Børn og venskaber
SPONSORERET indhold

Derfor er dit barns venner vigtige

Når dit barn tager de første skridt ind i skolegården er det begyndelsen på en ny tid, hvor venskaber begynder at få en meget større betydning.

Af: Louise H. Rudolf Foto: Nimastock
23. jun. 2010 | Børn | Vores Børn

Når børn kommer i 6-7-års-alderen opstår de dybe venskaber, hvor man helt glemmer sig selv og selve venskabet får pludselig en højere prioritet end det tidligere har haft, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Det betyder ikke, at børn ikke meget tidligere har venskaber. Allerede i vuggestuen er de i fuld gang med at øve sig på deres sociale færdigheder og skabe venskaber, og selv etårige har nogle børn de foretrækker frem for andre.

Fokus på legen

I børnehaven kan børn også sagtens have meget tætte venskaber, og der er mange børn der får en bedste ven allerede på det tidspunkt, men det er stadig legen der er i fokus på det tidspunkt, forklarer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af vennerBørnehavebarnet leger sammen med dem, som er gode at lege med. Hvis der opstår uenighed om indholdet af legen eller rollerne kan børnene afbryde legen alene af den grund.Det ændrer sig, når børnene kommer i skolealderen, hvor det er helt andre ting, der er på spil. Nu har venskabet en højere prioritet end selve legen og børn er parate til at opgive deres position udelukkende for at bevare venskabet.Det er også i denne alder at pigerne finder sig en slyngveninde.– For slyngveninderne er der næsten tale om en forlovelse. De ligner hinanden og vælger det samme tøj og går rundt tæt omslynget. Det ens udseende er en måde pigerne kan bruge hinanden som et spejl på, hvem de selv er. Pigerne ser sig selv, når de kigger på veninden og det styrker deres identitet. Det er også i disse venskaber, at veninderingen ligefrem besejler det bånd, der er mellem pigerne, forklarer Margrethe Brun.LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at få vennerDrengene kan også have bedstevenner, men venskabet er af en anden type end det pigerne oplever.– For drengene handler det mere om, hvem de leger godt med og hvem der kan inspirere til fællesskabet. De har projekter sammen, som at bygge en lego-verden, og forglemmer sig helt i legen. De spejler sig mere i, om man er god at være sammen med, og hvad den enkelte bidrager med til legen.

Respekter barnets venner

Selv om man som forælder nogen gange kan ønske bestemte venner hen, hvor peberet gror, er det vigtigt at man respekterer børnenes venskaber, påpeger Margrethe Brun Hansen. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvem børnene leger med og hvem, der er bedstevennen lige nu, men det er ikke en god idé at dømme de venner børnene vælger.Ulempen ved de meget tætte venskaber, som opstår i skoletiden er, når de går i stykker og man står med et ulykkeligt barn.LÆS OGSÅ: Sådan sætter du grænser for legekammerater– Det er næsten som at miste sig selv, når man mister sin hjerteveninde. Barnet vil sørge og det er vigtigt som forældre at huske på at det er et virkeligt og reelt tab. Men det er også en del af livet og faktisk en træning til voksenlivet, fortæller Margrethe Brun Hansen.Man må støtte barnet og sætte ord på, at det ikke er nemt at miste og så er det på sådan et tidspunkt at man må stå klar med en kop te og en skulder at græde ud ved.Og så skal vi som forældre skal huske på, at venskaber kommer og venskaber går – det er en helt naturlig udvikling.

Palle alene i verden

Det er hårdt for de børn, der ingen venner har og det er en ting, man som forældre skal tage alvorligt, fordi at børn uden venner nemt bliver usynlige.

Det, kan du som forældre gøre, er:

– Tænk over hvordan du selv er overfor andre – er du åben og imødekommende eller har du en tendens til at lukke dig lidt inde.

– Hvordan taler i om andre hjemme hos jer? Hvis der er meget kritik af andre smitter det af på børnenes måde, at opfatte andre på.

– Hjælp børnene med at se det gode i andre

– Kommer der mange i jeres hjem, så børnene kan se, hvordan I er sociale?

– Lad være med at vurdere, hvem der er gode venner og hvem der ikke er

– Opgiv at påtvinge dit barn venskaber

– Tag en snak med pædagogerne om, hvad der er svært for dit barn.

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

LÆS OGSÅ: Opdrag dit barn efter alder

LÆS OGSÅ: Pigefnidder – sådan hjælper du din datter