Parforhold

Har du et spørgsmål om parforhold?

Pernille Hytte Bisgaard er uddannet sexolog, kognitiv terapeut og familieterapeut fra The Kempler Institute of Scandinavia.

Brevkasse

Søn vælger far fra

Hej Pernille,

Min mand har en søn på 11 år, som normalt skal komme hos os hver anden weekend.

Jeg lærte min mand at kende for 5 år siden og fik hurtigt en god kontakt til drengen. Min mand er 20 år ældre end mig og er måske ikke den mest nærværende, sprudlende far. Jeg har derfor prøvet at kompensere for dette, ved at lave aktiviter med drengen, alene eller sammen med faren. Nu har vi imidlertid ikke set drengen i snart 3 måneder, fordi han ikke vil komme hos os mere. Min mand ringer selvfølgelig til ham jævnligt for at holde kontakten og finde ud af, hvad der er galt – begrundelsen er, at han keder sig hos os.

Det skal siges, at vi ikke render i biografen hver fredag eller stabler skattejagte på benene, hver gang han kommer. Vi mener ikke, det kan være forældres opgave at underholde barnet 48 timer i træk. Men min mand foretager sig ting med sin søn, både alene og hvor vi alle er sammen. Han har spillekonsol her, adgang til computere, han kan se fjernsyn, han kan spille bold i haven, se vennerne (vi bor tæt på hans mor), så egentlig har han ikke så forskellige ydre rammer hos os i forhold til hos sin mor. Hos moren bruger han også en del tid på at spille computer, se TV etc.

Vi har prøvet i de sidste 3 måneder at invitere ham med, når hans halvsøster skulle komme og besøge os, eller når vi skulle til familiefødselsdage og lignende, men heller ikke dette havde han lyst til.

Vi har aldrig skældt ham ud eller gjort ham noget, især jeg har mødt ham med stor forståelse, og han får lov til det meste. Men jeg har også godt kunnet se, at han tit ikke ved, hvad han har lyst til, hvis jeg spørger. Det er ofte mig, som tager initiativ til noget sjov for eksempel. Han har en rimelig stor empati og god moral, hvad angår kontakt mellem mennesker, men efter min mening er han på andre punkter en smule barnlig for sin alder, uden at jeg kan sætte ord på det. For et år siden, var han også ked af at komme her. Dengang var forklaringen, at hans far ikke involverede sig nok i ham, og dengang fik vi talt om det, og jeg fornemmede, at det egentlig gik fint resten af året. Vi vil selvfølgelig gerne se ham mere, men vi vil ikke tvinge ham til at være her, hvis han ikke kan lide det. Hvis problemet er, at han keder sig, så kan vi umiddelbart ikke se, at vi kan ændre så meget. Min mand kan jo ikke ændre personlighed til at være en super-inspirerende far.

Jeg er ked af det på min mands vegne, for han savner drengen og kan ikke forstå, hvorfor han skal ”skrottes” som far. Rent personligt er jeg ligeledes stødt over, at drengen gør det så let at vælge os fra, fordi han keder sig, det kan jeg lige så godt indrømme, men det er selvfølgelig ikke noget, han skal mærke.

Er knægten bare forkælet? Hvordan skal vi forholde os til det hele?

Med venlig hilsen Marianne

Kære Marianne,

Mange tak for dit brev. Hvor er din mand og din mands søn heldige at have sådan en engageret kone og ”papmor”. Din energi, omsorg og bekymring for kontakten med din mands søn er beundringsværdig. Jeg kan forstå på dit brev, at du virkelig har brugt tid og kræfter på at få en relation til ham, så du savner ham sikkert også. Allerførst er det vigtigt at slå fast, at det ikke er ualmindeligt, at større børn med tiden vælger at have fast base hos den ene forælder. De stopper med den faste samværsordning og kommer mere løst hos den anden forælder. Det er ofte, hvis der er langt til venner, skole og sport. Men netop i din mands søns tilfælde er han tæt på det hele hos såvel far som mor. Ydermere er han kun 11 år, og det er lidt tidligt at ændre den faste samværsaftale. Han har stadig brug for kontakten med sin far. For at få samværet op at stå igen, er det nødvendigt, at drengens mor bakker op om beslutningen. Det fremgår ikke af brevet, hvordan samarbejdet er med hende. Hvis det er vanskeligt at få hende i tale, kan din mand anmode Statsforvaltningen om en rådgivningssamtale. Her kan de få en samtale med en professionel, som kan rådgive dem, i forhold til hvordan de skal håndtere det manglende samvær. Det kan blive aktuelt også at tage en samtale med sønnen. Nogle gange kan det være en rigtig god idé, idet børn kan opleve, at der er en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. I de tilfælde kan det være godt at tale med en uvildig person. Måske er tilknytningen mellem din mand og hans søn spinkel, og den manglende kontakt er et resultat heraf. Måske oplever din mands søn ikke, at der er så meget at komme efter kontaktmæssigt. Måske er det, som han siger, at han oplever, at din mand ikke involverer sig nok i ham. Det er udmærket, at du involverer dig i ham, men det kan ikke gøre det ud for hans far. Han har jo en mor, og på den måde bliver du ”flødeskummen” på toppen, som han er meget heldig at have. Det kan godt være, at din mand ikke kan udvikle sig til at være en super-nærværende far en hel weekend. Måske er det bedre, at han øver sig nogle timer ad gangen. Slukker mobiltelefonen, laver noget alene med sønnen, på sønnens præmisser. På den måde kan han vise sit engagement og sin interesse for sønnen og hans verden. Held og lykke med det. Jeg håber, at I finder en ordning, som kan fungere til alles tilfredshed.

Med venlig hilsen

Pernille Hytte Bisgaard

Har du et spørgsmål vedrørende parforhold?

Mail til: par@juniormag.dk Besvarede spørgsmål bringes i Junior, evt. anonymt.