Min datter vil ikke sove ude mere

Baggrund:

Tinas datter, Fie, har for et år siden oplevet en brand på skolen, hvor bygningerne brændte ned. Fie var ude på legepladsen, da det skete, men oplevelsen har påvirket Fie meget. Skolen har været god til at håndtere situationen og har bearbejdet oplevelsen hos eleverne med brandøvelser, tilbud om psykologhjælp og mange samtaler. Tina ved ikke, om det er den oplevelse, som har gjort, at Fie nu ikke har lyst til at sove andre steder end hjemme.

Jesper Juul: Hvordan reagerede din datter på branden?

Tina: Når de efterfølgende lavede brandøvelser på skolen, blev hun forskrækket, hver gang alarmen lød. Hun var meget obs på at ville prøve brandalarmerne af derhjemme, og vi talte om, hvordan man let kan hoppe ud af vinduet, og så klingede det lige så stille af.

Det, der ændrede sig en måned eller halvanden efter branden, var, at hun sagde nej til at sove ude. Og når hun blev passet, begyndte hun at ringe hjem med hjemve og græde. Og selv når jeg er med, har hun uro i kroppen og svært ved at falde i søvn. Før branden var hun af sted på campingferie, og jeg hørte ikke fra hende i tre dage. Jeg kan ikke sige, om det kun er branden. Men nærmest på dato har branden gjort en forskel.

Nu er hun selv irriteret over den ’dumme hjemve’. Hun skal i 3. klasse og på lejrskole og vil gerne med sin kusine på ferie. Men hun kan ikke på grund af hjemveen. Det, jeg skal have hjælp til, er, hvordan hun lærer at kontrollere de tanker, der myldrer rundt i hovedet på hende. Hjemme på sit eget værelse er det intet problem. Der kører vi på den rutine, vi altid har brugt.

Jesper Juul: Hvad siger hun selv?

Tina: Jeg har fortalt hende, at jeg vil snakke med dig om, at hun ikke kan falde i søvn, når hun er ude. Jeg spurgte hende, om der var noget, hun ville spørge om? Og jeg fik en seddel med til dig, hvor der stod: ’Hvordan og hvorfor får man hjemve? Og hvad er hjemve?’

Jesper Juul: Det er gode spørgsmål, hun stiller. Og svaret på dem er, at det er der ingen djævel, der aner. Der er mange teorier, men jeg tvivler på, at nogen af dem er rigtige. Så det kan jeg ikke besvare. Det, jeg måske kan besvare, er, hvad hun måske kan gøre ved det. Er det din eller hendes beskrivelse, at det myldrer i hovedet?

Tina: Det er min.

Jesper Juul: Det er jo, som du beskriver det, en uro i kroppen.

Tina: Hun siger ikke, hvad det er. Hun kan ikke pinpointe det. Og jeg har ikke villet spørge hende, om hun tænker på branden. Hun siger bare, at det er træls. Irriterende. Jeg har prøvet at få hende til at sige, hvad det handler om. Hvis jeg skal på kursus, så bliver Fie afleveret hos min mor eller søster, for de har begge forstand på børn og på angst. Og så ved jeg, at der er nogen, der kan tage hånd om hende.

Jesper Juul: Forbinder du det med angst?

Tina: Nej, måske ikke rigtigt. Hun har bare svært ved at falde i søvn. Det tager bare længere tid. Hun sætter sig ikke op eller har vidt åbne øjne, hun mosler bare rundt, og på et tidspunkt bliver der ro.

Jesper Juul: Også når I er ude sammen?

Tina: Ja, og når jeg ikke er der, så ringer hun og græder, for hun har sådan hjemve. Min mor får røret bagefter og fortæller, at så er det ikke værre. Hun savner sin mor, men er ikke angst, sådan som jeg kender min pige. Jo, for ild. Det har taget lang tid at lære at stryge tændstikker igen. Men det er det samme for de andre børn i klassen.

Læs videre på næste side >>

Jesper Juul: Der er to ting, du kan prøve: Når I begge er ude, skal du simpelthen lære hende at lægge hånden på maven. Læg din egen ovenpå til en start. Instruer hende i at trække vejret herfra og helt herned, stille og roligt i to-tre minutter uden at hyperventilere.

Tina: Så hun tænker på det i stedet for noget andet?

Jesper Juul: Det, der sker, når man trækker vejret ordentligt, er, at så bliver man tom i hovedet. Og det eneste angst ikke kan være sammen med, er en ordentlig vejrtrækning. Hvis man trækker vejret rigtigt, forsvinder angsten. Så når Fie lærer at trække vejret rigtigt, får hun et ritual, som hun kan bruge, også når hun er alene. Hvis du synes, at det ikke er nok, så prøv at få fat i en afspændingspædagog som kan give hende 8-10 timer, hvor de gennemgår kroppen og lærer hende at spænde op og spænde af.

Det handler om, at hun får sig samlet og beroliget. At hun lærer at gøre sig selv tryg.

Du spørger, om hun stadig kan reagere på branden for over et år siden? Lad mig give et eksempel: De børn, der boede ved fyrværkeriulykken i Seest (for over tre år siden, red.), er stadig påvirkede af ulykken. Og der er enighed om, at der skal gå 4-5 år, før de sidste rester er ude af kroppen.

Det, de har gjort på skolen, hvor de både verbalt og med tegninger har debriefet børnene, tror jeg, er nok. Hendes forhold til dig er sådan, at hvis hun pludselig får mareridt om huse, der brænder, så vil hun sige det. Det, en traumatisk oplevelse kan gøre, er at ryste systemet, så det kommer ud af sin sædvanlige orden. Det tager tid at komme sig over, længere tid end de fleste forestiller sig.

Jesper Juul: Så vidt jeg kan konstatere, så har hjemve ikke så meget at gøre med hjem-længsel, men har mere at gøre med ikke at være tilpas dér, hvor man er. Så man kan konstatere, at det her handler ikke om, at det er et ubehageligt sted at være, men om at alt, hvad der ikke er hjemme, føles usikkert.

Jeg kan anbefale en bog, som hedder ’Børn kan’, af Bent Furhman. Børn kan ikke lide at have problemer eller at være et problem. Men de kan lide at lære. Så sig til hende: ’Det der med at være ude og få bragt dig selv til ro, den evne har du mistet’.

Tina: Ja, den er rigtig god at sige til netop hende!

Jesper Juul: Det må hun se at få lært igen. Det kan være meget enkelt, kan du sige. Hjælp hende i starten. Måske kan hun selv konstatere næste gang, at når det sker, så starter vejrtrækningen helt oppe i halsen. Så sig til hende, at nogle gange skal man have hjælp til at komme ind i sin krop igen. Så tror jeg, at det ville være den nemmeste vej at gå for hende. Hun kan tænke: ’Det er noget, jeg skal have lært. Det er ikke, fordi jeg skal til psykolog og har store problemer’.

Tina: Ikke noget vi skal snakke en hel masse om.

Jesper Juul: Hun er klog nok til at vide, at hun også bliver et problem for mor på længere sigt. Det kan børn ikke lide. Det er bedre med en læreproces, hvor du følger hende på sidelinien og er hendes vidne på, hvordan det udvikler sig. Jeg ville måske stikke hende en lille hvid løgn for en gangs skyld – du kan hilse fra mig, så det ikke er din hvide løgn – og sige, at for de fleste børn på hendes alder tager det mellem et halvt og et helt år at lære, så hun skal ikke blive panisk.

Tina: Jeg er rigtig glad for rådet om afspænding.

Efter coaching

Tina: Jeg har snakket med min datter om, hvad Jesper Juul sagt, og vi har øvet vejrtrækningsøvelserne herhjemme. Der har ikke været en anledning til at sove ude endnu, så vi har endnu ikke testet, om teknikken hjælper. Men jeg er selv sikker på, at det er den rigtige vej. Personligt var det rigtigt rart for mig, at Jesper Juul fortalte, hvordan sådan et traume kan tage fire-fem år at komme over. Det gør, at jeg bedre kan takle de kommentarer, jeg får, om at jeg ’ikke kan blive ved med at give branden skylden for alt’. Nu tør jeg tro på min egen fornemmelse.

Vil du VINDE en coaching med Jesper Juul?

Har du et problem i din familie, som du gerne vil have familieterapeut Jesper Juuls råd til at løse?

Så kan du blive den heldige vinder af en coaching med en af Danmarks mest respekterede familieeksperter. Din historie vil blive beskrevet i Junior under fuld anonymitet.

Skriv til familie@juniormag.dk

{fact}Om Jesper Juul

Jesper Juul er, siden han i 1995 skrev Danmarks mest solgte bog om børn, ’Dit kompetente barn’, blevet betragtet som en af Skandinaviens førende familie- og børneterapeuter. Siden har han udgivet en lang række populære bøger om familieliv. I 2003 stiftede han Familielaboratoriet, som tilbyder en lang række seminarer til forældre i hele Danmark. Se mere på www.familielaboratoriet.dk{/fact}