-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
-
Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag
Forstå dit barns søvn
Hvorfor er det, at de små holder os vågne, når nu både de og vi har meget bedre af en tur til drømmeland?
Der er næppe noget, der fylder så meget i mødregrupper, hos sundhedsplejersker og blandt venner med småbørn som søvn. Med god grund.
– Den konstante træthed, man oplever med en lille natteroder, er ulidelig. Jeg møder en del forældre, der får alt for lidt søvn og ikke synes, de kan hænge sammen længere, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
Hun understreger dog, at nætter med afbrudt søvn og lange putteseancer er en naturlig del af det at have et lille barn. Vi mennesker er nemlig ikke født med evnen til at sove igennem. Faktisk kan de færreste børn overgive sig til søvnen på nul komma fem eller sove igennem, før de er tre år, og det kan derfor være nødvendigt at lære din baby at sove.
Søvnen ændrer sig
Der er mange årsager til, at børn i korte eller lange perioder sover dårligt eller er svære at putte. Diverse udviklingsspring ændrer ofte på dit barns søvn, så det pludselig sover meget mere eller mindre, end det plejer, eller bliver sværere at putte. Ofte går det over, hvis I holder fast i de ritualer, I havde før tigerspringet.
Det kan også være en ide at se kritisk på jeres hverdag.
– Hvis aktivitetsniveauet er højt, går det ud over rutinerne, som er vigtige for dit barns søvn. At blive puttet på samme tid og samme måde hver dag – også i weekender og ferier – er vigtigt for, at dit barn kan falde i søvn og sove godt, siger Margrethe Brun Hansen.
LÆS OGSÅ: Tigerspring: Forstå babys udvikling
Desuden betyder nærvær en hel del for dit barns søvn.
– Hvis barnet ikke får nok opmærksomhed og nærvær i løbet af dagen, vil det efterspørge det ved puttetid eller om natten, understreger Margrethe Brun Hansen.
– Derfor er det utrolig vigtigt, at I lægger telefoner, computere og andre forstyrrende elementer væk, når I er sammen med jeres barn, og giver det jeres fulde opmærksomhed.
Søvnen ændrer sig
Hvis jeres barn er meget vågen om natten, råder Margrethe Brun Hansen til, at I skiftes til at sove sammen med ham, så I i det mindste får en god nats søvn hver anden nat.
Når det er sagt, er børnepsykologens bedste råd, at I husker jer selv på, at hvor enerverende natteroderiet end er, så er det en periode. I skal nok få jeres nattesøvn igen.
– Det kan være utrolig opslidende ikke at få sovet. Men det varer som regel kun, til barnet er toethalvt år. Pas på, at søvnen ikke kommer til at fylde alt i jeres familie, og husk at glæde jer over alle de gode stunder, hvor jeres barn er ualmindelig kært og sødt, siger Margrethe Brun Hansen.
LÆS OGSÅ: Søvn: 7 trin til et godt putteritual
LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan får du junior til at sove længe
LÆS OGSÅ: Følg din babys tigerspring