TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Foto: Colourbox Dit barn har brug for en pause en gang i mellem - ligesom voksne.

Lær dit barn at hvile i sig selv

De fleste børn har så meget at forholde sig til og så mange aktiviteter at deltage i, at det kan være svært for dem at finde indre ro. Men det er vigtigt for dit barn at kunne hvile i sig selv for at fungere godt socialt og undgå stress. Læs her, hvordan du hjælper ham på vej.

Livet kan være en stressende affære. Både børn og voksne forventes konstant at træffe beslutninger ud fra de mange valg, vi stilles over for, og ligesom vi voksne har også børn i dag mange aktiviteter, samtidig med at der bliver stillet krav til dem både i institution og skole og derhjemme. Mange børn har derfor svært ved at finde den indre ro i en travl og presset hverdag, hvor der er mere fokus på gøren end væren.

Faktaboks

TEGN PÅ AT DIT BARN IKKE HVILER I SIG SELV

  • Konstant er i tvivl, om han er god nok, eller han opfører sig, som om han kan alt.
  • Mangler indlevelse i andre og har svært ved at få kammerater.
  • Har svært ved at sige sin mening og ikke ved, hvad det kan lide.
  • Har svært ved at læse sociale sammenhænge og for eksempel pludselig kan eksplodere i vrede, uden kunne forklare hvorfor.
  • Ofte har ondt i maven, ondt i hovedet eller ondt andre steder uden en logisk forklaring.

TEGN PÅ AT DIT BARN HVILER I SIG SELV

  • Kan sætte grænser.
  • Har god indlevelsesevne over for andre børn og voksne.
  • Godt kan være i centrum i sociale sammenhænge, men også godt kan lade være.
  • Er nærværende og koncentreret om en opgave i skolen eller hjemme.
  • Har et afslappet og fleksibelt forhold til kammerater og ikke er fuldstændig afhængig af én kammerat, men både kan lege med sig selv og med forskellige børn.

 

Børn bliver tit værdsat ud fra det, de gør, og ikke ud fra det, de er i sig selv. Det betyder, at mange børn ofte er i dårlig kontakt med sig selv, og derfor har de også svært ved at skabe en god og dyb relation til andre mennesker.

Man kan sige, at mange børn i dag er ude af sig selv, og det betyder også, at de har svært ved at træffe beslutninger, der er gode for dem – også senere i livet – og at deres selvværd ikke er så godt, siger psykolog og familieterapeut Helle Jensen.

LÆS OGSÅ: Indre ro gør dit barn godt

Hvis du vil hjælpe dine børn til at føle selvværd, træffe gode beslutninger, blive mere kreative og i det hele taget føle livsglæde, gælder det om at styrke deres kendskab til dem selv og hjælpe dem til at acceptere sig selv på godt og ondt, samtidig med at de får en god indlevelsesevne og et godt forhold til andre mennesker. Alle disse egenskaber kaldes tilsammen ‘følelsesmæssig intelligens’.

Træk vejret – bliv en bedre ven

For at barnet kan komme i dybere kontakt med sig selv og finde sin indre ro, kan vi styrke dets følelsesmæssige intelligens. I virkeligheden gælder det ikke om at lære sit barn noget nyt, men om at hjælpe det med at genfinde noget, som det allerede har inden i sig, siger Helle Jensen.Hvis du ser på små børn, vil du nemlig lægge mærke til, at de hviler naturligt i sig selv. Men efterhånden som børn bliver ældre, bliver de mere bevidste om dem selv i forhold til andre. De tænker mere over liv og død, bliver mere følsomme over for kritik og bange over for nye situationer og opgaver. Ved at lære dit barn beroligende teknikker kan du hjælpe det til at komme i god kontakt med sig selv, så det lettere kan håndtere vanskelige følelser som ængstelse og bekymring.Når du for eksempel har en hyggestund med dit barn eller sidder på sengekanten hos ham om aftenen, kan du prøve følgende lille øvelse: Bed dit barn om at lægge mærke til sin krop ved først at mærke sine hænder og så sine fødder. Bed barnet dernæst lægge mærke til, hvordan hans åndedræt bliver dybere for hver gang, han trækker vejret.LÆS OGSÅ: 10 tips til stressfri morgenerNår hans vejrtrækning er blevet helt rolig, beder du ham lægge mærke til sit hjerte slå og tænke på en, han holder af – det kan være en person, men må også godt være hans bamse eller kæledyr, hvis han foretrækker det. Når han på den måde kombinerer vejrtrækning med fokus på kroppen og en positiv tanke, finder han lettere ro og indre styrke.

Forældre skal turde bestemme

Jo bedre du hjælper dit barn med at kende sig selv, desto lettere vil det også have ved at indleve sig i andre menneskers følelser og skabe et godt og dybt forhold til dem. Dermed får det lettere et godt forhold til kammeraterne, som jo bliver mere og mere vigtige med tiden.– Når dit barn når teenagealderen, har det næsten ingen voksenkontakt, og det kræver, at man hviler godt i sig selv, især hvis man skal holde ud, at man ikke altid har den placering i pige- eller drengegruppen, som man gerne vil have, siger Helle Jensen og fortsætter:– Man kan ikke undgå smerte i livet, men mange forældre kan ikke takle deres børns følelser, når de er frustrerede, kede af det, rasende eller har det dårligt, fordi det er blevet afgørende for dem, at deres børn skal have det godt hele tiden. Hvis man kan rumme sine børns følelser på godt og ondt, viser man sit barn, at man ser det og tager det alvorligt, og det styrker barnets selvfølelse og følelsesmæssige intelligens.Frem for alt er du selv et vigtigt forbillede. Stå ved dig selv, og spar på valgmulighederne, råder psykologen.

Vær tydelig og nærværende

– Som forældre har vi det med at give vores børn alt for mange valg – vi spørger dem hele tiden, hvad de har lyst til, i stedet for at vise tydeligt, hvem vi selv er, og hvad vi selv vil. Når vi tager ansvar for os selv som voksne og tager udgangspunkt i os selv, opfører vi os følelsesmæssigt intelligent, og det vil smitte af på vores børn, siger Helle Jensen.

At tage udgangspunkt i dig selv betyder samtidig, at dit barn ikke altid kan få det, som de vil. Vi lærer ikke vores børn at kende sig selv, hvis vi kun fokuserer på, hvad de har lyst til lige i øjeblikket. Det er fint nok, at børn ved, hvad de har lyst til, men det er ikke nok, for de skal også lære nuancerne at kende i andre menneskers væren. Vi er rollemodeller for vores børn, og det er vigtigt for dem at se, at vi også har egne behov, og at vi kan sætte grænser. Ellers bliver forholdet til vores børn overfladisk, og det får vi ikke følelsesmæssigt intelligente børn af, siger Helle Jensen.

Omvendt er kadaverdisciplin heller ikke vejen frem, når du vil have dit barn til at hvile i sig selv. Der er i virkeligheden ingen grund til at behandle børn så meget anderledes end voksne.

De bliver heller ikke følelsesmæssigt intelligente af, at vi taler ned til dem og hele tiden retter på dem med ‘sid ordentligt på stolen’ og så videre. Når vi nedgør vores børn, fjerner vi dem fra kontakten med sig selv. Hvis vores børn skal lære sig selv at kende på et dybere plan, må de finde ud af, hvad det vil sige at være menneske, og det kræver, at vi bruger tid sammen med dem og fører dybere samtaler, siger psykologen.

Derfor anbefaler Helle Jensen, at vi slukker for mobilen og lader internettet passe sig selv for at give vores børn mere nærvær.

– I min praksis hører jeg ofte børn fortælle, at deres forældre ikke har tid til at høre, hvad de siger. Hvis vi er autentiske og nærværende, kan vi vise vores børn ægte interesse og få samtaler om ting, der virkelig betyder noget for dem. Vi kan også lære dem at gå ned i et lavere gear ved for eksempel at give dem massage, drikke en kop te med dem efter arbejde og snakke med dem på en måde, hvor vi ikke sidder på spring for at ordne alt muligt praktisk, foreslår Helle Jensen.

– Mange af os har det med at udspørge børnene, når vi ser dem efter en dag i skole og på fritidshjem med de samme tomme spørgsmål hver dag: Hvordan har du haft det i dag? Har du haft det godt? Hvad har du lavet? Vi har det med at ‘interviewe’ vores børn i stedet for at vise noget af os selv. Giv dit barn mulighed for også at vise noget af sig selv ved at være mere afventende. Typisk vil børnene gerne fortælle, når de ligger i deres senge om aftenen, og så er det vigtigt at give sig tid til at lytte.

LÆS OGSÅ: Indre ro gør dit barn godt

LÆS OGSÅ: Få en hverdag uden stress

LÆS OGSÅ: Ni hemmeligheder til en lykkelig barndom

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling og Børnepsykologi