TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Udvikling
Foto: Colourbox Hmm, har en brandhane mon noget med dyret at gøre?

Derfor leger dit barn med sproget

Børn i skolealderen vender op og ned på talemåder og øver sig i at efterligne deres forældre, når de taler. Det kan af og til lyde komisk – men vent med at grine, til du er uden for barnets hørevidde.

– Hvorfor hedder det en brand-hane, når den ikke er et dyr?, spørger 7-årige Emil.

Han smager på ordet og rynker sin pande, mens han kigger på den røde brandhane, der hverken galer eller har en puls. Det er da pudsigt, synes han. Han undrer sig også over mange andre ting.

I morges spurgte han for eksempel:

– Hvorfor siger man egentlig ’at komme ud af fjerene’?

Emil boltrer sig i det sproglige univers, lige som de fleste af hans jævnaldrende gør det i de første skoleår.

Få råd til at styrke dit barns sprog hér

Fra børn er 6, til de fylder 8 år, bliver deres sprog nemlig mere og mere nuanceret. Det gør det blandt andet fordi børn i den alder udforsker sproget ved at lege med ord og udtryk, forklarer lederen af Gladsaxe Kommunes tale og høreundervisning Lis Klausen. Hun har mange års erfaring som talepædagog og har skrevet bogen ‘Et sprog – flere sprog’.

LÆS OGSÅ: Dit barns sprog – de 3-5 årige

Hun giver et eksempel på, hvordan hendes 6-årige barnebarn lige nu udvikler sit sprog:

– I år var jeg på ferie i Afrika, og da jeg kom hjem, spurgte mit 6-årige barnebarn interesseret: ’Så du tulipaner i Afrika?’ I stedet for at rette ham eller grine af ham, sagde jeg: ‘Jeg tror, du mener vulkaner og ikke tulipaner. Jeg kan godt forstå, at du sagde tulipaner, for ordene ligner hinanden’. Børn på 6-8 år siger nemlig en masse gammel-kloge og voksne ting, der kan lyde ret sjovt, siger Lis Klausen.

Fascineret af bogstaver

Selv om det lyder sjovt, må du endelig ikke grine af dit barn, for han kan med det samme mærke, hvis han bliver latterliggjort. I stedet skal du opmuntre til, at han spørger og fortæller. Faktisk behøver du ikke gøre så meget, interessen kommer af sig selv.Som 6-årige Maria, der en dag efter skole kommer trippende hen til sin far for at berette om bogstavet ‘Ø’.– Det er jo et helt ord i sig selv – er det ikke mærkeligt?, konstaterer hun fascineret, og far må give hende ret og fastholder hendes interesse ved at læne sig frem i sofaen og spørge til, hvad der sker med ordet, når der sættes et ‘L’ bagved et ‘Ø’. Maria elsker opgaven og står og tænker lidt:– “Ø” og “L” – det giver øl!LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn succes i skolenMarias interesse for sproget passer fint med, at hun snart skal starte i skole og lære at læse. For at lære at læse er det godt at kunne høre forskel på bogstavernes lyde – eksempelvis på ‘B’ og ‘P’. Ifølge Lis Klausen skal det 6-årige barn kunne udtale ord på tre-fire stavelser og huske bogstavernes rækkefølge i alfabetet.

Sproget afhænger også af det sociale

Samvær, nærvær og oplevelser giver sprog. Jo mere, du støtter dit barn i at være sammen med andre, jo flere muligheder får barnet. Den sproglige udvikling hænger også sammen med, hvad Emil og Maria har med sig hjemmefra. Nogle hjem er mere ‘ordfattige’ end andre, og det afspejler sig i barnets sprog.– For nogle forældre handler det om at klare dagen og vejen, og så er der måske hverken økonomisk eller mentalt overskud til at smutte en tur i Zoologisk Have og tale om dyrene, gå en tur i skoven eller bare sludre lidt om besøget hos Tante Magda, siger Lis Klausen.

Forskel på drenge og piger

Men der er også forskel på drenge og piger. Kommer Maria og Emil fra lige sprogstærke baggrunde, vil Maria ofte være foran Emil på point, da piger generelt er hurtigere til at gøre sig gældende sprogligt, end drenge.Lis Klausens erfaring er, at det store flertal af de børn i Gladsaxe, der har brug for ekstra taleundervisning i de små klasser, er drenge.– Drenge og pigers hjerner udvikler sig forskelligt, og dertil kommer, at vi lærere og pædagoger måske ikke er gode nok til at prikke til drengene, så de får lyst til at bruge sproget. Når piger leger, spejler de hverdagen, som for eksempel når, de leger mor, far og børn. Det er lidt sværere som voksen at træde ind i en sørøverleg og være med til at fægte, siger Lis Klausen.Vil du gerne styrke din drengs sprog, er det dog ikke sværere end, at du kan spørge til en af hans interesser. De fleste drenge kan for eksempel tale om fodbold i timevis, når de får lov – især hvis en voksen hjælper samtalen på vej. Både ved at tale med dit barn om noget, der optager ham og ved at lege sproget ind sammen med dit barn. Det er nemlig at foretrække at ‘lege’ sproget ind frem for at terpe og træne.

Sproget skal prøves af

– De får meget mere ud af, at du som forælder undres med dem, sætter ord på det, I foretager jer sammen, spiller og leger – hvad enten det er at spille fodbold, huskespil eller lege butik.

Når dit barn begynder i skole og SFO vil du højst sandsynligt også opleve, at han slynger om sig med saftige udtryk, bandeord og voldsomme ytringer. Bare rolig – det er alt sammen et led i det at prøve sproget af.

– Det er ikke noget, børn lærer i skolefritidsordningen – det er simpelthen en del af deres sproglige udvikling, og det er vigtigt, at du hver gang, du hører et uacceptabelt ord, sætter foden ned og gør opmærksom på, at sådan noget ønsker du ikke at høre, siger Lis Klausen.

LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?

Heldigvis er det ikke kun det mere grovkornede sprog, dit barn synes er sjovt at prøve af. Meget af tiden går med at efterligne dit og andre voksnes sprog. Det kan lyde ret sødt. Som da et af Lis Klausens andre børnebørn tog telefonen derhjemme en dag, og en mand spurgte, hvornår hans mor kom hjem. Drengen svarede: “Det kan jeg desværre ikke sige noget om. Jeg er jo kun et barn.”

Kilde: Styrk dit barns sprog, af Gry Hodal og Lis Klausen.

LÆS OGSÅ: Sprog: Sådan lærer dit barn flere ord hurtigere!

LÆS OGSÅ: Se hvad din babys første ord bliver

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling og Børnepsykologi