Marte meo – sådan gør du
Vil I prøve marte meo, kan I sagtens gøre det uden at invitere en professionel ind til middagsbordet. Få en fornemmelse af metoden ved at evaluere jeres egne videoklip. Du skal bruge et videokamera – og en stor portion positiv attitude.
Faktaboks
Marte meo betyder ‘ved egen kraft’ og tager udgangspunkt i, at du kan hjælpe dit barn til at udnytte sine ressourcer bedst muligt ved at understøtte og anerkende dets følelser og initiativer.
I praksis bruger marte meo-terapeuten videooptagelser af dagligdagssituationer til at kigge på samspillet og kommunikationen mellem far, mor og barn.
I stedet for at påpege, hvad I gør forkert, tager terapeuten altid udgangspunkt i de gode ting, I gør. På den måde inspirerer hun jer til at gøre mere af ‘det rigtige’.
I et typisk forløb gennemgår terapeuten tre-fem videoer sammen med jer med et par ugers mellemrum. På den måde bliver det tydeligt, hvordan I udvikler jeres samvær med husets mindste beboer.
Marte meo handler grundlæggende om at lære at sætte ord på dit barn følelser og prøve at se situationer fra en anden vinkel. Helt præcis fra en video-vinkel, for teknikken går ud på at filme små sekvenser med jer som familie.
Dernæst gælder det om at fokusere på det positive i stedet for, hvad du eller dit barn gør forkert. Målet er at lære en mere anerkendende opdragelse, hvor du har fokus på, hvad dit barn egentlig prøver at udtrykke, selvom det er i den vanskelige selvstændighedsalder.
Her er en guide til at komme i gang med marte meo, så I kan få et rart familieliv.
1. BAGGRUND
Når du genser en situation mellem dig, din mand eller kæreste og dit barn på video, får du mulighed for objektivt at vurdere, hvad der skete og hvorfor. Forsøger du derimod blot at genfortælle begivenhedernes gang, går detaljer tabt, og du og far vil have hver sin opfattelse af, hvem der gjorde hvad. Derfor er videooptagelser et nøgleredskab i marte meo: Optagelserne tillader jer at gå tilbage til en situation og lære af det, I rent faktisk gjorde.
I et ‘autoriseret’ forløb med en marte meo-terapeut evaluerer den professionelle de klip, I optager, sammen med jer. Men hvis I vil snuse til metoden i det små, kan I forsøge jer med selv at gennemgå klippene.
2. FORBEREDELSER
Start med at beslutte, hvilken situation I vil have til at forløbe mere gnidningsfrit. Det kan være, når I skal ud af døren, når I spiser, eller når der skal børstes tænder. Denne situation kaldes den strukturerede situation – der, hvor der skal styring og faste rammer til at få tingene til at køre. Desuden skal I filme en såkaldt ustruktureret situation, hvor der ingen regler er – det vil sige under leg.
Dit barn lærer mest under leg, og derfor er det vigtigt at få den dimension med. Når der er frie rammer, har dit barn gode betingelser for at komme med selvstændige initiativer, og du får mulighed for at sætte ord på det, dit barn er optaget af, samt bekræfte barnets initiativer. Det giver den lille en tro på, at de ting, han gør, er rigtige. Rent praktisk laver I optagelserne ved at stille videokameraet på et skab eller en reol, hvor der er godt udsyn til det sted, I opholder jer.
3. EVALUERING
Når I har optagelserne i kassen, ser I klippene igennem (se spørgsmål til evaluering i skemaet). Skriv jer marte meo’ens huskeregel nummer ét bag øret: Det er forbudt at kritisere. Sæt derimod båndet på pause, når én af jer guider, bekræfter eller sætter ord på jeres barns følelser, og diskutér, hvorfor det var rigtigt. Når I koncentrerer jer om de positive ting, får I lyst til at fortsætte ad den vej. I skal arbejde med løsningerne i stedet for problemerne, for det virker motiverende.
Det kan være svært ikke at falde i fælden med at udpege hinandens fejl, når der ikke er en tredjepart til stede. Derfor skal I skal være varsomme, når I eksperimenterer med marte meo, for hvis I ender med at lege fejlfindere, bliver øvelsen årsag til konflikter mellem jer frem for en metode til at lære noget om kommunikationen med jeres barn.
4. GENTAGELSE
Når I har filmet og evalueret de to sekvenser, har I udgangspunktet for det, I skal arbejde videre med. Men hvis I ikke følger op, falder I hurtigt tilbage i de gamle vaner. Find derfor videokameraet frem igen efter et par uger. Film de samme to situationer, og gentag evalueringen.
Efter et par uger gentager I seancen endnu en gang – og har I været opmærksomme i hverdagen, vil I sandsynligvis se forbedringer allerede.
Skema til evaluering
Den strukturerede situation
Spørgsmål:
Husker vi at lave en god stemning?
Det kan I lære:
I de situationer, som ofte er problemfyldte hos jer, er det vigtigt, at I går ind i kampen med en positiv indstilling. Det signalerer, at I tror på, at I kommer godt igennem f.eks. middagsmaden – og det vil smitte af på jeres barn.
Spørgsmål:
Husker vi at sætte os i vores barns sted og anerkende dets følelser, når der opstår konflikter?
Det kan I lære:
Du tager en skefuld majs fra skålen, og din datter råber ‘miiin!’. Hvis du ser tingene fra barnets synsvinkel, vil du komme frem til, at hun havde forestillet sig, at alle majsene var hendes. Når du siger ‘nå, du havde lige lyst til at spise alle sammen? Jamen, mor havde sat dem på bordet til at dele’, viser du hende, at du forstår, hvorfor hun blev tosset. Hun vil føle sig respekteret og få lettere ved at komme videre – selv om hun ikke fik sin vilje.
Spørgsmål:
Bekræfter vi vores barn, når det gør noget rigtigt?
Det kan I lære:
Din søn er ikke verdensmester med gaflen. Når han alligevel forsøger sig, er det vigtigt, at du viser ham, at han gør noget godt. Når du siger ‘hvor er det fint, som du spiser kartoflerne med gaflen!’, bliver han bekræftet og inspireret til at gøre mere af det, der er svært for ham. Bekræft og ros konkret og målrettet, så dit barn ved, præcis hvad det har gjort rigtigt.
Spørgsmål:
Guider vi vores barn til at komme ud af en dårlig situation og håndtere problemet bedre?
Det kan I lære:
Når du viser dit barn løsningen i stedet for at udpege problemet, hjælper du det til at finde ud af, hvordan det kan undgå at komme i en uheldig situation. Din søn bliver måske slukøret, fordi han kommer til at spilde, da han hælder mælk i glasset. I stedet for at sige ‘du hældte alt for hurtigt’ kan du sige ‘ja, du blev lidt ked af det, fordi du spildte. Se, nu tager vi glasset helt hen til dig, og så kan du hælde forsigtigt’. Vupti – han har en løsning!
Den ustrukturerede situation
Spørgsmål:
Kan vi finde ud af at vente lidt og lade vores barn komme med initiativer i legen?
Det kan I lære:
Dit barn lærer, når det leger. Når det får lov til selv at styre legen i en bestemt retning, vænner det sig til at tage initiativer og til at stole på, at de ting, det gør, er gode nok. Hvis I forældre derimod forsøger at presse en dagsorden ned over legen, for eksempel at togbanen skal samles på en bestemt måde, bliver dit barn passivt og mister lysten til at tage initiativer. I må gerne hjælpe barnet med at komme videre i legen, hvis det viser, at det ikke selv kan.
Spørgsmål:
Sætter vi ord på de ting, vores barn gør?
Det kan I lære:
Når din datter kører bilen ind i garagen, og du siger ‘nå, så skulle bilen lige tilbage i garagen’, viser du lillepigen, at du ser de ting, hun gør. Hun føler sig forstået og får mod på at tage flere initiativer og vise dig mere. Samtidig får hun et sprog for de ting, hun gør.
Spørgsmål:
Bekræfter vi vores barns initiativer?
Det kan I lære:
Din dreng giver dukken sutteflaske. Når du siger ‘ja, det er rigtigt, babyen var lige lidt sulten’, viser du barnet, at han har forstået en sammenhæng rigtigt. Han får selvtillid – og læringen kan han overføre til sit eget liv: Når man er sulten, spiser man.
LÆS OGSÅ: Marte Meo: Sæt ord på dit barns følelser
LÆS OGSÅ: Efter marte meo: “Vi har fået en helt ny familie
LÆS OGSÅ: Drop skæld ud – for dit barns skyld