GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Opdrag dit barn efter alder
Foto: Nimastock Det er forældrenes ansvar – ikke kammeraternes – at lære sit barn de sociale spilleregler.

Opdrag dit barn efter alder

Det er dig, der skal opdrage dit barn – men du er i stærk konkurrence med pædagoger, venner og medier. Det betyder ikke, at du skal acceptere en plads på bænken. Tværtimod.

Fra dine børn bliver født, til du sender dem af sted ud i voksenlivet, er du på en stor mission. Mission opdragelse. Du ønsker jo, at de udvikler sig til sociale og omgængelige mennesker med gode, sunde værdier – ligesom dig selv. Men som de fleste forældre vil du sikkert også erfare, at børn ikke sådan lader sig modellere.

De vokser op og bliver hurtigt til små meningsmaskiner, der sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad du siger, og alt, hvad du står for. Og samtidig tilbringer de fleste børn i dag meget tid med pædagoger og lærere, ligesom de er under stor indflydelse fra medier og reklamer – og ikke mindst kammeraterne, især fra skolealderen.

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke

Som forælder kan det derfor føles, som om du langsomt, men sikkert bliver skrevet ud af dit eget barns historie for at forsvinde helt, når han eller hun når teenagealderen. Men det skal du ikke finde dig i, mener psykologerne Mette Kroier og Charite Bertelsen.

– Hvis du spørger mig, er selvopdragelsen blevet for voldsom. De seneste år har vi oplevet en alt for stor medgørlighed i forhold til lystprincippet, siger Mette Kroier.

2-4 år: Hvem bestemmer?

At komme ind i kampen om opdragelsen starter tidligt. Når vuggestuebarnet lærer at flytte rundt med andet end sig selv og lykkeligt slæber af sted med borde, stole og bamser, forstår det, at det – til en vis grad – kan styre verden uden for sin egen krop. Dermed vågner selvstændighedstrangen, og så er diskussionen, om hvem der bestemmer, i gang.– Små børn synes, det er fantastisk at mærke, at de har magt og kontrol over andet end sig selv. Og den følelse udfordrer de allerede fra toårsalderen. De trækker land ind hele tiden, og i den proces er de nødt til at stille spørgsmålstegn ved den autoritet, som forældrene står for, siger Mette Kroier, der er praktiserende psykolog med speciale i familieforhold, børn og unge. Det skal de også have lov til, men selvfølgelig inden for rimelighedens grænse. Og her skal man huske, at det hele barndommen igennem er forældrene, der definerer, hvor den grænse går.LÆS OGSÅ: Trodsalder: Forstå din lille hidsigpropOmkring fireårsalderen mener de halvstore børnehavebørn, at hele verden drejer sig om dem, og deres lyst til selvbestemmelse vokser eksplosivt. I den periode vil mange af kampene stå om mad og tøj. Og mens du sagtens kan insistere på at servere anstændig mad for dem, så længe de er på fuldkost derhjemme, så kan det være i orden at give efter indimellem, når det kommer til tøj.– Børnehavebørn skal ikke kues, de skal så småt begynde at lære, at man skal træffe valg. Men omvendt er det også en alder, hvor man som forældre skal være meget skarp på, at der rent faktisk er områder, hvor der ikke er noget at rafle om, siger Mette Kroier.Du udstikker rammerne og bestemmer alle de grundlæggende regler, som for eksempel hvad dit barn skal spise, og hvornår det skal sove. Men dit barn skal så småt lære at blive selvstændig og træffe sine egne valg. Du kan for eksempel lade hende bestemme, hvad hun skal have på af tøj, eller hvad hun vil se i fjernsynet.

5-7 år: Dyrt tøj er okay

I løbet af børnehaven og de første skoleår vokser dit barn ud af familien og over i vennegruppen. Lige pludselig går det stærkt. Allerede børnehaven har mange, især blandt pigerne, en stærk mening om, hvad de vil have på af tøj el- ler hvilke tv-kanaler, der skal være til rådighed derhjemme. Den kamp kan være svær, for alle vil jo gerne have glade og populære børn, der føler sig godt tilpas i en gruppe og kan snakke med om de samme ting som deres kammerater.Ifølge eksperterne giver det god mening at føje børnene på de punkter, for navnlig tøj har en stærk symbolværdi, som ikke altid er tydelig for udenforstående. Så selv om du synes, at der er gået fuldstændig hysteri i mærkevareræset, så er der god logik i at tale med børnene om det og være lydhør over for deres udmeldinger, mener både Charite Bertelsen og Mette Kroier.LÆS OGSÅ: Så meget genbrugt børnetøj kan du få for 500 kroner– Mange børn forsøger med tøj og andre ydre værdier som spil og musik at ’købe’ sig adgang til en gruppe, som de egentlig ikke er en del af, men hvor de rigtig gerne vil have en plads. Og at det er adgangstegnet, kan du som forælder faktisk ikke gøre så meget ved, siger Mette Kroier.Men selv om du ender med at købe de dyre bukser, kan du stadig hjælpe dine børn med ikke at hænge deres identitet i klædeskabet.– Du kan sagtens påvirke dem på de indre linjer, selv om du køber et par hammerdyre bukser til dem. Giv dem nogle gode oplevelser, der ikke handler om det ydre, i forbindelse med sport eller andre hobbies – og hjælp dem i det hele taget med at fokusere på ting, som de er glade for at lave eller gode til at gøre, og som samtidig støtter deres indre udvikling, råder psykologen.

Kampen om kammeraterne

Hvor kampen om tøjet er forholdsvis konkret og til at løse for de fleste, hvis man ellers orker at vaske yndlingstrøjen hver aften, er kampen om kammeraterne for mange langt sværere.Når barnet kommer i skole, begynder nemlig den periode, hvor de for alvor orienterer sig mod vennerne og afviser forældrene. Og den kan være vanskelig, fordi børnene stadig er små og usikre og måske ikke altid – efter forældrenes mening – træffer de mest kompetente valg, når det gælder hjerteveninden eller bedstevennen.– Man skal lære sine børn at vælge venner, og i den proces kan man godt føre sine egne værdier videre til dem, også uden at være styrende. Børn skal lære at være åbne over for alle typer af børn, og som forældre kan man godt råde dem, men ikke på samme måde som man råder en voksen, siger Charite Bertelsen og fortsætter:LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af venner– Hvis børnene får en god leg ud af det, må man acceptere det – også selv om man ikke bryder sig om kammeraten eller kammeratens forældre. Men hvis man ikke synes, at børnene leger godt, eller gør noget godt for hinanden, må man tale med sit barn om det og spørge ind til deres følelser – hvorfor det er så godt at lege med lige netop ham, eller hvorfor det så tit går galt. At moren er irriterende, eller at faren drikker, er ikke et argument, som de yngste skolebørn forstår.

7-10 år: Den sidste slutspurt

Nu kommer kammeraterne i centrum for dit barns opmærksomhed, og det betyder stadig mere, hvad vennerne synes, mens din indflydelse gradvist bliver mindre. Prøv at respektere, at det er vigtigt for dit barn at være med i gruppen og for eksempel kan have ’brug for’ et par dyre bukser for at passe ind. Hold fast i, at du stadig bestemmer de store linjer, men forhold dig åbent over for dine børns valg, for eksempel af venner.I det hele taget er de første skoleår en væsentlig milepæl i forholdet mellem dine børn og dig.– Det er mellem syv og 10 år, at du kan give dem det sidste store skub, inden der går hormoner i det. Børnene er virkelig på herrens mark i de år, og her skal du lægge dig i selen, for selv om du måske tror, at løbet er kørt, har du stadig meget at skulle have sagt – og meget du skal lære dem, inden de skal ud og stå på helt egne ben, siger Mette Kroier og understreger, at børn ikke kun kan lære de sociale spilleregler af deres jævnaldrende. Det er som udgangspunkt forældrenes ansvar.LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtigeI det hele taget er myten om, at løbet som opdrager er kørt, når børnene når puberteten, både rigtig og forkert, mener Mette Kroier og Charite Bertelsen. Det er rigtigt, at de ydre værdier og den mere direkte opdragelse fordufter stille og roligt, når hormonerne tager magten. Hos pigerne sker det typisk i 10-11-årsalderen, hos drengene sker det et år eller to senere. Men når det gælder værdier, er der stadig hul igennem.– Børn skal diskutere med deres forældre, og de skal løsrive sig. Alt andet ville være unaturligt. Men man har stadig indflydelse, og man skal endelig blive ved med at prædike sine værdier for dem. Selv om de lader, som om de ikke hører efter, så gør de det, siger Charite Bertelsen.– Man kan ikke bestemme, hvad de føler, og hvis ens søn i en periode synes, at piger eller skolelærere er dumme, kan man ikke ændre på følelsen. Men man kan godt insistere på at tale ham gennem det. Man kan spørge, hvorfor det er sådan, hvordan det hænger sammen og hjælpe ham til at sætte ord og værdier på og til ikke at generalisere ud fra en enkelt persons handling, siger hun.

Teenager: Så bliver det alvor

Så er der dømt slutspurt! Du skal nå at gøre din indflydelse gældende, før dit barn kommer i puberteten og midlertidigt ’lukker hjernen ned på grund af ombygning’, som nogle forskere udtrykker det. Bliv ved med at prædike dine værdier for dit barn, for eksempel om, hvordan man behandler andre mennesker, men vælg dine kampe med omhu, og tag ikke et stort slagsmål om tøj eller hår, som er dømt til at mislykkes på forhånd.

Måske virker det fjernt for dig nu, at du engang får en teenager i huset, men alligevel kan det være rart at vide, at løbet ikke er kørt, blot fordi dit barn er vokset dig over hovedet og ryster på hovedet af alt, hvad du siger (eller har på).

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri

Charite Bertelsen mener sagtens, at du kan blive ved med at opdrage på dine børn, lige indtil de flytter hjemmefra – når det gælder værdierne, vel at mærke. Men det kræver, at du tilbringer meget tid sammen med dem, og at du sætter dig ind i og er nysgerrig om deres verden, så du på den måde kommer mere på niveau med dem.

Den gode nyhed er, at det trods medier og markedsmekanismer er nemmere i dag end tidligere, fordi generationskløften er langt mindre nu end for blot en generation siden.

Så selv om mission opdragelse indimellem føles som et forhindringsløb med vel mange forhindringer og en målstreg, der kan synes vældig langt væk, så er det bare om at blive ved – hvad enten du er forælder til et lille børnehavebarn eller en tvær tween.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

LÆS OGSÅ: Har du en teenager på 4 år?

LÆS OGSÅ: Tigerspring: Hvad sker der for de tre- og seksårige?

 Oprindelig publiceret i juli 2009

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling og Børnepsykologi