Abonnement

Hvad søger du efter?

Vi fandt desværre ikke nogle resultater.
Udvikling
SPONSORERET indhold

Derfor leger dit barn med sproget

Børn i skolealderen vender op og ned på talemåder og øver sig i at efterligne deres forældre, når de taler. Det kan af og til lyde komisk – men vent med at grine, til du er uden for barnets hørevidde.

Af:: Marianne With Bindslev, Vores Børn Foto: Colourbox
13. dec. 2010 | Børn | Vores Børn

– Hvorfor hedder det en brand-hane, når den ikke er et dyr?, spørger 7-årige Emil.

Han smager på ordet og rynker sin pande, mens han kigger på den røde brandhane, der hverken galer eller har en puls. Det er da pudsigt, synes han. Han undrer sig også over mange andre ting.

I morges spurgte han for eksempel:

– Hvorfor siger man egentlig ’at komme ud af fjerene’?

Emil boltrer sig i det sproglige univers, lige som de fleste af hans jævnaldrende gør det i de første skoleår.

Få råd til at styrke dit barns sprog hér

Fra børn er 6, til de fylder 8 år, bliver deres sprog nemlig mere og mere nuanceret. Det gør det blandt andet fordi børn i den alder udforsker sproget ved at lege med ord og udtryk, forklarer lederen af Gladsaxe Kommunes tale og høreundervisning Lis Klausen. Hun har mange års erfaring som talepædagog og har skrevet bogen ‘Et sprog – flere sprog’.

LÆS OGSÅ: Dit barns sprog – de 3-5 årige

Hun giver et eksempel på, hvordan hendes 6-årige barnebarn lige nu udvikler sit sprog:

– I år var jeg på ferie i Afrika, og da jeg kom hjem, spurgte mit 6-årige barnebarn interesseret: ’Så du tulipaner i Afrika?’ I stedet for at rette ham eller grine af ham, sagde jeg: ‘Jeg tror, du mener vulkaner og ikke tulipaner. Jeg kan godt forstå, at du sagde tulipaner, for ordene ligner hinanden’. Børn på 6-8 år siger nemlig en masse gammel-kloge og voksne ting, der kan lyde ret sjovt, siger Lis Klausen.

Fascineret af bogstaver

Selv om det lyder sjovt, må du endelig ikke grine af dit barn, for han kan med det samme mærke, hvis han bliver latterliggjort. I stedet skal du opmuntre til, at han spørger og fortæller. Faktisk behøver du ikke gøre så meget, interessen kommer af sig selv.Som 6-årige Maria, der en dag efter skole kommer trippende hen til sin far for at berette om bogstavet ‘Ø’.– Det er jo et helt ord i sig selv – er det ikke mærkeligt?, konstaterer hun fascineret, og far må give hende ret og fastholder hendes interesse ved at læne sig frem i sofaen og spørge til, hvad der sker med ordet, når der sættes et ‘L’ bagved et ‘Ø’. Maria elsker opgaven og står og tænker lidt:– “Ø” og “L” – det giver øl!LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn succes i skolenMarias interesse for sproget passer fint med, at hun snart skal starte i skole og lære at læse. For at lære at læse er det godt at kunne høre forskel på bogstavernes lyde – eksempelvis på ‘B’ og ‘P’. Ifølge Lis Klausen skal det 6-årige barn kunne udtale ord på tre-fire stavelser og huske bogstavernes rækkefølge i alfabetet.

Sproget afhænger også af det sociale

Samvær, nærvær og oplevelser giver sprog. Jo mere, du støtter dit barn i at være sammen med andre, jo flere muligheder får barnet. Den sproglige udvikling hænger også sammen med, hvad Emil og Maria har med sig hjemmefra. Nogle hjem er mere ‘ordfattige’ end andre, og det afspejler sig i barnets sprog.– For nogle forældre handler det om at klare dagen og vejen, og så er der måske hverken økonomisk eller mentalt overskud til at smutte en tur i Zoologisk Have og tale om dyrene, gå en tur i skoven eller bare sludre lidt om besøget hos Tante Magda, siger Lis Klausen.

Forskel på drenge og piger

Men der er også forskel på drenge og piger. Kommer Maria og Emil fra lige sprogstærke baggrunde, vil Maria ofte være foran Emil på point, da piger generelt er hurtigere til at gøre sig gældende sprogligt, end drenge.Lis Klausens erfaring er, at det store flertal af de børn i Gladsaxe, der har brug for ekstra taleundervisning i de små klasser, er drenge.– Drenge og pigers hjerner udvikler sig forskelligt, og dertil kommer, at vi lærere og pædagoger måske ikke er gode nok til at prikke til drengene, så de får lyst til at bruge sproget. Når piger leger, spejler de hverdagen, som for eksempel når, de leger mor, far og børn. Det er lidt sværere som voksen at træde ind i en sørøverleg og være med til at fægte, siger Lis Klausen.Vil du gerne styrke din drengs sprog, er det dog ikke sværere end, at du kan spørge til en af hans interesser. De fleste drenge kan for eksempel tale om fodbold i timevis, når de får lov – især hvis en voksen hjælper samtalen på vej. Både ved at tale med dit barn om noget, der optager ham og ved at lege sproget ind sammen med dit barn. Det er nemlig at foretrække at ‘lege’ sproget ind frem for at terpe og træne.

Sproget skal prøves af

– De får meget mere ud af, at du som forælder undres med dem, sætter ord på det, I foretager jer sammen, spiller og leger – hvad enten det er at spille fodbold, huskespil eller lege butik.

Når dit barn begynder i skole og SFO vil du højst sandsynligt også opleve, at han slynger om sig med saftige udtryk, bandeord og voldsomme ytringer. Bare rolig – det er alt sammen et led i det at prøve sproget af.

– Det er ikke noget, børn lærer i skolefritidsordningen – det er simpelthen en del af deres sproglige udvikling, og det er vigtigt, at du hver gang, du hører et uacceptabelt ord, sætter foden ned og gør opmærksom på, at sådan noget ønsker du ikke at høre, siger Lis Klausen.

LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?

Heldigvis er det ikke kun det mere grovkornede sprog, dit barn synes er sjovt at prøve af. Meget af tiden går med at efterligne dit og andre voksnes sprog. Det kan lyde ret sødt. Som da et af Lis Klausens andre børnebørn tog telefonen derhjemme en dag, og en mand spurgte, hvornår hans mor kom hjem. Drengen svarede: “Det kan jeg desværre ikke sige noget om. Jeg er jo kun et barn.”

Kilde: Styrk dit barns sprog, af Gry Hodal og Lis Klausen.

LÆS OGSÅ: Sprog: Sådan lærer dit barn flere ord hurtigere!

LÆS OGSÅ: Se hvad din babys første ord bliver

Den 7-åriges sprog

Færdigheder
 – Bruger efterhånden flere og flere voksne udtryk. Nuancerer sin snak med den voksne og andre børn
om behov og følelser, bliver mere lyttende og kan i længere tid vente på, at det bliver barnets egen tur til at tale igen.
– Kan koncentrere sig længe under højtlæsning og husker handlingen fra gang til gang i lange fortsatte historier.
– Alle børn er nysgerrige over for at lege med skriftsproget, men ikke alle børn er lige hurtige til at sætte bogstavers lyde sammen til ord eller til at huske bogstavers navne og lyde.

Det sker der
– Bliver mere nysgerrig over for skriftsproget. En udvikling, der kan styrkes ved at læse de samme bøger igen og igen, så barnet lærer ordene at kende på deres form. Det motiverer i høj grad barnet til at lære at læse rigtigt ved at lære bogstavernes navne, de enkelte bogstavers lyde.
– Kan skrive af efter allerede skrevne ord og elsker at læse selvskrevne ord, der indholdsmæssigt betyder noget for barnet selv.
– Begynder at interessere sig for selv at skrive bogstaver, ord og små sætninger.
– Udvider i 1. klasse sit eget skriftsprog til også at omfatte de små bogstaver, men har i lang tid før det kunnet genkende ord skrevet med små bogstaver.

Forslag til aktiviteter
Post-it-sedler med ord
– Post-it-sedler kan bruges til at skrive navne på ting i huset på, f.eks. møbler. I kan hjælpes ad med at skrive og stave de enkelte ting. Sæt derefter en post-it-seddel på hver enkelt genstand. Den voksne kan bytte rundt på ordene (post-itsedlerne) ved at sætte ‘forkerte’ ord på genstandene, mens barnet gemmer sig. Legen går nu ud på at finde de rigtige genstande til de rigtige ord.

Omtankelege
– I legen ‘Jeg bruger snor’ skiftes I til at finde på ting, I skal bruge snor til – f.eks. ‘til at binde sin hund med’ eller ‘til en gave’. På samme måde kan I skiftes til at finde på ting med vand, træ, ild eller andet.

gallery 3 billeder

Den 8-åriges sprog

Færdigheder
– Sproget nuanceres, efterhånden som ordforrådet øges. Det sker på baggrund af de erfaringer, som barnet gør sig sammen med forældre, andre voksne og med kammerater.
– Sproget bruges først og fremmest som et kontaktmiddel. Det betyder, at sproget er grundlag for samarbejde og samspil med andre mennesker. Det er gennem samtalen, at barnet opnår viden og identitet, så han eller hun kan begå sig blandt andre.

Det sker der
– I løbet af 2. klasse lærer eleverne at bruge talesproget i samtale og samarbejde og at veksle mellem at lytte og at ytre sig, udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.
– Skal desuden kunne give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer og beskrive viden om enkle emner samt læse enkle tekster op, lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet.
– Lærer at improvisere og eksperimentere med kropssprog og stemme.

Forslag til aktiviteter
Gåder
– At gætte gåder er en sjov leg med sproget. Især hvis svaret på gåden er vittigt eller dobbelttydigt.
Her er nogle eksempler på gåder:
1 “Hvilken bog læser man ikke i?” (En tegnebog)
2 “Hvem er det, der spinder meget, men aldrig får noget garn?” (En kat)
3 “Hvornår er det bedst at spise slik?” (Når man har noget slik)

Natur og naturfænomener
– Er I på smådyrsjagt, kan I prøve at sortere de dyr, I finder, i bunker. Det kan være dyr med ben: insekter har 6 ben, edderkopper har 8 ben, og bænkebidere har 14 ben, eller dyr uden ben såsom orme og snegle. Ved at bruge udtryk, som bruges om naturen, er I med til at udvide jeres barns begreber og til at styrke hans eller hendes ordforråd.

gallery 3 billeder

Den 6-åriges sprog

Færdigheder
– Ordforråd på mere end 2.000 ord.
– Udtaler ordene rigtigt og bruger mange sproglige vendinger på samme måde som voksne. Dog kan der nogle gange opstå sjove misforståelser af udtryk.
– Leger meget med sproget, interesserer sig for ord, stavelser, tal og bogstaver. Øver sig allerede inden skolestart på at stave til sit eget navn og ofte også andres navne.
– Legeskriver (skribler) fortællinger til tegninger, breve, huskesedler og andet.
– Kan overskue forskellige tider og dage som ‘i forgårs’ eller ‘i overmorgen.’

Det sker der
– Kan blive usikker, højtråbende og bruge mange bandeord eller ‘grimme’ ord. Det sker bl.a., fordi barnet i den periode udvikler sig meget og oplever en masse skift som f.eks. fra børnehave til børnehaveklasse.
– Taler i længere sætninger med ledsætninger og gør dermed brug af bindeord, som f.eks. ‘fordi’, ‘og’, ‘at’ og ‘men’.
– Kan sprogligt fremstille et hændelsesforløb uden alt for mange gentagelser og uden at springe til alt for mange andre emner end det, barnet er i gang med at fortælle om.
– Spørger om alt fra, hvem morfars mor er, til hvorfor en mand sidder i kørestol. Jo mere I som forældre svarer og selv er med til nysgerrigt at stille nye og dybdegående spørgsmål, jo mere er I med til at udvikle jeres barns sprog.

Forslag til aktiviteter
Leg med stavelser og ord
– Læg billeder (fra billedlotteri eller huskespil) frem to og to ad gangen, og gæt sammen med barnet, hvilket billede der har flest stavelser. I kan klappe eller hoppe stavelserne sammen eller på skift, eller I kan bruge legoklodser. Læg samme antal klodser under billedet, som der er stavelser i ordet. ‘Ål’ giver et klap, et hop eller en legoklods, ‘so-fa’ to klap, to hop eller to legoklodser osv.

Hvad begynder ordet med?
– I kaster bold til hinanden. Den voksne begynder. Kast bolden til barnet, og sig samtidig et ord. Træk den første lyd i ordet lidt, så det er lettere at høre begyndelseslyden “iii….s”. Den, som modtager bolden, skal sige, hvilket bogstav ordet begynder med. Start med vokalerne.

(3 billeder)

Mest læste