mennesker på."

"Nu ser jeg, at alle har deres egne indre kampe og udfordringer, og det gør, at jeg ser andres handlinger med kærlige intentioner i stedet for fejl. Jeg er kommet længere væk fra den fejlkultur, som gennemsyrer vores samfund."

Og når du først har indset, at du er mere uskyldig, end du har troet, og at alt kommer fra et godt og kærligt sted, så sker der ifølge Frej noget, som vil vende op og ned på dit syn på personlig udvikling.

LÆS OGSÅ

En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Klummeskribent Katrine Memborg er træt af, at nej er blevet et fyord, og hun øver sig i at bruge det selv – ligesom hendes børn også skal lære, at et nej kan være det helt rigtige svar nogle gange.

"Alt bliver først godt i det øjeblik, vi opdager, at alt er godt. Og jeg tror, at du vil opleve at blive mere overbærende og kærlig overfor dig selv og andre og samtidig mere taknemmelig."

"Jeg er helt sikker på, at jo mere vi begynder at fange denne tankegang, jo mere har vi mulighed for at skabe et samfund, som skaber bedre betingelser for kærligheden og dårligere betingelser for frygten."

"Jeg håber virkelig, at du sidder tilbage med en meget større fornemmelse af, hvor fantastisk et menneske du selv er. Det lyder måske vildt, men hvor vidunderlig, kompetent og kærlig du selv, og andre omkring dig, er. Og med en tro på, at du faktisk er helt okay, og at der ikke nødvendigvis er brug for, at du skal laves om. For når du ser på dig selv med det perspektiv, så bliver det bare et meget federe liv."

Har du et konkret råd til, hvordan man kunne skifte syn på sig selv?

"Tænk over et karaktertræk ved dig selv, som du ikke bryder dig så meget om. Det kan være, at du føler, at du af og til er for meget eller for lidt. Du føler måske, at du af og til blive kunstig eller forstiller dig. Måske er du træt af, at du ikke får sat din grænse eller får sat din grænse for tidligt og for hårdt? Det kan også være noget helt andet."

"Men når du har fundet karaktertrækket, se om du kan betragte det karaktertræk som en indre hjælper, som ønsker at hjælpe dig med noget. Hvad kunne du frygte ville ske, hvis du ikke gjorde X/Y/Z? Hvorfor er det mon vigtigt for dig at gøre lige præcis det, du er så træt af ved dig selv?"

Om bogen

Psykolog Frej Prahl trækker på sit arbejde som terapeut i denne bog, hvor han viser, hvordan de sider af os selv, som vi oftest er frustrerede over, i virkeligheden er et udtryk for en intelligent kærlighed, som har en vigtig funktion. 

”Alt er godt” af Frej Prahl, People’s Press, 320 sider, 300 kr.