Dilemma: Min datter bliver altid valgt til sidst i fodbold

Dilemma: ?Min datter bliver altid valgt sidst til fodbold?

I min datters 4. klasse spiller de fodbold i alle frikvarterer. Og holdene bliver sammensat ved ?vælger-princippet?, så det altid er pigerne, og specielt min datter, som bliver valgt til sidst. De ?gode? drenge er dem, som vælger hold, og hvis en af spillerne går fra holdet, bliver de også erstattet efter princippet ?2 dårlige for en god? og så videre.

Min kone og jeg synes, det er dybt gammeldags ? og ikke det mest opbyggende princip for børn. Vi har taget det op på et forældremøde, hvor forældrene ikke er enige ? især drengeforældrene mener: ?At sådan er det bare.?

Panelets svar

Brian Mikkelsen:

Anne-Grethe Bjarup Riis:

Man skal vel egentlig bare fortælle børnene, at man ikke må mobbe hinanden. Men den er lidt svær, for man forstår jo godt børnene ? for hvem gider have den dårligste på holdet? Jeg synes faktisk, at de voksne skal styre holdsammensætningen, så meget de kan, men man kan jo ikke regulere, hvad der sker bagom busken, når de ikke er inde over.

Peter Aalbæk Jensen:

Børn er grænsesøgende ? og da jeg var barn ? var jeg altid den sidste, der blev valgt, men i dag er jeg den, der har flest af de gamle klassekammerater tilbage…..

Natasja Crone:Jeg tror desværre også, det er umuligt at lave om på den kultur på kort sigt ? den er nok så sejlivet, at det vil kræve et laaaangt træk. Derfor er det bedre, at I forklarer jeres datter, at hele førstevælger princippet er et levn fra en svunden tid ? og hvordan det faktisk kun bliver praktiseret i landets skolegårde og ingen andre steder!

Hvad så med at finde på noget andet i de frikvarterer… jeg blev også altid valgt til sidst til fodbold, hvilket resulterede i, at jeg meget hellere ville sjippe, hinke eller lege ?jeg melder krig.?

Troels Mylenberg:

Ja, sådan er det, og sådan har det altid været, men det behøver det nok ikke at blive ved med. Tag opgøret på et forældremøde igen, men kom med nogle alternativer ? helst nogle, der ikke illustrerer alt for tydeligt, at der nu skal tages ekstra hensyn, for så bliver det bare endnu et problem.

Et alternativ kunne jo være at introducere nogle andre spil og lege i frikvartererne. Men det ændrer nok ikke på, at der vil herske en konkurrencementalitet, som gør, at de gode bliver valgt først.

Emilia van Hauen:

En af de største samfundsløgne, børn nogensinde er blevet indoktrineret med, er den om: ?Det gælder ikke om at vinde, men om at være med.? Vi lever i en global orienteret tid, hvor ?elite? igen er et plusord, og hvor vores børn kommer til at konkurrere med andre dygtige børn om de sjove og interessante stillinger, så det er at stikke sig selv blår i øjnene OG snyde sine børn, ved ikke at se virkeligheden som den er.

Lær dog jeres datter at forholde sig til det, der er, i stedet for et idealiseret billede af hvordan I godt kunne tænke jer, at det var. Ved at gøre det, snyder I hende for det, hun alligevel selv oplever, og ruster hende ikke til at takle sit liv. Gider jeres datter overhovedet spille fodbold?

Man plejer at være god til det, man synes er sjovt. Mon ikke hun er god til noget andet? Ellers kan I jo træne hende mere i fodbold, så HUN bliver den først valgte næste gang.

Karen-Marie Lillelund:

Tja, det er dybt gammeldags, og det er altid synd for dem, der bliver valgt sidst, men? og jeg synes, der er et men. En ting er, hvad der foregår i timerne ? der ville jeg aldrig acceptere det princip, men når børnene selv leger i frikvarteret, skal de altså selv have love at finde ud af det.

Jeg synes ikke, det er optimalt, hvis forældre blander sig i alting. Hvis jeres datter blev mobbet, fordi hun ikke er god til fodbold, synes jeg, I skulle gribe ind, men her må hun gerne være med. Hun er bare ikke førstevalget, og I skriver oven i købet, at det generelt er pigerne, der vælges til sidst.

Jeg er tilbøjelig til at give drengeforældrene ret: Sådan er det bare, og vent til 5.klasse, så begynder pigerne at vælge drengene til noget helt andet end fodbold, og så er det pludselig dem, der bliver valgt til sidst. Selv om de nok trods alt ikke bliver kærester efter princippet ?2 dårlige for en god.?

Anne-Mette Rasmussen:

Det kan da godt være, at man kunne vælge efter nogle andre principper. Men børn ved nu allerede, fra de er helt små, hvem de skal vælge til hvad, og i resten af livet foregår ting jo også efter udvælgelse.

Står du midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk