Her er alt, du skal vide om misdannelsesscanning

I Danmark tilbydes alle gravide en gennemscanning af fostret mellem uge 18 og 21 for at sikre den lilles vækst og fange eventuelle misdannelser eller problemer. Denne scanning kaldes oftest misdannelsesscanning, men gennemskanning er også en retvisende beskrivelse. Det er et gratis tilbud gennem det offentlige, og den gravide kan frit takke ja eller nej til tilbuddet. Ved scanningen gennemgår en sonograf minutiøst baby fra ende til anden for at sikre sig, at barnet vokser, som det skal og for at finde komplikationer, hvis der er nogle, så man kan passe bedst muligt på baby og mor.

"Misdannelsesscanning er en ultralydsscanning, hvor man går hele fostret igennem og tjekker alle organerne, og ser om det hele udvikler sig, som man forventer. Grunden til, man anbefaler misdannelsesscanningen netop omkring uge 20, er, at fostret er stort nok til, man vil kunne se, hvis der er misdannelser eller komplikationer, men samtidig er det stadig tidligt nok til, der handles, hvis det er en grel misdannelse, som har betydning for fostrets levedygtighed", siger Linda Andresen, sonograf og indehaver af den private klinik, Mageløs Graviditetsscanning.

Uanset om man vælger at få misdannelsesscanning gratis på hospitalet eller mod betaling på en privatklinik, så foregår scanningen efter samme skabelon.

Sådan foregår misdannelsesscanning

Rent praktisk er en misdannelsesscanning udvendig scanning på maven, hvor den gravide ligger på en briks og følger med på skærmen, mens sonografen fører lydhovedet rundt på maveskindet og gennemgår baby grundigt. Babys hjertelys skal også tjekkes, så det får man får også lov at høre under scanningen. Men hvad er det så, scanningspersonalet kigger på ved scanningen?

"Allerførst sikrer man sig, at hjertet slår derinde. Og så starter man ellers fra top og arbejder sig fuldstændigt systematisk ned mod tå. Det vil sige, vi måler hovedomkredsen, ser om hjernen ser rigtig og symmetrisk ud, man tjekker øjnenes placering, om der er læbespalte, og man tjekker hjerte og kar omkring hjertet. Det er her, sonografen bruger allerlængst tid, og det er også ved hjertet, de fleste af de misdannelser, vi opdager, sidder", siger Linda Andresen.

Det er derfor helt almindeligt og ikke noget skidt tegn, hvis sonografen bruger ekstra lang tid og er ekstra koncentreret, når hun når hjertet. Derfra arbejder hun sig videre ned gennem den lille krop.

"Vi kigger på lungerne for at se, om der er nogle synlige cyster, og vi kigger på maven, om den indeholder den mængde fostervand, den bør, fordi den lille er begyndt at drikke og synke derinde, og om mavesækken har den rette størrelse og facon. Vi tjekker også, at der er to nyrer, og de ser normale ud, at navlesnoren er uden navlebrok og har tre kar i sig", forklarer Linda Andresen.

Man tjekker også, om blæren ser normal ud og indeholder væske, og man kigger om arme, ben, hænder og fødder ser ud, som de skal. Man kigger altså både efter alvorlige og mindre alvorlige misdannelser.

LÆS OGSÅ: Jordemoderen giver svar: Så ondt gør det at føde

Baby scannes på tværs og på langs

Når man har kigget den lille igennem på tværs, vender sonografen blikket mod længdesnittet.

"Her kigger man på rygsøjlen fra hoved til haleben. Man kigger i især efter rygmarvsbrok, som typisk vil ses som en lille udposning, hvis der er noget. Dernæst kigger man efter mellemgulvet, som er en hinde, der holder hjerte og lunger på plads i den øvre del af overkroppen og mavesæk, tarme og lever på plads i den nedre del. Den ses som en tynd linje", siger Linda Andresen.

Hele den grundige gennemscanning tager omkring 30 minutter, men man skal ikke blive bekymret, hvis den tager længere tid, eller hvis sonografen beder en kollega om at kigge med.

Scanninger kan drille

Man kan sagtens få at vide, at man ikke kan se det hele klart nok, fordi noget ”driller” under misdannelsesscanningen, forklarer sonografen:

"Så kan man blive bedt om at gå en tur, få en ny tid, eller der kan komme en fagperson mere ind. Oftest vil det være på grund af forringet billedkvalitet, fordi barnet ligger, så man ikke kan komme ordentligt til, at der ikke er så meget fostervand, eller at man skal scanne igennem et kraftigt fedtlag eller en moderkage. Det er altid bekymrende for den gravide, hvis man får sådan en besked, men det er altså ikke et tegn på, der er noget galt", siger Linda Andresen.

Hvis sonografen finder noget, hun ikke er sikker på, er helt, som det skal være, vil hun nemlig ikke putte med det. Hun vil forklare, hvad hun ser, og altid sende den gravide til videre undersøgelser.

”Det gælder uanset, om man bliver scannet i det private eller på sygehuset. Man vil altid blive sendt videre til undersøgelse på sygehuset, hvor man kommer ind til en speciallæge i føtalmedicin, hvis der er noget, der er uklart eller falder uden for normalen”, siger hun.

Videre undersøgelser er ikke sig selv en dårlig dom, det kan sagtens være, man vurderer, der ikke er noget galt. Det er blot en grundig opfølgning på et tvivlsspørgsmål.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 90 mest usædvanlige navne

Hvorfor misdannelsesscanning

I Danmark tager langt de fleste imod tilbuddet om misdannelsesscanning – omkring 90 procent anslår Linda Andresen. Alligevel kan nogen godt komme i tvivl, om de hellere vil være foruden den indsigt scanningen, bringer med sig.

”Nogle siger nej tak til misdannelsesscanning, fordi de tænker, at de vil have deres barn lige meget hvad, også selvom der er noget galt, og det forstår jeg godt. For nogen forekommer det lykkeligst ikke at vide det, hvis der er noget. Men fordelen ved at tage imod tilbuddet om misdannelsesscanning er, at hvis nu fostret har fx en hjertefejl, så kan man gøre de rette foranstaltninger, som giver barnet de bedste chancer for at klare sig godt igennem. Det behøver jo slet, slet ikke være en dårlig ting at få det at vide”, siger Linda Andresen.

Misdannelsesscanning er et sikkerhedsnet, der i særdeleshed har til hensigt at kunne hjælpe de børn, der har misdannelser bedst muligt. Nogle gange skal der gøres noget, andre skal der ikke, fordi det ikke er alvorligt, og andre igen handler det mere om at være forberedt på, at baby kan have det skidt og have brug for specifik hjælp, når den kommer til verden.

”Måske skal man følges tættere og måske sættes i gang på det rigtige tidspunkt, hvor de rette læger og medicin også står klar, så det ikke bare er en vilkårlig søndag nat”, siger Linda Andresen.

I nogle tilfælde opererer man også barnet allerede i maven og gør nogle interventioner, der gør, at et barn, som ellers havde haft svært ved at overleve, klarer den. Men i langt de fleste tilfælde, finder man ikke noget bekymrende, betrygger sonografen:

”Det lyder alt sammen af meget, men det er vigtigt for mig at sige, at ved de allerfleste misdannelsesscanninger finder vi ikke noget, og alt er lige, som det skal være”, siger hun.