Mere samvær til far?

Spørgsmål:

Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for det pres for samvær, som min søns far lægger på mig og på min søn på to et halvt år. Da min søn var halvandet år, blev jeg gift, og min søn, min nye mand og jeg bor sammen. Min søn har altid boet hos mig, og jeg har forældremyndigheden. Min søns far har aldrig boet sammen med os.

Siden min søn var et halvt år, har jeg arrangeret, at de kunne se hinanden en gang om ugen, først en time, så en eftermiddag, og nu i løbet af det sidste år har min søn været hos sin far en hel dag om ugen uden overnatning.

Denne dag har han så fri fra vuggestue, og det vurderer jeg, at min søn sætter meget pris på, men han er også altid meget glad for at se mig og min mand, når han kommer hjem til os igen. Han sover til middag hos sin far, men har aldrig overnattet hos ham. Han har overnattet hos sin farmor og farfar, hvor min søns far også var der, men det gik rigtig dårligt sidste gang, og Oscar blev meget ked af det, så det har vi ikke gjort siden.

Nu vil min søns far så meget gerne have mere samvær. Han taler meget om, at det er mig, der har magten, og at han vil gå i Statsamtet, hvis han ikke får mere samvær. Jeg vil gerne have, at min søn fortsat overnatter her, som han er vant til, og det er hans far gået med til indtil videre, men så vil han have ham en hel dag og en eftermiddag om ugen i hverdagene.

Han har i forvejen en dag om ugen, og han vil have flere timer. Jeg synes, at han presser utrolig meget på, og jeg vil gerne give ham en eftermiddag hver anden uge ekstra, men det synes min søns far ikke er nok.

Jeg ønsker meget, at min søn får en så harmonisk hverdag, som det er muligt efter omstændighederne, og at jeg derfor får en aftale med min søns far, som ikke skal udvides hvert år.

Så nu overvejer jeg faktisk, om det ville være bedre og mere roligt for min søn at overnatte en dag hver anden uge hos sin far. Kan du give mig nogle af dine overvejelser med på vejen i et tilfælde som dette?

Bedste hilsner

En bekymret mor

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære bekymrede mor

Hvor er det dejligt at høre, at din søns far vil være far for sin søn, ja påtage sig faderrollen, samtidig med at han har så megen forståelse for, at det der med at overnatte kan være lidt problematisk for nogle børn. Det vidner om, at han har god empati og virkelig vil det godt for sit barn.

Det er umuligt for mig at sige, hvad det bedste samkvem vil være for jeres vedkommende. Men generelt har jeg den erfaring, at børn elsker faste rutiner og en genkendelig hverdag – ja, der skal ikke være for mange skift og ændringer. Derfor synes jeg, at I skal arbejde på, at jeres dreng, der jo nu er to et halvt år, bliver så tryg ved sin far, at han kan sove hos ham, således at de kan have en weekend eller et lidt længere forløb sammen.

Faderen må i sin bolig indrette et sovested til drengen, prøve at lade ham sove til middag dér og lave faste rutiner om sengelægningen. Det er bedst til en start, at faderen er alene med drengen uden farmor og farfar. Det kan godt tage lidt tid for drengen at tilpasse sig, men gøres det med nærvær og varme af en far, som barnet jo er trygt ved, skal det nok gå.

Barnet vil nyde godt af et døgn sammen med faderen, og I kan så altid senere udvide opholdet, hvis I fornemmer, at barnet trives derved. Så prøv at gøre jeres søn så tryg ved farmand, at han uden frygt kan overnatte hos ham. Hvor meget faderen skal se ham derudover, synes jeg, I må finde ud af indbyrdes.

Held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen