Natalia kom tilbage fra barsel med ubehagelig følelse – nu har hun fire råd til dig

Problemet begynder allerede at tage form fra omkring uge 12, når vi sætter os på chefens kontor for at fortælle, at der vokser et liv i vores mave. 

På det korte øjeblik går vi fra at være en medarbejder til en byrde.

Sådan kan det i hvert fald føles, når vi står på tærsklen til at skulle hellige os det menneske, vi sætter i verden. Det ved Natalia Rogaczewska. Hun ved også, at følelsen kan vokse, når vi vender tilbage til kontoret og intet er, som det plejer.

Heller ikke os selv.

”Efter min anden barsel, følte jeg, at jeg skulle genbevise mit værd. Jeg havde glædet mig til at komme tilbage, men jeg syntes, at det var svært at føle mig bagud, især som leder. Det prøvede jeg at håndtere ved at arbejde uforholdsmæssigt meget i forhold til, at jeg havde to små børn,” siger hun til alt.dk.

Skylden – hvis man ellers kan tale om sådan én – er ikke kun arbejdspladsens, skynder den nu 42-årige leder, konsulent og forfatter sig at tilføje. Den lå nemlig også indgroet i hende selv.

”Jeg opdagede, at jeg selv havde internaliseret den her stærke fortælling, vi har på arbejdsmarkedet, om, at barsel ikke er værdiskabende. At vi på en måde skal kompensere for, at vi har været væk.”

Natalia Rogaczewska opdagede hurtigt, at hun ikke var alene om de følelser. Hun skrev derfor bogen Barsel på Bundlinjen og sprang ud i livet som selvstændig med sin rådgivningsvirksomhed VÆRDBAR, der bl.a. hjælper virksomheder med at håndtere barsel på en mere værdiskabende måde.

Noget tyder da også på, at det er et område, der trænger til en hjælpende hånd. En undersøgelse, Natalia har foretaget blandt 291 barselsforløb, viser nemlig, at over en tredjedel søgte nyt job under deres barsel eller det første halve år efter, de kom tilbage.

En undersøgelse fra Inspired Beyond Babies viser også, at 70 procent af barslende går med overvejelser om at skifte.

”Håndtering af barsel er en ledelsesopgave, vi aldrig har talt om. Barslen er historisk en byrde og mere et hul i karrieren end en del af arbejdslivet og den personlige karriereudvikling. Den fortælling gør det nemt at føle sig sat tilbage, når man vender retur – og for mange kvinder er det mere end en fortælling. Det er fakta.”

Barslen som videreuddannelse

Da Natalia Rogaczewska indså, at hun ikke mistede værdi under sin barsel, begyndte hun i stedet at udforske det nye, hun havde lært.

Tidsoptimering, tålmodighed og effektivitet stod højt på listen, men især den personlige udvikling gjorde det tydeligt, at barslen ikke kun havde handlet om at dygtiggøre sig inden for babymos og putteritualer.

Natalia Rogaczewska var faktisk blevet mere værdifuld for en arbejdsplads. En indsigt, 67 procent af respondenterne i hendes undersøgelse delte. De pegede på effektivitet, selvindsigt, tålmodighed, forandringsparathed og rummelighed som de kompetencer, de havde udviklet mest under deres barsel.

”Den udvikling har værdi for arbejdspladsen, vi taler bare ikke om den. Så for mig handler det om at ligestille barslen med en videreuddannelse eller en MBA, så vi kan have en dialog om barsel som værdiskabende og som en investering i medarbejderne. For lige nu taber vi simpelthen den værdi, der skabes. Hvis ledere og virksomheder kunne omsætte barsel til værdi, ville vi stå et helt andet sted, også ligestillingsmæssigt.”

Den holdning er det imidlertid ikke alle, der deler. På VÆRDBARs Instagramprofil har Natalia Rogaczewska fået flere beskeder, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor vi overhovedet skal kæmpe for at vise, at en barsel skaber værdi for vores arbejde.

For er det ikke nok, at vi har født, blødt og ammet? Skal vi nu også til at gøre mere?

”Den udvikling, som kvinder gennemgår under graviditet, fødsel og barsel er værdifuld. Det kan vi ikke løbe fra, og det synes jeg, vi skal stå ved. Så vi skal ikke gøre mere. Men vi kan hjælpe arbejdspladserne med at anerkende den udvikling og bruge den positivt, for det vinder alle ved. Det giver bedre ledelse og mere inkluderende arbejdspladser for kvinder og mænd på barsel og for arbejdende forældre.”

Mænd redder ikke ligestillingen

Det er nemt at tro, at problemet allerede er halvt løst, nu hvor mænd har fået tildelt noget af barslen. Natalia Rogaczewska er da også sikker på, at det har en positiv effekt, for det tvinger arbejdspladserne til at se barslen som et konkurrenceparameter. De bliver ganske enkelt nødt til at forholde sig til barsel, nu hvor alle medarbejdere har muligheden.

Men det er ikke, fordi ligestillingen er reddet alene ved, at mænd tager del i barslen, mener hun.

”Udgangspunktet for den øremærkede barsel er, at barslen er en byrde, som skal deles mellem kvinder og mænd. I det lys er logikken fin nok, men jeg anfægter udgangspunktet om barsel som en byrde, fordi det er en kønnet fortælling, at barsel ikke skaber værdi. De kønsbias og kønsnormer, som hindrer kvinder på arbejdsmarkedet, gør øremærket barsel ikke op med. Barsel er et vilkår for kvinder, men et tilvalg for mænd.”

Natalia har derfor et særligt råd til de arbejdspladser, hun hjælper.

”De fleste har styr på jura og det praktiske, når nogen skal på barsel. Men der er for lidt fokus på det ledelsesmæssige og relationelle. Alt for mange kvinder er med rette bekymrede for, at barslen får negative konsekvenser for deres karriere. Det skal vi gøre noget ved. Her er det lige så vigtigt at se på perioden inden og efter selve barslen. Så en bedre opstart til barslen og en bedre onboarding, når man kommer tilbage på arbejdspladsen, bør være mere i fokus,” siger hun og tilføjer:

”I virkeligheden skal vi se det, som når man skal onboarde en ny kollega. På nogle områder er det måske endda mere sårbart, fordi der er eksisterende relationer, der gør det nemt at gå skævt af hinanden. Ens arbejdsplads står jo ikke stille, mens man er væk, og derfor kan du gå med en forventning om noget, som slet ikke er mere.”

Tænker du ikke, at det kun kan lade sig gøre i brancher, hvor der er høj efterspørgsel?

”Barsel jo ikke noget, en arbejdsgiver selv kan vælge, om de vil håndtere. Det er en del af deres drift. Men de kan forholde sig til, hvordan de vil håndtere den.”