Hvad gør vi ved vores pylret søn?

Spørgsmål:

Kære Margrethe

Vi har en dejlig dreng på 17 måneder. Vores problem er, at han er meget pylret og meget dårlig til at underholde sig selv bare få minutter ad gangen.

Han kom i dagpleje, da han var ti måneder, og det gik smertefrit med at køre ham ind. Han var tillidsfuld over for sin dagplejemor og de andre børn. Men bare efter få uger blev han (som alle andre børn) syg med forkølelse og ondt i ørerne.

Vi gik gennem flere måneder til egen læge og ørelæge. Ørelægen ville gerne, at vi så tiden an, og anbefalede smertestillende i stedet for dræn. Der måtte gå fem måneder med evigt tilbagevendende mellemørebetændelse og smerter i vores lille drengs ører, før ørelægen endelig ville lægge dræn. Han fik i samme omgang fjernet polypper.

Gennem den lange tid med øreproblemer har han naturligvis været meget pylret. Det har været naturligt for os at være meget omsorgsfuld og trøstende over for ham. Nu er det to måneder siden, han fik lagt dræn, og det har hjulpet. Han sover godt om natten. Han vågner typisk en enkelt gang, men dette skyldes ikke ørerne.

Problemet er, at han stadig er utrolig pylret både hos os, i dagplejen og hos mine forældre, hvor han ofte bliver passet. Han kan ikke lege selv. Heller ikke selv om vi/jeg er lige i nærheden. Han kan heller ikke gå endnu, da han gennem den lange pinefulde periode ligesom ikke har haft mod på at prøve noget nyt. Har bare siddet på sin mås og humpet lidt rundt på den. Har heller aldrig kravlet. Jeg er overbevist om, at det, at han ikke kan gå, irriterer ham.

Dagplejen mødes en gang om måneden med de øvrige dagplejere i hallen til legestue. Her er vores lille dreng overhovedet ikke tryg. Han er ”gal”, fra de kommer, til de går, og hun er nu begyndt at vælge det fra på grund af ham.

Mit spørgsmål lyder: Hvordan kan vi hjælpe ham til at finde glæde ved at lege lidt selv (bare 10-15 minutter ad gangen), og hvordan kan vi hjælpe ham til at blive mere tryg, når de for eksempel skal i legestue?

Det skal lige nævnes, at jeg er alene med ham mandag til fredag, hvilket jo kan være hårdt, når han hele tiden skal underholdes og ”holdes i hånden”.

Kærlig hilsen og på forhånd tak, Helle

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Helle

Din lille dreng har brugt så meget tid, næsten et halvt år, på at være syg – ikke kunne høre og have ondt i ørerne. Det er utroligt svært for sådan en lille fyr. De store smerter og den manglende hørelse har helt naturligt medvirket til, at han udviklingsmæssigt er gået i stå, ligesom han har klynget sig til jer voksne, som jo gav ham den tryghed, som han havde brug for.

Han har været usikker på nye oplevelser og de mange børn i legestuen, idet han jo ikke kunne høre, hvad der skete, ligesom han ikke har kunnet gå, så han har følt sig hjælpeløs.

Det er dejligt, at han nu har fået hørelsen igen og er sluppet for smerten, så han nu kan begynde at få et normalt liv. Rent udviklingsmæssigt er han fortsat lidt tilbage. Her tænker jeg på, at han ikke går endnu, at han fortsat er utryg ved nye ting, og måske er han sprogligt lidt tilbage på grund af den nedsatte hørelse.

Jeg vil foreslå dig, at du kontakter din sundhedsplejerske og beder hende komme med forslag til, hvordan du bedst stimulerer din dreng, så han kan få gang i sin udvikling. Samtidig synes jeg, at du skal ringe til din dagplejepædagog (den pædagog, der er tilknyttet din dagpleje) og bede hende om en snak, så dagplejen også kan få lidt råd og vejledning. Hvis du synes, det er lidt svært, kan du jo bare vise dem dit brev og mit svar.

Alt vel til jer alle.

Med venlig hilsen Margrethe Brun Hansen