Slå, skubbe, bide - forstå din lille slagsbror

– Der kan være forskellige grunde. Noget er aldersbetinget. Toårige har for eksempel ikke et så godt sprog endnu, og det kan gøre dit barn gal ikke rigtig at kunne sige noget. Der er også forskel på temperament, og nogle børn reagerer heftigere end andre, siger børnepsykolog Dorrit Yde og fortsætter:

– Men hvis det er noget, barnet pludselig begynder på, er det værd at undersøge, om der er sket nogle forandringer, som gør, at dit barn har det svært. Ofte er det sådan, at børn sparker, slår og bider, når de føler sig presset.

LÆS OGSÅ: Kan man inddrage en 1-årig?

At blive storebror eller storesøster kan for eksempel føles som en trussel.

Eller måske har du og far haft meget travlt på arbejdet på det seneste.

I de tilfælde har dit barn brug for ekstra nærhed og opmærksomhed, mener Dorrit Yde. Men det er ikke ensbetydende med, at du skal bære over med, at dit barn viser tænder, når tingene ikke går efter hans lille næse.

Giv et klart nej

– Sig klart nej til den adfærd, du ikke vil acceptere, siger hun.Børnepsykologen opfordrer dig til at være opmærksom på, hvilke situationer, der spidser til. Måske har du en lille primadonna, som ser rødt, når hun ikke må få saftevand til aftensmaden. Her kan det være udtryk for, at hun stadig skal lære, at et nej er et nej, mener Dorrit Yde.– Alle små børn hyler, når der er noget, der går dem imod. Så det kan handle om, hvordan du som forælder fra start har sat grænser.LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?Dorrit Yde forklarer, at dit lille barn er impulsstyret og hverken kender sine egne begrænsninger eller grænserne for, hvad det må og ikke må.Så selvom dit barn slår ud efter dig i vrede eller skuffelse over et nej, er det ikke nødvendigvis for at udfordre dig. Men føler du, at prinsessen konstant afprøver grænser, kan det være, fordi grænser hos jer er noget, man kan slås om.

Tydeligt, men venligt nej

Selv om det ikke er unormalt for børn at slå fra sig, er det vigtigt, at du får stoppet adfærden, lyder det fra Dorrit Yde. Du skal sikkert bruge noget tid på at finde ud af, præcis hvorfor dit barn føler sig presset, så du må først og fremmest stoppe dit barn med samme fremgangsmåde, hver gang den lille uddeler håndmadder:– Tag barnet op, eller sæt dig ned til det. Sig klart og tydeligt ‘nej, det må du ikke’. Fjern så barnet fra det sted, situationen er opstået. Afled opmærksomheden med noget legetøj, eller kig på noget sammen. Sådan skaber du en ny, rar situation for dit barn, siger Dorrit Yde.Hold hele tiden fast i en omsorgsfuld og venlig tone, men hold igen med for meget anerkendende tale, hvor du sætter ord på dit barns følelser og reaktioner. I situationen er det for meget information at rumme for dit barn.– Der skal to til en konflikt. Vær den voksne, og stop dit barn uden at skælde ud. Sådan nedtoner du konfliktniveauet, og dit barn bliver ikke trængt op i en krog, hvor situationen eskalerer yderligere, siger Dorrit Yde.LÆS OGSÅ: Trodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!Du må meget gerne virke sikker i din sag, så dit barn ikke er i tvivl om, hvad du mener. “For dit barn er du som den voksne den, der giver tryghed, sikkerhed og struktur i livet. Jo mere klar og entydig du er i mæglet, jo nemmere er det for dit barn at vide, hvad det må og ikke må.”

Kaos indeni

Det kan være en god idé at involvere omgivelserne, så du får et tydeligere billede af, hvad der kan være årsagen til dit barns reaktioner.– Tal med pædagogerne i institutionen om, hvad der sker derovre. Er der et eller andet, som er svært for lille Oscar. Eller er det kun derhjemme, han reagerer sådan?Det kan sagtens være, at du hovedsageligt er dit barns boksepude. Men det kan også være et eller flere af de andre børn i vuggestuen, det går ud over.Dorrit Yde minder om, at i daginstitutionen skal dit barn dagligt forholde sig til mange små venner og forskellige voksne. Er der manglende struktur og nærhed, gør det nogle børn kaotiske indeni.– Ofte er det, når det bliver kaotisk, at barnet ikke kan styre sig selv og slår, sparker eller bider. Dit barn har måske brug for mere ro, struktur og overskuelighed, siger hun.Her er samråd med pædagogerne og en fælles forståelse af, hvad dit barn har brug for, vigtig.Tal med dem om at være ekstra opmærksomme på dit barn, så de så vidt muligt griber ind og afleder dit barn, når det spidser til. Ud over at gøre ondt på den, der bliver bidt, kan adfærden isolere dit barn.– Bideriet er næsten det værste, for de andre børn bliver så bange, og så undgår de dit barn.

På rette kurs

Det er let at blive flov og frygte, hvad andre synes om dit barn. Netop derfor er det vigtigt, at du holder fast i fremgangsmåden med at sige nej, fjerne dit barn og skabe en ny, rar situation. På den måde ser forældrene til de børn, det er gået ud over, at du handler og har styr på situationen.

– Jeg tror, det bliver opfattet som mere pinligt, hvis du som forælder begynder at råbe højt og skælde ud, når dit barn bider eller slår andre, siger Dorrit Yde.

Den slags ydmygelser er da også bare med til at presse barnet endnu mere.

Dit barn lærer heller ikke at håndtere sine frustrationer anderledes ved at blive ignoreret i situationen. Men du skal nok være indstillet på at gentage proceduren mange gange, før dit barn helt slipper sit reaktionsmønster.

Dorrit Yde opmuntrer dig til at hænge i, også selvom det kræver masser af overskud og tålmodighed. Når du mærker, at dit barn er på rette kurs, er det hele indsatsen værd.

LÆS OGSÅ: Sådan siger du nej til en 1-årig

LÆS OGSÅ: Eksperterne tester frugtsmoothies

LÆS OGSÅ: Mor tester: Skal vi droppe familiens fælles aftensmad?