Sprængfarlig bombe
Hvis du synes, samtalen er gået lidt i stå i mødegruppen eller med veninderne, så skal du bare nævne filmen ’Orgasmic Birth’. Det svarer cirka til at smide en håndgranat, som en af mine med-gravide, så fint formulerede det.
Filmen forøger dels at virke inspirerende ved at vise klip fra en række fødsler, som ikke nødvendigvis er smertefrie, men som er andet end smerter. Der er ro, ingen skrigen og kvinden har autoriteten – hun mærker hvad der er brug for og får lov at følge sit naturlige instinkt.
Og dels retter filmen en kritik af (den amerikanske) hospitalsverden, ikke ved at nedgøre, men ved at forskellige jordemødre og læger fremsætter en række fakta for eksempel, at efter man helt rutinemæssigt begyndte at sætte strimmel på de fødende kvinder (hvilket ofte tvinger kvinden til at ligge på ryggen), så steg antallet af kejsersnit fra 6 til 29 procent – men det mest paradoksale er, at sundhedspersonalet slet ikke kigger på kvinden, de kigger kun på strimlen.
Og effektiviteten er blevet skruet i vejret. Hvor det før var normalt at en fødsel kunne tage op til 36 timer, så blev det justeret til 24, siden 12 og endelig 10 timer, hvorefter kvinden får ve-stimulerende drop. Ligesom antallet af epiduralblokader er steget eksplosivt.
Men et indgreb avler det næste.
Hjerterytmen falder, barnet vil ikke ud og sugekoppen eller kejsersnittet må tages i brug. Bagefter siger forældrene ej, hvor var det godt vi havde teknologien og hospitalet, men måske var det teknologien, der gav anledning til problemet?
Skaberne af filmen viste bagefter filmen til alle de involverede, og da hospitalspersonalet så den, begyndte de at græde. De græd over at se sig selv styret af maskiner og skemaer, og siden har filmen ført til flere ændringer på de hospitaler, der deltog i optagelserne.
Men hvorfor er filmen og ikke mindst titlen så provokerende? Hvorfor vækker det så meget vrede, hvis nogen har haft en god fødsel?
For det første er orgasmisk måske liiiige at strække den for de fleste. For det andet er graviditet og fødsler nok et af de mest sensitive emner, man kan bringe op. Og så er vi ’opdragede’ til at fødsler skal gøre ondt og være en forfærdelig oplevelse. Og ikke mindst er der så meget selvværd og følelser bundet op på emnet – det er trods alt en af de største og mest voldsomme oplevelser i en kvindes liv.
Men selvom vi måske selv har haft en dårlig oplevelse, eller frygter den, kan vi vel godt glæde os over, hvis andre har haft en god? Eller i det mindste anerkende, at sådan var det for dem.
Du kan se en trailer og købe filmen her. Ligesom Fødeklinik Maia jævnligt viser den med mulighed for at diskutere den bagefter.
