Marie-Louise Strøyberg: Sådan får vi flere naturoplevelser ind i vores familieliv

Hvilke barndomsminder har du selv fra naturen?

"Jeg er selv vokset op i et hus tæt på natur og brugte naturen rigtig meget som barn. Vi løb gennem hinandens haver, så det føltes som en kæmpe park. Vi havde også mange dejlige træer, som jeg legede meget i."

Hvordan begyndte I som familie at bruge naturen?

"Under første nedlukning på grund af Corona kunne jeg ikke undervise i yoga, afholde retreats eller have kunder i mit yogastudie, da alt var lukket ned. Vi tog derfor op til min svigermors gård i Nordjylland. Hun bor på en 500 hektar grund, så vi gik hver dag på opdagelse i den tilhørende skov, hvor vi fandt kranier og knogler fra dyr, og der skete noget helt magisk.

LÆS OGSÅ: Familien Fisker har været Danmark rundt på gåben og cykel: ”Det skal være på børnenes præmisser”

Vi mistede fornemmelsen for tid og sted, imens vi bare var i naturen som familie. Der fornemmede vi, hvordan børnene var i deres rette element. Der var ikke andre ting, der fyldte. Der gik det op for os, at vi skulle have et sted i naturen, hvor vi kunne give slip på hverdagen og alle dens forstyrrelser. Og så købte vi et sommerhus på Orø."

Hvordan bruger I som familie naturen?

"Det er især på Orø, at vi dyrker naturen. Vi kan godt lide at skabe noget i naturen sammen. Som at finde store kæppe og bygge huler, det er sådan en god, kreativ proces.

Vi laver også rigtig meget bål. Det er noget, som vi alle fire synes er sjovt. Børnene hjælper med at lave bålet, og når vi sidder omkring ilden, bliver alle helt rolige. Børnene fortæller om ting, der sker i skolen, og det bliver et rum for gode samtaler. Vi har tid til at sidde og være nærværende og lytte, fordi vi ikke skal noget andet. Vi kan også godt lide at lave mad over bålet. Nogle gange plukker vi ting fra naturen som brændenælder, og så laver vi mad af dem. Så er der én, som er snittemester, og én, som er røremester. Det samler os som familie.

Vi går også på skattejagt efter sjove, små dyr, muslinger, sten og planter, som vi samler. Her tager vi urter og blomster med hjem, som vi hænger til tørre for at bruge som te. Men vi lærer også børnene, at man ikke bare kan plukke alt. Tager man noget fra naturen, skal man give noget tilbage til naturen. Vi er jo i symbiose. Og når vi har lavet bål, giver vi asken tilbage til jorden. Den indeholder en masse mineraler fra det træ, vi har brugt, hvilket virker som gødning. Så der ligger også noget i at lære vores børn om at have respekt for naturen.

Om sommeren sover vi i vores tipitelt, og så har vi har nogle små projekter sammen i sommerhuset. Lige nu er vi for eksempel ved at lave et udebad, hvor børnene er med til at save, røre cement og male stolper. Vores fælles projekter samler os og gør, at vi er meget tilstede, når vi er i naturen."

Kunne I overveje at flytte ud af byen permanent?

"Vi er meget tiltrukkede af naturen, men vi kan også godt lide kontrasten, og vi har vores job i byen, så det giver mening for os at bo der. Men vi elsker at komme til vores sted på Orø. Inde i byen er energiniveauet højt, og du bliver konstant stimuleret, hvilket selvfølgelig har en effekt på nervesystemet. Naturen har den modsatte effekt. Den gør én rolig.

LÆS OGSÅ: Maria tager på vandreferier med sin datter: ”Her dyrker man virkelig nærværet”

Så når vi er på Orø, kommer vi helt ned i gear. Den tætte kontakt med naturen skaber ro på en helt anden måde. Det er bare naturen og os. Der er ikke tusindevis af tilbud, som inde i byen, og det gør, at livet lige pludselig bliver meget simpelt og skraldet ned til noget meget essentielt: Nærvær og fordybelse med hinanden gennem naturen. Vi mærker, hvordan det er essensen af os.

Naturen er afstressende både for børn og voksne, og hvis jeg føler mig lidt for højtflyvende, går jeg ud og krammer et træ. Det grounder mig. Det lyder måske helt skørt og hippieagtigt, men det er naturterapi, og det virker. Naturen genskaber balance og bringer os hjem til os selv. Det gavner os at komme tilbage til det, der er essensen. Der er ikke noget, der forvirrer og stimulerer. Naturen lyver ikke, den prøver ikke at imponere dig. Den “er” bare, og det kan vi lære noget af."

Hvordan får I naturen ind i hverdagslivet?

"Vi forsøger at få lidt natur ind i vores hverdag. Vores bylejlighed er for eksempel fyldt med planter, som børnene er med til at passe. De planter ud sammen med os, og de vander dem. Der er noget fint i at give sine børn nogle frø, der bliver til noget, som de skal tage sig af. Men det kan også være at tage forbi en park på vej hjem og kigge på nogle af planterne eller spille lidt bold."

Hvad oplever du der sker, når I som familie kommer ud i naturen sammen?

"Jeg elsker at være i naturen med mine børn, fordi vi går på opdagelse sammen som familie, og fordi børnene bliver så nysgerrige, og deres fantasi får lov til at udfolde sig. Det er så dejligt at se dem sådan. De bliver helt forbundne, og de kommer så hurtigt ind i det.

Nu er min søn nået en alder, hvor det at game på computeren er begyndt at fylde, så vi skal skubbe lidt mere på. Han går ikke selv ud og leder efter dyr, men når først vi er ude, kan vi være ude i timevis. Og så har vi et særligt nærvær sammen som familie, når vi er i naturen. Naturen er for os et frirum, hvor vi kan koble fra og fordybe os. Vi kommer i en tilstand af flow og ro."

Hvornår kan det være udfordrende at være i naturen med børn?

"Det mest udfordrende kan være, at man som forælder tror, at ens børn bare finder på noget i naturen. Nogle gange skal de lige hjælpes i gang, og det kræver, at man selv finder sit indre legebarn frem. Og så skal man sænke forventningerne, så man ikke bliver skuffet.

LÆS OGSÅ: Her er 30 ting, du kan lave med børnene i sommerferien

Tag ud i naturen og se, hvad der sker. Pres ikke ting igennem. Hvis stemningen ikke er der for at lave bål eller bygge en hule, som du måske havde forestillet dig, så vær i det, som er i stedet. Børn er også forskellige, så som forælder skal man se på, hvad der drager ens barn. Min søn kan for eksempel lide at bygge huler, og min datter kan lide at samle insekter."

Hvad hvis det kan være svært at få børnene med ud?

"Når vi er i sommerhus, bliver børnene selvfølgelig også tiltrukket af at sidde med iPad’en, men så foreslår vi, at vi kan tage ud og jagte skatte. Så tager vi en kurv, og så er det ud og finde muslingeskaller og blomster, som vi kan undersøge og sætte på en snor, hænge til tørre eller trykke i en bog, når vi kommer hjem. Når først ungerne er ude, bliver deres sanser virkelig stimuleret, for naturen er så sanselig. Der sker en symbiose.

Og så skal man ikke lade sig afskrække af dårligt vejr. De forskellige naturelementer kan også noget. Når det regner, kan man samle regnen eller gå ud og mærke den uden tøj på. Om vinteren kan man bygge snemænd og kælke. Når det blæser, kan man lave en drage og mærke, hvordan man bliver blæst igennem."

Hvilke tips har du til andre familier, som godt kunne tænke sig at få mere natur ind i familielivet?

"Når I er i skoven, så gå væk fra stierne og ind i det dybe græs. Gå på opdagelse, og se, hvad I finder. Tag pinden op, og tal om den. Kravl på nedfaldne træer. Undersøg om der bor små kryb, og kravl i de døde træstammer. Kig på planter, undersøg hvilken plante, det er. I kan samle svampe, sten og grene. En anden måde kan være at lade fantasien tage over og snakke om trolde og alfer. Man kan også bygge en hule, lege gemmeleg eller lave et bål på en bålplads.

Det kan virke fjollet og forceret i begyndelsen, men man skal have fundet sit indre legebarn frem som voksen, vække sin egen nysgerrighed og fordybe sig i det. Det er den måde, man lander i nuet og kommer ud af hovedet, og det kan godt tage lidt tid.

Man kan også kigge på planter, som man ser vokse op af et hus eller samle små kryb på vej hjem fra børnehaven. Det handler om hele tiden at dyrke nysgerrigheden, og det kan være krævende for den voksne, for det er ofte os, der skal tage initiativet til det, men det er så fantastisk at opleve sine børn gå i symbiose med naturen."