Du kender ham fra skærmen, i ulasteligt jakkesæt og forberedt til fingerspidserne. Men tv-jobbet er ikke det eneste, nyhedsvært Johannes Langkilde er velforberedt til; også jobbet som far til Andreas Emil har han spekuleret over og planlagt i 10 år.
A ndreas Emil må være en af danmarkshistoriens bedst planlagte babyer. Drengen har været ventet med længsel af sin far, nyhedsvært Johannes Langkilde, i noget, der ligner et årti. Her var ikke noget chok over ‘pludselig’ at være blevet far. Den 31-årige journalist har nemlig set frem til og gennemtænkt faderskabet og sine værdier som forælder, siden han var i starten af 20’erne.
“Det har i mange år været et stort ønske for mig at få en familie. Da Andreas endelig kom, var følelsen bare ‘ja, det er jo dig, jeg har ventet på hele mit liv!’,” fortæller Johannes Langkilde.
Ordene er store, men falder uden tøven. Stemmen er den samme velmodulerede som på tv, men entusiasmen er endnu mere til at tage at føle på, end når han præsenterer os for alverdens breaking news. Smilet når op til ørerne, når han tumler rundt med Andreas og med et ‘hey, baby’ her og en flyvetur dér forsøger at få babyen med de store, brune øjne til at charmere fotografen.
Stjernestunder
Vi møder Andreas’ far en aprildag, hvor solen pludselig brænder igennem, som om den aldrig har været væk. På Johannes’ opfordring strækker vi derfor ud i rask tempo med baby i klapvogn, fotografen ‘på hjul’ og familiehunden Whisky – et græsk gadekryds, som Johannes har taget med hjem fra en ferie – i snor. Ud at fange solstråler og genopdage naturen.
For tiden har Johannes Langkilde god tid til at nyde de idylliske omgivelser nord for København, som han bor i sammen med kæresten Sisse. Han er nemlig på forældreorlov med sin otte måneder gamle søn – et valg, der var helt åbenlyst for ham.
“Når man har mulighed for at være sammen med sit nyfødte barn i tre måneder, kan jeg slet ikke se, hvorfor man skulle lade være. Selvfølgelig er der en masse argumenter imod; kan man nu undværes på sit job og så videre, men det overskygges af, at jeg VIL have de her tre måneder sammen med Andreas,” forklarer Johannes, der allerede er mere vant til intenst samvær med sin søn end mange andre fædre.
“I kraft af mine arbejdstider har jeg fra starten haft hele døgn med Andreas. Jeg kender vigtigheden af at have tid med ham og følge hans mønstre og rutiner. Han har jo timer på dagen, hvor han er mindre veloplagt, og det er ikke sikkert, at han er parat til at være nærværende med far, når jeg tilfældigvis har fri. Men når jeg har hele dagen, er jeg der jo, når han er i hopla. Jeg tror, man går glip af nogle stjernestunder, hvis man ikke har hele døgnet i træk,” forklarer han.
Far-søn-aktiviteter
Og stjernestunderne, dem vil Johannes ikke gå glip af. I det det hele taget har han sat sig ambitiøse mål for det at være far, længe inden kæresten overhovedet blev gravid. Faderskabet er tænkt igennem med samme omhu, som det virker, som om han praktiserer i alt, hvad han gør.
“Jeg har brugt virkelig mange år på at tænke på, hvordan det skulle være, når jeg fik børn, hvordan jeg kunne gøre det fedt for mig og fedt for barnet. Og jeg kom frem til, at nærvær er det altoverskyggende kodeord,” forklarer han.
“Jeg har en målsætning om, at hvis Andreas får en eller anden interesse, og han har lyst til at have far med, så vil jeg tage del i det. I det hele taget vil jeg gerne lave ting med ham: løbe forhindringsløb, grave huller, spille fodbold – der er mange ting, vi kan gøre på det helt nære niveau.”
Allerede nu er der gang i far-søn-aktiviteterne. Andreas skal ikke regne med at komme til at hænge meget ud med far hjemme på matriklen.
“Vi skal ud og opleve noget – kigge på skibe på havnen og gå i Zoologisk Have, for eksempel. Selv om han måske ikke lige forstår konceptet, er der jo synsindtrykkene og lugtene. Jeg vil gerne åbne hans øjne for verden,” forklarer Johannes.
Så dage, der ligner hinanden til forveksling, i en døs af mos, bleskift og uendelige reruns af serier i fjernsynet, som nogle af os forbinder med barselstiden, er altså ikke på programmet. For Johannes vil udnytte hvert et dyrebart minut.
“Der skal ikke pludselig være gået tre måneder, hvor jeg tænker ‘hvor blev de af?’. Hvis man laver det samme syv dage i træk, så kan man ikke huske på dag tre, hvad man lavede på dag et. Hvis du deler det op og er nogle forskellige steder og oplever nogle forskellige ting, så synes jeg, at man får mere ud af sin tid,” uddyber han.
Tid til kærlighed – og klichéer
Vores småfilosofiske samtale afbrydes af hunden Whisky, der – ifølge sin ejer helt ukarakteristisk – gribes af ulydighed og stikker af efter en chokeret and. Hunden er ellers godt opdraget, også når det gælder ‘søskendejalousi’. Samkøringen af hund og baby var nøje planlagt med råd fra en dyrepsykolog i omgangskredsen. I det hele taget er planlægning et kodeord hos Johannes og Sisse, fornemmer man. Også når det gælder parforholdet, som Johannes fortæller om, da han forpustet vender tilbage med en mudderdryppende og stærkt eksalteret Whisky i snor.
“Man kan ikke åbne et magasin, uden at der står ‘pas på parforholdet’. Det er jo en kliché, men måske én, man skal følge. Allerede 14 dage efter Andreas’ fødsel var vi ude at spise, mens farmor passede. Vi tænkte selvfølgelig kun på ham, men det var et vigtigt signal at sende, at vi stadig er os, og at vi stadig har et liv,” fortæller han.
Giver livet værdi
Andreas har angiveligt ikke slidt på sine forældres fem år gamle forhold, sådan som man også kan læse i bladene, at det sker for unge forældre.
“Både Sisse og jeg var nået dertil, hvor vi manglede noget i tilværelsen. Vi havde for god tid til bare at have det sjovt – vi manglede nogen af dele livet med, manglede værdi, simpelthen.”
Det har de fået – værdi, altså – men dermed er det ikke slut med at have det sjovt, understreger den stolte familiefar.
“Om noget har det gjort os mere sociale – vi er blevet en familie og har fået en fællesskabsfølelse, som gør, at vi har endnu større lyst til at tage ud,” fortæller Johannes, men indrømmer, at lige netop denne sidegevinst ved at få barn faktisk har overrasket ham.
“Jeg havde nok forestillet mig, at man i starten var mere hjemme og lidt mindre social, men vi ser faktisk endnu flere venner, end vi gjorde før – både dem med og uden børn,” fortæller han.
“Jeg tror, det betyder meget, at vi har tænkt og talt det så meget igennem. Da vi fortalte, at Sisse var gravid, sagde mange velmenende kolleger og venner til os, at ‘dét bliver hårdt!’ og ‘jeres liv bliver aldrig det samme’. Der var mange skrækscenarier,” siger han og fortsætter:
“Selvfølgelig er det hårdt ikke at sove i tre måneder. Men vi har været gode til at hjælpe hinanden; når den ene var træt, tog den anden over. Og et eller andet sted må man jo også sige ‘stop klynkeriet, og tag det med godt humør!’.”
Det gode humør fejler i hvert fald ingenting i dag, heller ikke selv om Whiskys springtur har forskrækket Andreas, der må op at sidde hos far. Her på bænken i solen, med hund og barn, synes en vis tv-station i Odense meget langt væk.
“Jeg elsker mit job og har tænkt over, hvordan det bliver at være væk. Både for arbejdspladsen, mig selv og seerne. Men når det er sagt, så skal Andreas ikke straffes for, at jeg har et underligt job.”
“Selv om han måske ikke kan sige ‘far, det var dejligt, at du var hjemme med mig i tre måneder’, så vil vi forhåbentlig få et tættere bånd,” fordi vi har haft denne her tid sammen.
Må jobbet vige for faderskabet i en periode, så bliver Johannes’ interesser til gengæld plejet med samme styrke som før.
“Det er jo en anden kliché, at man skal give hinanden plads. Og det er Sisse og jeg gode til. I praksis betyder det, at jeg har Andreas en hel eftermiddag, hvis Sisse har brug for at bruge tid på sin hest, og at jeg kan komme ud og spille med mit band eller arbejde på vores sommerhus, uden at der er nogen sure kommentarer om det.”
Også denne praksis er tænkt igennem og har et formål:
“Vi holder fast i det, der betyder noget. Det må være afgørende, at alt ikke sættes på standby. Så tror jeg, man bliver dødssyge forældre.”
Rockstar med farmand
Vi begynder at vende hjemad. Bentøjet er behageligt ømt efter den raske tur – en følelse, Andreas Emil godt kan begynde at vænne sig til, når hans små ben en dag i nærmeste fremtid kan bære. Sportsmanden Johannes har nemlig ikke tænkt sig at lade knægten hænge på sofaen.
“Motion bliver ikke noget, han kan vælge fra. Han skal lære at spise sundt og passe på sin krop – sådan som vi også gør. Det er utænkeligt, at han for eksempel skulle blive overvægtig,” fastslår Johannes.
Ellers er der ingen krav til Andreas om at blive en speciel slags – kun håb og en enkelt forfængelig drøm fra den musikalske journalist:
“Jeg drømmer lidt om, at han skal have sit eget rockband, som jeg så skal være med i. Jeg skal også være manager og købe en turbus til bandet …” indrømmer Johannes, “… men Sisse siger, at jeg måske skal forberede mig på, at han ikke synes, det er så fedt at have far med,” griner han og ser et øjeblik efter ud, som om tanken egentlig er ham uforståelig.
Da billedet af en langhåret, rockende Johannes er rystet ud af hovedet, opstår det næste spørgsmål: Hvad ville han have gjort, hvis den raske dreng havde været en datter?
“Så var jeg blevet stjernegod til at lege med dukker,” svarer Johannes. Man tror ham.
Om Johannes:
• 31 år og uddannet tv-billedjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004.
• Siden 2006 studievært på TV2 Nyhederne – som den yngste nogensinde.
• Forlovet med Sisse Pedersen, der er projektleder i IBM, og far til Andreas Emil, der er født 16. juli 2008.
Johannes om:
Frygt “Jeg er ikke blevet mere bange af at blive far. Tværtimod er jeg mindre bange for at dø nu, fordi jeg efterlader mig en forhåbentlig sund og rask søn. Nu handler mit liv i høj grad om at sætte ham godt i vej.”
At pylre “Jeg tror, jeg bliver en pylrefar, når Andreas skal i institution. Der overlader man jo sit dyrebareste til andre mennesker, som man ikke er sikker på vil vise samme omhu som en selv.”
At spille klaver “Da Andy var helt lille, var det eneste, der kunne få ham til at holde op med at græde, at jeg spillede en sang, som vi også havde sunget for ham inde i maven. Nu synes han selv, det er sjovt at hamre i tangenterne.”
At rejse “Det at få Andreas har givet mig endnu mere lyst til at opleve verden. Allerede nu, inden han er fyldt et år, har han været med på skiferie og i sommerhus i Spanien.”
Johannes har ikke tænkt sig at ligge på den lade side, mens han er på barsel med Andreas Emil – der skal ske noget.
Hunden Whisky og babyen Andreas er blevet vænnet til hinanden ved hjælp af gode råd fra en dyrepsykolog.
