Sofie Linde har født
SPONSORERET indhold

Sofie Linde er blevet mor for anden gang: "Og så kom Søs"

Den populære tv-vært Sofie Linde har født sit andet barn. Det afslører hun på sin Instagram.

Af: Redaktionen Foto: Bo Nymann/Her og Nu
05. feb. 2021 | Børn | Vores Børn

Vi blev alle bekendt med, at Sofie Linde ventede endnu et barn, da hun som vært på awardshowet Zulu Comedy Galla i august 2020 pludselig rev op i kjolen og afslørede en spirrende babymave.

”Er hun gravid? Ja, gu er hun da gravid. Jeg ER gravid. Det er rigtigt,” sagde Sofie Linde og fortalte, at hun og manden Joakim Ingversen venter sig – endnu – en lille pige.

”Det er en lille pige i en anden lille pige... Eller en stor pige.”

En annoncering, der vel nærmest er blevet ikonisk. Den prisvindende tv-vært valgte nemlig herefter at "ødelægge den gode stemning" og tage fat på et emne, der skulle sende bølger (den helt store slags) igennem det danske samfund. Med sin egen beretning om sexisme og sexchikane antændte Linde nemlig anden bølge af Metoo, som fortsatte gennem resten af året 2020 og starten af 2021.

Og nu er den lille datter altså kommet til verden. Afsløringen sker på Sofie Lindes instagram-profil en fredag aften, hvor selvsamme Linde kan opleves i et preoptaget X factor-program.

På billedet holder storesøster Trine sin lillesøster, og i opslagsteksten afslører den nybagte mor til to, hvad den lille pige skal hedder:

"Og så kom Søs"

Også farmand Joakim Ingversen har lagt et billedet af det nyslåede søskendepar på Instagram. Han afslører, at lillesøster Søs kom til verden i går, torsdag. 

LÆS OGSÅ: Sangerinden Medina er blevet mor

De svære følelser

TV-parret Sofie Linde og Joakim Ingversen blev gift i 2017, og sammen har de datteren Trine fra 2018. Under sin første graviditet var Linde meget åben om sine oplevelser, og at det overraskede hende, hvor lidt hun syntes om at være gravid. I forlængelse af graviditeten skrev Sofie Linde den meget ærlige bog ”Fårking gravid – en fremmed flytter ind”, som gav et usødet billede af, hvordan det – også – er at være gravid.

I medierne fortalte hun også åbent om sine oplevelser som gravid i forsøget på at aftabuisere de svære følelser:

”Det er så tungt. Det er svært, synes jeg, at være blevet så stor. Der er mange ting, som jeg fuldstændig har underkendt, når jeg har snakket med mine gravide veninder før i tiden. Jeg har været sådan: Årh, slap da af, du ser så flot ud med mave, det er da det pæneste i verden, og baby vejer jo ikke mere end to kilo, så det kan da ikke være så slemt... Men det er bare fucking hårdt. Og jeg synes slet ikke, at kvinder tager nok credit for, HVOR hårdt det er at være gravid. Man er jo skør i hovedet. Fuldstændig bims. Jeg kan græde over en dyredokumentar i fjernsynet, og når jeg først får lukket op for de kanaler, er jeg ikke til at stoppe igen,” fortalte hun til Alt for Damerne.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: ”Jeg synes ikke, at kvinder tager nok credit for, hvor hårdt det er at være gravid”

Efter at have født sin første datter, valgte Sofie Linde at tage på job som vært på X Factor med en næsten nyfødt Trine i barnevognen. Det valg fik straks hendes indbakke til at gløde med vrede beskeder fra kvinder, fortalte hun til magasinet Vores Børn i 2019:

”Vi kvinder kan være så fandens usolidariske nogle gange. Der var ekstremt mange, der havde enormt stort behov for at fortælle, hvor ondskabsfuld en mor jeg var, hvor selvcentreret en mor jeg var, og der var rigtig mange, der skrev til mig og antog, at jeg ikke ammede, og kom med lange historier om, hvordan de sad i vinden og ammede under et træ, og hvordan det havde givet dem det mest harmoniske barn, og nu skulle jeg bare være forberedt på ADHD og depression og alt muligt andet.”

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Vi kvinder kan være så fandens usolidariske 

De voldsomme reaktioner gjorde stort indtryk på den garvede tv-vært, som forsøgte at håndtere kritikken i en i forvejen sårbar tid som nybagt mor:

”Jeg lukkede simpelthen ned til sidst. Allerede den første fredag begyndte jeg at få ubehagelige og lange e-mails om, hvor frygtelig og ondskabsfuld jeg var, og hvor fortabt mit barn ville blive. Jeg satte mig ned med Joakim og sagde “Er det det værd? Kan jeg rumme det her?”. Det havde været sådan en fed fredag, og det havde været så optur for mig at være tilbage på arbejde, og så bliver jeg bare forfulgt af 40 lange e-mails. Jeg fik også beskeder på Instagram, som jeg aldrig læste.

Barsel fra skærmen

Også i årets udgave af det populære tv-program X Factor er Sofie Linde frontkvinde, når håbefulde danskere synger sig til tops (eller bund). Men det er kun under optagelserne til auditions og five chair challenge, at Linde styrer løjerne - når det er tid til de syv live-shows fra d. 26. februar 2021, er tv-værten gået på barsel, og komiker Melvin Kakooza tager over som værtsvikar. Det afslørede TV2 i december.

”Jeg skal ind og klare en opgave, som en anden er vant til at løse rigtig, rigtig godt. Så jeg går til opgaven med ydmyghed og taknemmelighed”, siger Melvin Kakooza til TV2.dk

LÆS OGSÅ: 12 ting, du (måske) ikke vidste om Melvin Kakooza

Sofie Linde vender derfor ikke tilbage som vært på X factor i denne sæson.

Sofie_Linde_og_Melvi_Kazooka.jpg

Anbefalet til dig