Kristinas søn havde silent refluks: ”Jeg kommer mig aldrig over den dårlige første tid”

Hvordan var din seneste graviditet?

"Rent psykisk var det et kæmpe chok. Jeg blev gravid naturligt, og det kom meget bag på os, for vi havde fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, og vores første barn blev lavet ved reagensglasbehandling. Vi havde egentlig indstillet os på, at det bare skulle være os tre, for jeg kunne ikke klare at gå i fertilitetsbehandling igen, og det var også hårdt at blive mor første gang."

"Det er jo egentlig ret forfærdeligt, for vi havde kæmpet for at få vores søn, jeg havde sprøjtet mig med hormoner og fået taget æg ud og lagt æg op, og pludselig blev jeg naturligt gravid – og så var jeg ked af det! Men starten på moderskabet var ikke en særlig lykkelig tid for mig, så jeg frygtede, hvordan det skulle gå at blive mor igen."

Hvordan var din første fødsel?

"Jeg fik en epidural, og kunne ikke mærke veer eller pressetrang, så jordemoderen skulle guide mig. Da jeg havde født, var stuen fuld af læger, fordi jeg havde mistet så meget blod. Jeg fik morfin og kastede op over alt. Jeg skulle opereres, men måtte vente på en ledig operationstid. Efterfølgende blev jeg indlagt på et mor-/barn-afsnit, og der lod til at være mangel på hænder. Jeg ville gerne amme, men jeg fik ingen hjælp. Da vi kom hjem, blødte jeg virkelig meget. Der kom store blodklumper ud på størrelse med en knytnæve, jeg havde det meget dårligt og var bleg som et lig."

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt og Nikoline Skaarup om at få tvillinger

"Jeg ringede til hospitalet og sagde, at jeg blødte, men de sagde, at det var normalt. Jeg kunne dårligt gå rundt, så jeg måtte tisse i en Margretheskål, og vores dreng græd bare hele tiden. Da han var 12 dage gammel, fik jeg pludselig en kæmpe blødning, da jeg lå i sengen. Det væltede bare ud. Jeg blev indlagt, og de fandt ud af, at jeg havde rester af moderkagen siddende. Jeg blev opereret to gange og fik blod. Jeg havde så meget infektion, at de var lige ved at fjerne min livmoder."

Hvordan var tiden efter?

"Det var forfærdeligt, og vores dreng skreg og skreg. Lægerne sagde, at han havde kolik, men det viste sig at være silent refluks, og først da han var halvandet år, fik han medicin, og sov for første gang tre timer i streg. Det viste sig også, at han havde et hul i hjertet. Jeg kommer mig aldrig over den dårlige første tid. Efterfølgende gik jeg hjemme med ham i to år, fordi vi boede i udlandet. Jeg var meget alene om det, og det var hårdt. Jeg blev faktisk først glad i moderskabet, da min dreng kom i institution, og jeg igen kunne få lidt tid for mig selv."

Hvad gjorde du så, da du blev gravid igen og var ked af det?

"Jeg tog til lægen og sagde, at de måtte hjælpe mig alt, hvad de kunne. Jeg fortalte, at vi havde været igennem et hårdt forløb efter fødslen af min søn, og at jeg ikke følte, at jeg ville kunne klare sådan en omgang til. Jeg ville det her barn, men jeg havde brug for hjælp til at blive glad. Jeg slettede Instagram og fokuserede på mig selv i nogle måneder. Fordi min første fødsel og tiden efter havde været så traumatisk, ville jeg også have et planlagt kejsersnit anden gang. Det fik jeg lov til, og det gav mig ro."

LÆS OGSÅ: Eva hjemmepasser sin søn: "Jeg troede, at jeg kunne finde en balance… Det kunne jeg ikke"

"De havde styr på min historie, og det var dejligt at vide, at jeg ikke kunne ende med at bløde på samme måde som første gang. Kejsersnittet var virkelig en god oplevelse. Det gjorde ufatteligt ondt, men sammenlignet med det jeg oplevede første gang, blev det her trods alt bedre og bedre med tiden."

Hvordan var det at blive mor til to?

"Jeg følte, at jeg svigtede min søn. Min mand er fodboldspiller, så han skulle tilbage på arbejde med det samme. Derfor var den første tid også bare sindssyg. Det var ikke sådan en lykkerus, som man måske ser på de sociale medier. Vores datter græd hele tiden, så vores søn sad og holdt sig for ørene. Jeg kunne ikke få amningen op at køre, og hun sov ikke om natten. Da hun var tre uger gammel, blev jeg indlagt. Jeg frygtede, at jeg endnu engang havde rester fra moderkagen siddende. Det viste sig at være en infektion, som ingen kunne lokalisere, men som blev slået ned af antibiotika."

"Samtidigt fandt vi også ud af, at vores datter havde et meget stramt tungebånd, så da hun var fire måneder gammel, fik vi klippet det. Men det er fantastisk, at de har hinanden. Der er tre år og tre måneder imellem dem, og kærligheden stråler så stærkt. Jeg glæder mig hver dag til, at min dreng kommer hjem fra børnehave, og min datter hører hans stemme. Hun lyser helt op, og han kommer løbende ind for at kysse og kramme hende."