Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Amning er sundt, men måske ikke så sundt som har troet. Foto: Nimastock

En god mor giver flaske

Bliver du provokeret af overskriften? Jamen, det var også meningen. Det er nemlig på tide at sætte spørgsmålstegn ved, om fuld amning altid er det bedste for alle mødre.

Faktaboks

  • Anbefaler amning fuldt ud i seks måneder og delvis til 12 måneder eller længere.

  • Følger Eva Greibes projekt nøje.

  • Vurderer, at der er behov for flere undersøgelser, før retningslinjerne eventuelt skal justeres.

    Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Amning er sundt. Alle kan amme. Amning giver en unik kontakt mellem mor og barn. Punktum.

Ovenstående er dogmer, vi har fået banket ind i hovedet de seneste 30 år. Så hårdt og effektivt, at ingen tør stille kritiske spørgsmål til amning. Men det skal vi have gjort op med, mener jordemor og ammerådgiver gennem 35 år Karen West og ph.d. i sundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet Eva Greibe.

Med sin forskning har Eva Greibe påvist, at indholdet af det vigtige vitamin B12 i modermælk falder drastisk efter fire måneders amning.

Med den nye forskning og ud fra den kendsgerning, at amning ikke fungerer for alle, sætter de spørgsmålstegn ved, om der er gode grunde nok til at amme fuldt ud i seks måneder, som Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler.

– Vi skal have gjort op med det hellige mantra om, at amning er det eneste, der duer. Det er skønt, hvis mælken flyder, brystvorterne er fine, og barnet sutter energisk, men det gælder altså ikke for alle, siger Karen West.

Det handler ikke om, at du straks skal flå din baby fra brystet og styrte ud efter pulver og flasker i læssevis. Det handler om, at vi skal turde have en diskussion, hvor der er plads til nuancer, understreger Eva Greibe og Karen West, der sammen holder foredrag om amning og udfordrer dogmet om, at det er det eneste rigtige.Næsten alle danske mødre vil gerne amme. Når vi forlader fødegangen med favnen fuld af nyfødt baby, har ni ud af ti af os da også mælkefyldte bryster og hovedet fuldt af tanker om nedløbsrefleks, ammestilling og sutteteknik.

Vi ved alt om amningens positive effekter: At det skaber en unik følelse af samhørighed mellem mor og barn. At mælken er sund og nærende og designet af selveste Moder Natur. Netop derfor kan det føles som et voldsomt tab, hvis du af den ene eller anden grund ikke kan amme dit barn.

Faktisk stopper omkring ti procent ifølge Sundhedsstyrelsen med at amme i løbet af de første fem uger, og kun 17 procent ammer fuldt, når barnet er seks måneder. Så allerede nu er der en del af os, der af den ene eller anden grund ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Men måske er retorikken omkring amning blevet en anelse for ophøjet? Når amning er så sundt, naturligt og kærlighedsfyldt, hvor efterlader det så mødre, der giver flaske? Som usunde, unaturlige og uden kærlighed? Naturligvis ikke. Men det er nemt at føle sig ekskluderet fra det gode selskab, mener Karen West.

Hun har mærket ammepresset på egen krop. Som nybagt mor til tvillinger i 1980’erne læste hun forundret den ene artikel efter den anden om, at hendes flaskebørn ville blive mindre intelligente og mere syge, fordi de ikke blev ammet.

Man skal passe på mødrene – læs videre på næste side…

Pas på mødrene

– I forvejen var jeg bekymret. De var taget ved kejsersnit. Født seks uger for tidligt. Og så skulle jeg oven i købet slås oven i hovedet med, at de blev dumme, hvis jeg ikke ammede dem, siger Karen West, som selv med sin faglige ekspertise som jordemor blev ramt af retorikken i artiklerne, der gjorde amning til det naturlige, rigtige og sunde valg, mens modermælkserstatning kun var for de dovne eller uvidende. Hårdt tegnet op. Men nybagte mødre er følsomme, og Karen West lærte en vigtig lektie i forhold til sin rolle som jordemor.

– Jeg lærte, at det er vældig fokus på, hvordan vi rådgiver. Hvis der er noget, nybagte mødre ikke kan klare, er det at høre, at de ikke er gode mødre, siger Karen West.

Kim Fleischer Michaelsen er professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og Sundhedsstyrelsens særlige rådgiver i forhold til spædbarnsernæring. Han medgiver, at det er vigtigt at balancere budskaberne til nybagte mødre.

– Sundhedsstyrelsen siger, at sundhedspersonalet skal støtte moren i hendes valg. Der er bestemt ikke noget farligt i at få modermælkserstatning, men der er gode grunde til, at amning bør være første valg, siger Kim Fleischer Michaelsen.

Karen West mener, vi skal støtte mødrene ved at se på det store billede. Nogle har brug for hjælp til at indse, at børn ikke er fortabt i al evighed, selv om de må opgive at amme.

– Nogle gange kræver det at fortsætte amningen, at man sidder et helt døgn i sengen med babyen ved brystet for at øge produktionen. Jamen, det kan jo ikke altid lade sig gøre, hvis man for eksempel har andre børn, siger Karen West.

Eller er alene med sit barn. Eller får brystbetændelser på stribe. Man kan betale for høj en pris for at amme, mener hun. Især hvis man føler et negativt pres fra omgivelserne:

– Det sker desværre, at vi sidder i mødregruppen og sammenligner os. Hvis man ingen problemer har med at amme, virker det som det letteste i hele verden. Ligesom med matematik. Det er intet problem, hvis man bare forstår det.

Derfor er der behov for debat om, at amning kan være svært og ikke er den rigtige løsning for alle mødre. Det budskab mener Karen West, at tiden og vi mødre er modne til.

Ny forskning om vitaminer i modermælk.

– En ny undersøgelse af 100 nybagte mødre og deres børn viser, at indholdet af B12 i modermælken er halveret og dermed ikke får anden form for mad eller moder mælkserstatning, i perioden fra de er fire til seks måneder, får derfor for lidt B12-vitamin.

– Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt det har betydning for børns udvikling, at B12-niveauet er for lavt i to måneder. Det kræver mere viden at på- eller afvise.

– B12 bruges til celledannelse og er vigtig for dit barns udvikling. For lidt B12 kan for eksempel resultere i nerveskader og blodmangel.

Kilde: Forsker Eva Greibe, ph.d i ph.d i sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Vi tester uldbodyer

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Test: Hvad ved du om babyer?

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby og Børnesygdomme