Når søskende skændes: Det er ligegyldigt, hvem der startede
Tit er små børns konflikter banale, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er nemme at løse. For hvordan ved man, hvem der er skurken, når man ikke har været vidne til optrinnet?
Faktaboks
Konfliktløsning med de mindste børn
Når barnet endnu ikke har det store ordforråd, må man som forældre hjælpe det med at udtale det, man tror, at barnet føler: “Du er ked af det?” “Er det forkert, at Benjamin tager dukken?”
Ved at implementere følelses-ord hos et barn lærer det, hvad de enkelte følelser hedder og betyder. Jo mere den voksne sætter ord på lignende situationer, des hurtigere bliver barnet selv i stand til at forstå sine følelser. Barnet lærer personlige og sociale relationer at kende på den måde.
“Han skubbede mig!”
“Hun må ikke lege med min Spiderman!”
Det er tiende gang, du på en eftermiddag har hørt på ungernes kontroverser. Du har måske i virkeligheden ikke rigtig nogen idé om, hvordan du skal gribe konflikterne an, dagens overskud er så småt ved at være brugt op, og nysgerrig er muligvis noget af det sidste, du vil karakterisere dig selv som i denne situation.
LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn
Ikke desto mindre er det nysgerrigheden, du skal finde frem sammen med din indlevelsesevne, hvis du skal hjælpe med at løse konflikterne på en konstruktiv og fremadrettet måde, fortæller konfliktmægler Marion Thorning. Hun har skrevet bogen ”Mens tid er” om konfliktløsning mellem børn og forældre.
Dagligdagens små konflikter er trættende og til tider noget af det mest opslidende ved at være forælder, men de vil altid være der, indtil vi har lært vores børn at takle problemerne selv. Det gælder om at interessere sig for, hvad der er sket mellem børnene – og ikke mindst anerkende de følelser, der er på spil, når en konflikt opstår, fortæller Marion Thorning.
Sæt dig ned og snak med ungerne om, hvad der er sket, og om, hvordan de kan løse deres uoverensstemmelser uden at skubbe. Det gælder også helt små børn, der kan tale, men dog endnu ikke har det store ordforråd. Her ligger udfordringen i at hjælpe børnene med at sætte ord på deres følelser.
LÆS OGSÅ: Konflikter mellem søskende kan faktisk være lærerigt
Skældud hjælper ikke en pind, selv om det måske er lige præcis dét, det oftest ender med efter en lang og konfliktfyldt eftermiddag. Vis i stedet for interesse for konflikten og giv børnene idéer til, hvordan de selv kan være med til at løse problemerne, lyder rådet fra eksperten.
– Det kræver, at man tager sig tid til at lytte til børnene. Også selv om overskuddet ikke umiddelbart er der. Tænk på, at tiden er langt bedre givet ud end at rende rundt og sige ”hold op!” 20 gange om dagen, siger Marion Thorning.
Mor er dommer
Hun tilføjer, at den fejl, som forældre hyppigst begår, er, at de sætter sig selv i rollen som dommer. For det første har forældrene sjældent set, hvad der er sket, og uanset om de har eller ej, er der som regel gået noget forud for selve hændelsen.
Så væk med dommerkasketten. I stedet gælder det om at dreje samtalen lidt væk fra hvem, der begyndte og hvem, der har skylden.
– Både voksne og børn har en tendens til i en konflikt at farve sig selv ”lys” og modparten ”mørk.” Det vil sige, at uanset hvilken part i konflikten, man spørger, vil vedkommende altid fremføre nogle velbegrundede argumenter for sin handling, og derfor kommer man ikke særlig langt ved at fokusere på hvem, der er den skyldige, forklarer Marion Thorning.
Her følger to eksempler på håndtering af den samme klassiske konflikt:
Eksempel 1
Sofie græder. Benjamin skubbede, siger hun. Det var fordi, hun tog min bold, siger Benjamin. Hvorfor tog du hans bold, Sofie? Fordi han var dum? Hvorfor var han dum? Fordi han drillede mig nede i legehuset.
Eksemplet viser, at tingene nemt ”lander meget langt væk,” når man koncentrerer sig om at finde ud af hvem af de to parter, der er årsag til konflikten.
Begge har de gode argumenter for, hvorfor de har gjort, som de har gjort, og man kommer sjældent frem til en konstruktiv udgang på optrinnet ved at fokusere på skyld. I stedet bør man anvise andre handlingsmuligheder og anerkende de følelser, der ligger bag handlingen.
Eksempel 2
Sofie græder. Benjamin skubbede, siger hun. Blev du ked af det, da han skubbede dig?, spørger far. Ja, siger hun. Benjamin, kan du se, at Sofie bliver ked af det, når du skubber hende?, spørger far.
Jamen, det var fordi, hun tog min bold. Jeg kan godt forstå, det er irriterende, at hun tager din bold, siger far. Men hvad kunne du gøre i stedet for at skubbe?, spørger far.
Husk at anerkende
Man har to muligheder i konflikthåndtering: at anerkende handlingen eller at anerkende følelsen. I denne type forholdsvis banale konflikt mellem to børn, vil det ofte være svært at anerkende handlingen. Her gælder det om at anerkende følelsen som i eksempel 2, hvor forældrene viser forståelse for, at det er irriterende, når Sofies tager Benjamins bold.
– Det er utrolig vigtigt for Benjamin, at mor eller far forstår, hvorfor han blev gal. Han ved godt, at han har gjort noget dumt, og at mor og far ikke vil have, at han skubber. Men han kommer styrket ud af konflikten ved at føle sig forstået i sit inderste, og det er meget mere frugtbart end skæld ud, siger Marion Thorning.
LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn
Hun understreger, at Benjamin og Sofie i denne situation, hvor der lægges op til dialog og ikke skæld ud, sandsynligvis efterfølgende vil kunne komme op med et par andre handlingsforslag sammen, som for eksempel at de næste gang kunne spille fodbold sammen frem for at slås om bolden.
– Vi er nødt til at give vores børn et beredskab, så de kan klare sig uden for mors eller fars rækkevidde, og det gør vi blandt andet ved at gå i dialog. Det er på den måde, de selv lærer at navigere uden om potentielle konflikter og lærer om empati, fortæller Marion Thorning.
Men det er selvfølgelig ikke altid lige nemt, medgiver hun.
– Men man skal glæde sig over de små succeser, man får hen af vejen, opfordrer hun velvidende, at der også kan være dage, hvor overskuddet bare ikke er tilstede. Og så skal man naturligvis være et godt forbillede som forælder.
– Man må starte med sig selv, hvis man vil have, at ungerne skal blive gode konfliktknusere. Hvis man vil lære sine børn at have respekt for andre mennesker, er man selvfølgelig nødt til at efterleve det selv, fastslår Marion Thorning.
Faktaboks
5 ”skarpe” til konfliktmægleren
Skal ungerne kunne dele legetøj?
Både ja og nej. Det er helt i orden, at der er legetøj, som Benjamin ikke vil dele med nogen. Men så skal han sige det på forhånd og lægge det op på sit værelse og gemme det væk. Det er ikke i orden at komme og rive et stykke legetøj ud af hånden på lillesøster, når det ligger frit fremme og ikke bliver leget med.
Har søskende altid ret til at være på hinandens værelser?
Nej. Men reglerne skal laves på forhånd, så det ikke bliver vilkårligt. For eksempel er det meget naturligt, at Benjamin må have lov til at have kammerater på besøg uden at blive forstyrret af Sofie.
Det er selvfølgelig også i orden at lukke døren, hvis han har et behov for at være alene. Man kunne lave den regel, at når døren er lukket, betyder det, at Sofie ikke må komme ind.
Skal man gribe ind, hver gang én af børnene græder, eller er der en bagatel-grænse for hvornår, det er piveri, og man ikke behøver at komme til undsætning?
Nej, egentlig ikke. Jeg vil altid anbefale, at man sætter sig ned og forsøger at finde ud af, hvad der er i vejen.
Hvis man så kan fornemme, at der er tale om en bagatel, så snakker man om det. At Sofie ikke behøver at græde, bare fordi Benjamin tog en bid af hendes æble, men sige til ham, at det skal han spørge om først.
Igen handler det for forældrene om at være nysgerrige og ikke være dommer, og dernæst lære sine børn andre måder at takle, i det her tilfælde, en meget banal konflikt på.
Er det okay, at der er DIT og MIT legetøj?
JA, helt bestemt! Det svarer jo til, at det var okay, at dine gæster gik i dit klædeskab og tog din fineste kjole på. Men igen handler det om at lave nogle regler for det. Det kan ikke nytte noget, at Benjamin ikke må kigge på Sofies dukke, hvis den ligger og flyder på bordet nede i stuen.Så kan man sige til Sofie, at hvis Benjamin ikke må kigge på dukken, så skal hun lægge den op i skabet på sit værelse, hvilket man kan hjælpe hende med. Det samme gælder, hvis der er legekammerater på besøg. Så kan man på samme måde ”frede” et par stykker legetøj. Som regel kommer yndlingslegetøjet frem af skabet, når legen er godt i gang.
Skal man skælde ud, hvis Sofie slår eller skubber sin lillebror eller omvendt?
Nej! Jeg er i princippet modstander af skæld ud. Man kommer ingen vegne med det. Hvis Sofie har skubbet Benjamin, hvilket han jo ikke må, så er det mere konstruktivt at snakke om, at man godt kan blive vred, men at man ikke må skubbe.Snak med børnene om, hvad man kan gøre i stedet for. Lad dem komme med forslag. Ved at anerkende børns følelser styrker man deres selvværd og giver et meget bedre afsæt til en samtale om, hvordan man takler lignende situationer fremover.
LÆS OGSÅ: 4 typiske konflikter – her er løsningen!
LÆS OGSÅ: Sådan lærer du dit barn at løse konflikter
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at råbe ad dit barn